Lista y Aragon hvori han starpt angreb Adam Smiths Theorier, istedenfor hvis Rosmopolitisme han vilde sætte en national statsøkonomisk Lære. Samtidig be- stjeftigede han sig med Jernbanevæsenet og erhver- vede sig en betydelig Formue ved Opdagelsen af Kulleier, til hvis Drift han forenede sig med Kapitalister. Imidlertid ønskede han at vende tilbage til Tyskland og blev 1850 udnævnt til de Forenede Staters Konsul i Hamburg, hvilken Post han dog iffe kom til at tiltræde; efter at have opholdt sig en Tid i Frankrige vendte han tilbage til Amerika, hvorfra hau 1832 atter reifte til Tyskland. 1833 bosatte han sig i Leipzig, hvor han virkede for Anlægget af et omfattende Jern- banenet; 1837 reifte han til Paris, hvor han med Jver gjenoptog sine statsøkonomiske Studier og forfattede flere herhen hørende Afhandlinger. 1841 udgav han Das nationale System der politischen Defonomi", hvori han vedblev at polemisere mod Adam Smith, og opstillede det som enhver Nations Opgave at faa meget som mulig udvide og ud- nytte sine egne Hjelpekilder og understøtte den nationale Industri, i Nødsfald ved Beskyttelsestold. Den Bevægelse, dette Skrift fremkaldte, søgte han at benytte for at faa istand en større Forening af tyske Industridrivende til fælles Befordring af deres Interesser. Blandt hans Yndlingsplaner var ogsaa en Udvidelse af Toldforeningen og Grund- læggelsen af en tyst Flaade. 1844 besøgte han 31 terrige og offentliggjorde nogle Opsatser om Ungarns økonomiske og politiske Stilling, hvilke vidner om stor Starpsindighed og praktist Sans. 1846 besøgte han England for at virke for sin store Plan om en Alliance mellem dette Land og Tyskland, men maatte vende tilbage med uforrettet Sag og endte fort efter, nedbøiet af Sygdom og Tungsind, frivillig fit Liv. Hans samlede Skrifter er udgivne af Häuser i 3 Bind, 1850-51. Lista y Aragon, Don Alberto, spansk Digter og Lærd, f. 1775, d. 1848, blev allerede 15 Aar gammel Lærer i Mathematik ved en Skole i Sevilla. Under den franske Invasion mistede han fin Stilling og maatte 1813 flygte til udlandet; 1817 vendte han tilbage og virkede nu i Bilbao og Madrid som Lærer og Redaktør. 1823-33 maatte han atter opholde sig i udlandet og gjen optog efter sin vjemkomst sin Forfatter og Lærer- virksomhed. Foruden en i Spanien almindelig brugt færebog i Mathematik strev han de for det spanske Dramas Historie vigtige Lecciones de literatura dramática española" (1839) og .,Ensayos literarios y críticos" (1844) famt ud- gav en Mønstersamling af den spanske Poesis og Beltalenheds ypperste Frembringelser under Titelen ,,Trozos escogidos de los mejores hablistas ca- stellanos en prosa y verso". Som lyriff Digter (,,Poesias", 1822) udmærkede han sig ved Følelse og Kraft, Billedpragt og elegant Fuldendthed i Formen. Lister og Mandals Amt, Norges sydligste Amt, omgives i Nord og Øst af Nedenæs Amt, i Syd af Nordsjøen og i Vest af Stavanger Amt. Størrelsen er 116 (50 norffe) v.mil, og Folfe- mængde ca. 77,000. Amtet gjennemstjæres fra Nord til Syd af flere Dalstrøg, hvoraf fan næv- nes Topdal, Torrisdal, Sogndal, Man dal, Sirdal og Kvinesdal. Inden dets Grændser findes ingen betydeligere Fieldvartier, 312 Lißt saa at det hører til Norges lavere liggende Dis strikter. Dets ca. 20 Mil lange Kyststrækning er omgiven af en Ræffe Smaager og har en Mængde fortrinlige davne, der aarlig besøges af tusender af Skibe. Derimod har det ingen større Fiorde; de vigtigste er Topdalsfjord, Grønfjord og Feddefjord. Dalstrøgene gjen nemstrømmes af tildels ifte ubetydelige Elve, af hvilke fan nævnes Otteren og Mandals- elven. I civil Henseende deles Amtet i 2 Fog- derier, 4 Sorenskriverier, 4 Bykommuner (Kri- stianssand, Mandal, Farsund og Flekkefjord) og 22 Herreder; det henhører under Kristianssands Stift og udgiør 4 Provstier og 18 Prestegjeld. De vigtigste Næringsveie er Fædrift, Agerbrug, Stibsfart og Fisteri. Af Skov findes endel i Mandals Fogderi, men Lifters Fogderi er idethele ffovfattigt. Amtet eier ingen Bergverker, og løn- nende Metalanvisninger fjendes iffe. Fabrikdriften og Husfliden er af ikke liden Betydning. - Lister og Mandals Amt udgjorde i ældre Tider en Del af Agder eller Egdafylle og faldtes sædvanlig vestre eller nordre Agder. Jdethele er denne del af Landet lidet omtalt i Sagaerne og synes iffe at have spillet nogen stor Rolle i de forefaldende Begivenheder. Begivenheder. I det 15de Aarh. deltes vestre Agder i to Len, Lister Len og Mandals Len; det sidste faldtes ogsaa Midsyssel, da det udgjorde det mellemste af de tre Len, hvori Agdesiden var delt. Den for Sjøfart heldige Beliggenhed gav Distrik- terne i det 16de Aarh. et betydeligt Opsving; men efter Kristianssands Anlæg og de overdrevne Pri- vilegier, som tilstodes denne By, led Amtets Landdistrikt et stort Skaar i denne Næringsvei. Under Krigsaarene 1807-14 stansedes dets be- tydelige Stibsfart og Handel paa Udlandet saa- godtsom aldeles; Befolkningen tog imidlertid for en Del fin Mon igjen ved driftige Kapertogter. I dette Aarh. har Velstanden inden Amtet gaaet jevnt fremad, og det er en af Norges mest vel- staaende Landsdele. Lister og Mandals Amt sender 4 Repræsentanter til Storthinget.-Listerlandet faldes en 4 kv.mil stor Salvø mellem Lyngdals- fjord og Feddefjord. Det er fladt og danner ent 4 Mil lang lav Kyststrækning ved Havet uden Havne. Lister, Joseph, engelst Kirurg, fra 1864 Hospi talslæge i Glasgow og fra 1869 Professor i Kirurgi i Edinburgh indtil 1880, da han faldtes til London, har gjort sig fortjent ved Judførelsen af den anti- feptiske Saarbehandling. Lißt, Franz, berømt ungarst Pianovirtuos og Komponist, f. 1811, fit sin første musikalske Under- visning af fin Fader og optraadte allerede i en Alder af 9 Aar offentlig under almindeligt Bi- fald. Ved Understøttelse af et Par Rigmænd sattes han istand til at gaa til Wien, hvor han fik Undervisning af Czerny og Salieri, og hvor han paa Koncerter gjorde ftor Lyfte. Faderen tog ham nu med til Paris, for at han kunde fuldende fin Uddannelse ved Konservatoriet; her blev han imidlertid afvist som udlænding, men vandt til Gjengjeld baade i Paris og London stort Bifald for fit Spil. 1825 fif han en Opera "Don Sancho" opført i London, uden at den dog gjorde videre Lytte. Efter fin Faders Død vendte han tilbage til Paris, hvor han 1830, greben af Julirevolutionens Bevægelse, komponerede en Sym-
