Linné 308 Linné medrette ydedes ham. Hans Søn Karl Linné, den yngre, f. 1741, d. 1783, studerede ogsaa Botanik, blev 1759 botanist Demonstrator og udnævntes 1763 til Faderens eventuelle Efter- følger som Professor. 1777 overtog han Profes- foratet og gjorde en videnskabelig Reise til Eng- land og Frankrige, men døde allerede snart efter Hjemkomsten. Han fuldendte Faderens,,Supple- mentum plantarum" (1781) og skrev flere bota- niste Afhandlinger, som findes i de ovenfor nævnte ,,Fundamenta" og indeholdende Regler for Dan nelsen af nye fyftematiste Plantenavne. Derpaa hjalp han Professor v. Royen at ordne den bo- taniske Have i Leiden og udgav 1738,,Classes plantarum", en historisk og kritisk Fremstilling af de tidligere botaniske Systemer. Sidstnævnte Aar begav han sig over Frankrige hjem til Sve rige, hvor han nedsatte sig som læge i Stockholm og snart fit stor Praxis. 1739 var han med at oprette det svenske Videnskabsakademi, hvis første Præses han blev; s. A. blev han Admiralitets-,,Amoenitates academicae". Efter hans Død medikus og fit af Bergverkskollegiet et aarligt Honorar mod at holde Forelæsninger i Botanik og Mineralogi. 1740 søgte han det ledig blevne botaniske Professorat i Upsala, men fif det iffe; derimod blev han, efter i videnskabeligt Diemed at have besøgt flere svenste Provinser, 1741 Professor i Medicin, hvilken Post han fort efter fit byttet med Professoratet i Botanik. Nu helligede han fig til sin Lærervirksomhed samt til Undersøgelsen og Beskrivelsen af det omfattende naturhistoriske Materiale, som han dels selv havde samlet paa fine Reiser, dels fif tilsendt fra alle Kanter. Af de talrige Skrifter, han i denne Tid udgav, kan, foruden omarbeidede Ovlag af hans tidligere Ver- fer, nævnes „,Flora Suecica" (1745),,,Fauna Suecica" (1746),,,Flora Zeilanica" (1747),,,Hor- tus Upsaliensis" (1746),,,Materia medica" (1749), ,,Philosophia botanica" (1751), „Species plan- tarum" (1753), et af hans Hovedverker, hvorved han indførte Artsnavnene i Botanifeu,,,Mantissa plantarum (1767) med Fortsættelſen,,Mantissa altera plantarum" (1771), derhos flere paa Svensk forfattede Reisebeskrivelser fra de svenske Provinser og endelig en Mængde mindre Afhandlinger, for en Del forfattede af hans Disciple under hans Veiledning og samlede under Titelen,,Amoeni- tates academicae" (7 Bd., 1749-69). Efterat Linné engang havde vundet et verdensberømt Navn, var hans liv rigt paa Anerkjendelse og Eres- bevisninger. 1747 blev han fongelig Overlæge og ophøiedes 1757 i Adelsstanden. Sine Forret ninger som Professor bestyrede han uden Afbrydelse til 1774 og fungerede i denne Tid gjentagne Gange som Universitetets Reftor. Det nævnte Aar rams medes han under en Forelæsning af et Slaganfald, af hvilket han dog kom sig saavidt, at han igjen funde overtage Bestyrelsen af sit Embede; han blev dog stedse sygeligere og nødsagedes til 1776 at søge sin Afsted. Ifølge Gustav den tredies Onste blev han dog endnu nominelt staaende som Pro- fessor med fordoblet Gage. Linnés Verdensry strev sig først og fremst fra det af ham opstillede Plantesystem (se nedenfor), som unegtelig var genialt udtænkt og svarede til Behovet paa den Tid, men som iffe har funnet holde sig, da det er altfor funstigt og ensidigt i Valget af Kjendemærker. Af Linné selv blev det ogsaa mere holdt for en Overgang til et senere forbedret System end for noget definitivt. Ogsaa hans Systematik af Dyre- riget er nu forladt. Hans største Fortjeneste laa i npiagtig at fastsætte Slægts- og Artsbegrebet samt bestemme den videnskabelige Nomenklatur og Terminologi, alt uvurderlige Hjelpemidler for Naturvidenskabens videre Udvikling. Personlig var Linné en retsfaffen, ædelttænkende og from Mand med simple og beskedne Livsvaner, om end iffe nfølsom ligeoverfor alle de resbevisninger, som - blev Faderens værdifulde Samlinger solgte til England og er nu i,,Linnean Society's" Bestd- delse i London. - Linnés botaniske System, Sexualsystemet, er grundet paa Hensynet til Plan- ternes Støvdragere og Støvveie, disses Antal og Stilling. Deraf kommer Systemets store Let vindthed og Overskuelighed, da disse Organer med Lethed lader sig undersøge og deres Forhold be stemme; men Systemets Ensidighed og derfor i høiere Forstand Uvidenskabelighed skriver sig ogsaa fra denne udelukkende Hensyntagen til en enkelt Gruppe af Organer uden Hensyn til andre, der i Forbindelse med hine danner Planternes fuld- stændige Karakteristit. Af Inddelingsgrader fin- des hos Linné 4, Klassen, Ordenen, Slægten og Arten. Klassernes Antal sætter han til 23, af hvilke hver enkelt har følgende Kjendemærker: 1) Enhannede (Monandria) med én fri Støvdrager, 2) Tohannede (Diandria) med to, 3) Tre hannede (Triandria) med tre og 4) Firehan nede (Tetrandria) med fire lige lange Støv- dragere, 5) Femhannede (Pentandria) med fem og 6) Serhannede (Hexandria) med ser lige lange Støvdragere, 7) Syvhannede (Heptandria), 8) Ottehannede (Octandria), 9) Nihannede |(Enneandria) og 10) Tihannede (Decandria) med henholdsvis 7, 8, 9 og 10 frie Støvdragere, 11) Tolvhannede (Dodecandria) med 11-20 Støvdragere, 12) Bægerhannede (Icosandria) med 20 eller flere Støvdragere, der sidder paa en Blomsterbund, som er udvoret til et Underbæger, 13) Mangehannede (Polyandria) med 20 eller flere Støvdragere, som er fæstede tæt under Frugt- fuuden, 14) Tomægtige (Didynamia) med to længere og to fortere og 15) Firemægtige (Tetradynamia) med fire længere og to fortere Støv- dragere, 16) Enknippede (Monadelphia) med Støvtraadene sammenborne i en Bundt, 17) To- knippede (Diadelphia) med Støvtraadene sam- menvogne i to, og 18) Trefnippede (Polyadel- phia) i tre Knipper, 19) Rørhannede (Synge- nesia) med Støvknapperne sammenvorne i et Rør, 20) unbo (Gynandria) med sammenvoret Støv- drager og Støvvei, 21) Enbo (Monoecia) med énkjønnede Blomster, men med baade Han- og Hunblomster paa samme Plante, 22) Tvebo (Dioecia) med Han og Hunblomster paa for- stjellige Planter og 23) 2onbo (Cryptogamia) uden tydelige Blomster. - uden tydelige Blomster. Ordenerne inden Klas- serne bestemmes i de 13 første Klasser efter Griflernes (eller, hvis disse mangler, Arrenes) Antal (saaledes Enhunnede, Tohunnede osv.), i 14de og 15de Klasse efter Frugtens Beskaffen- hed og i 16-22de klasse efter Støvdragernes Antal; i 23de Klasse falder Ordenerne sammen med de naturlige Familier (Bregner, Snelder, Alger, Soppe osv.). -
