Liptan ffolen i Leipzig, har bl. a. færlig bestieftiget fig med den græske Sprogform i det Nye Testamente. Hans Søn Richard Adalbert Lipsius, f. 1830, ftuderede Theologi i Leipzig og blev 1855 Privatdocent og 1859 Professor i Leipzig, faldtes 1861 til Wien og blev 1863 Medlem af det øster rigste Undervisningsraad. 1871 blev han Profes for i Jena. Han har i fine Skrifter behandlet de fleste Grene af den systematiske Theologi, færlig dog Kirkehistorie og Dogmatit. Hans Hovedverf er Lærebog i den evangeliff protestantiste Dogmatik" (1876). Sidstnævntes Broder Johannes Wil helm Konstantin Lipfius, f. 1832, er en dygtig Arkitekt og fiden 1876 Direktør for Leipzigs „Bauschule". En anden Broder, Justus Her. mann Lipsius, f. 1834, studerede Filologi i Leipzig og blev 1866 Reftor ved Nikolaiskolen sammesteds. 1869 blev han tillige extraordinær Professor, 1877 ordinær Professor og Direktør for det russ. filologiste Seminarium i Leipzig og nedlagde f. A. fit Reftorat. Han har især be- fjeftiget sig med græft Literatur og Arkæologi. - De tre foregaaendes Søster Ida Maria Lipfins, f. 1837, er fjendt som musikalst For- fatterinde under Pseudonymet La Mara; hendes mest bekjendte Skrift er Musikalische Studienföpfe" (3 Bb., 1868-75, senere et 4de Bind). Liptau, ung. Liptó, Romitat i Ungarn, ved den galiziste Grændse, 40 kv.mil stort, med 80,000 Judb. og bekjendt Produktion af Oft. Lira, Flert. Lire, Mynténheden i Kongeriget Italien, 1 Franc 70 Øre, deles i 100 70 Øre, deles i 100 Centesimi. = Liria, By i den spanske Provins Valencia, med 9,000 Judb. Lirype, se Rype. Lisburn (udt. Lissbørn), By i den irske Pro- vins Ulster, 2 Mil sydvest for Belfast, ved Floden Lagan, med 8,000 Jndb. og Linvæverier. Lisch, Georg Christian Friedrich, tyst Historifer og Arfæolog, f. 1801, studerede i Rostock og Ber- lin og blev 1834 ansat ved det medlenburgffe Statsarkiv. 1835 overtog han Forvaltningen af Regjeringsbibliothelet og 1836 Opsynet med Stor- hertugens private Samling af Oldsager. 1867 blev han Geheime-Arkivraad. Han har udgivet flere beffendte tyffe Slagters Historie samt Bog- tryfferkunstens Historie i Mecklenburg indtil 1540" og Bælebygninger i Mecklenburg" (1865-67). Liscow, Christian Ludwig, tysk Forfatter, f. 1701, d. 1760, studerede Retsvidenskaben i Rostock, Jena og Halle, blev 1741 den sachfiske Minister Brühls Privatsekretær og 1745 Krigsraad. 1749 fængsledes han for uforsigtige Ytringer om Brühls Styrelse, men løslodes 1750. Dan udgav anonymt en Rætte fatiriffe Skrifter, som for en stor Del er rettede mod samtidige Forfattere, især Professor Philippi i Halle. Hans Sprog udmærker sig ved Renhed og Kraft, og han fan maaste ansees for den bedste tyste Prosaist før Lessing. Lisieur, (udt. Lisis), By i det franste Departe ment Calvados, 10 Mil sydvest for Rouen, med 12,500 Indb., livlig Fabrikdrift og Handel. Lispund, se Bund. Lissa, By i den preussiske Provins Posen, 6 Mil nordost for Glogan, med 11,000 Jubb.; herfra nedstammer Slægten Leszczynski. 311 Lig Lissa, i det Adriatiske Hav, hører til Dal- matien, ca. 2 kv.mil stor, med 6,500 Judb. og Produktion af Vin og Olie. Hovedbyen Lissa med 3,500 Jndb. er en stærkt befæstet Krigshavn. Bed Lissa seirede den østerrigste Flaade under Tegetthoff 20de Juli 1866 over den italienske under Admiral Persano. Lissabon, port. Lisboa, Hoved- og Residens- stad i Kongeriget Portugal, ligger i Provinsen Estremadura, ved den af Tejos Munding dannede Bugt, og har 225,000 Jubb. Byen er smuk og tager fig navnlig prægtig ud fra Sjøfiden. Den har 13 større offentlige Pladse, 64 Kirker og henimod 200 Kapeller, flere Slotte, deriblandt det storartede, men ufuldendte Slot Ajuda ved Forstaden Belém. Byens største Bygverf er den 1732-38 af Marmor- kvadre opførte Alcántara-Afvædukt, som tilfører Byen Driffevand fra den over en Mil fjerne Flette Bellas. Af videnskabelige og Dannelsesanstalter findes et medicinst-firurgisk Akademi, Skoler til Uddannelse af Hærens og Marinens Officérer, en polyteknisk Stole, et Lyceum, flere Latinskoler, en Normalstole til Uddannelse af Folkeskolelærere, flere geistlige Seminarier, et Kunstakademi, et Musik- konservatorium, et Bidenskabsakademi med et Bi- bliothek og en botanist Have, et Nationalbibliothek paa 150,000 Bd. og 10,000 Manuskripter samt den dermed forbundne fongelige Myntsamling, et be- Industrien er af rømt kongeligt Statsarkiv m. m. ringe Betydning og bestaar, foruden i Forfærdigelsen tion af spundne og vævede Sager. Af største Be- af Smyktejager af Guld og Sølv, mest i Fabrita- tydning er Byen derimod som Handelsplads; der udføres Olie, Sydfrugter, Vin, Salt, Poteter, Malme m. m. Af Handelshusene er flere hundre udenlandske, hovedsagelig engelske. Lissabou førte i Oldtiden Navnet Olisippo ell. Ulifippo og faldtes af Romerne Felicitas Julia. Araberne bemagtigede sig Byen 716; senere blev den dem gjentagne Gange fratagen, men de satte sig atter - Besiddelse af den, indtil Alfons den første 1147 for stedse fordrev dem derfra. Af Johan den første gjordes Lissabon til Hovedstad og senere af Emanuel den store til Udgangspunkt for de store portugisiske Sjøexpeditioner; derved blomstrede den op til at blive Europas største Handelsstad, men fant fra 1580 betydelig under Spaniernes Herredømme (til 1640). Efterat dette havde ophørt, tog Byen igjen Opsving og havde 1755 over 300,000 Judb., men ødelagdes dette Aar for Størstedelen af Jordskjelv, Oversvømmelser og Jldebrand. Dens forholdsvis raffe Opkomst efter denne ulykke skyldes væsentlig Ministeren Pombal. Novbr. 1807-Aug. 1808 var Byen besat af Franskmændene under Junot. List, Friedrich, inst Statsøkonom, f. 1789, d. 1848, studerede de til Administrationen henhørende Videnskaber og blev 1817 Professor i Statsøkonomi i Tübingen. 1819 tog han dog Afsked fra denne Post, indvalgtes senere i det mürtembergste De= puteretkammer, men blev 1821 paa Grund af Deltagelse i en Petition, som flagede over en Raffe Misligheder i Forvaltningen og Netspleien, udelukket fra Stænderforsamlingen og 1822 dømt til 10 Maaneders Fængsel. Efter at have udstaaet Straffen udvandrede han til Amerika, hvor han nedsatte sig i Pennsylvanien og gjenoptog fine statsøkonomiske Studier. 1827 udgav han,,Out- lines of a new system of political economy",
