Linguiſt i den franste Hofdespotisme. Senere fom han i Gunst hos Keiser Josef den anden af Østerrige, hvem han besøgte i Wien, og som gjorde ham til Adelsmand samt udvirkede Tilladelse for ham til at vende tilbage til Paris. Her fortsatte han ud- givelsen af fine,, Annales", hvori han paa en grov Maade angreb Nationalforsamlingen; ved kon- ventets Sammentræden fandt han det raadeligt at ffjule fig, men blev opdaget, stillet for Revolu- tionstribunalet og guillotineret. Linguist, af lat. lingua, Sprogmand, Sprog- forster. Linguistit, Sprogvidenskab. Lin- guistist, sprogvidenskabelig. Linie, i Geometrien en umstørrelse, som fun har én Udstrækning, Længde. Den betragtes dels som Grændsen for en Flaade, dels som fremkom men ved et Bunfts Bevægelse. En Linie er enten ret og er da det samme som den forteste Afstand mellem to Punkter, eller frum, naar ingen af dens Dele er ret. Krumme Linier er bl. a. Cirkel linien og Reglesnittene; disse kaldes enkelt frumme, da de i én Retning fan nedlægges i et Blan; i Modjætning hertil kaldes de Linier, der (som Struelinien) iffe fan nedlægges i et Plan, dobbelt frumme. Endelig forstaaes ved en bruffet Linie en saadan, som beftaar af flere Dele; er disse dels rette, dels frumme, fremfommer en blandet brukket Linie. -Linien betegner i Sjø- mandssproget Ekvator. Linie, et Længdemaal malsystemet 10 Tomme. Linier, trigonometriste, se Trigonometri. Linieskib, se Marine. = 1/12 12 Tomme, i Deci Liniesystem, de 5 parallele Linier, paa og mellem hville Noderne optegnes. Linietropper, i den militære Sprogbrug en Hærs Hovedstyrke, i Modsætning til Reserve, Lande- værn o. lign. Troppeafdelinger, som iffe til Sta dighed er formerede i Fredstid. Liniment, farmaceutist Præparat af tyktflydende Konsistens, mest bestaaende af fede Olier med Til- 307 Linné burgh, Lanark, Stirling og Firth of Forth, er 6 kv.mil stort og har 41,000 Indb. Hovednærings- vei er Agerbruget. - Hovedbyen Linlithgow, har ca. 4,000 Indb. Linnarson, Jonas Gustav Oskar, svensk Geo- log og Paleontolog, f. 1841, d. 1881, ftuderede i Upsala og blev 1869 Docent i Geologi og Mine- ralogi sammesteds. Han har store Fortjenester af Kundskaben om Sveriges Geologi og Palæontologi og har udgivet værdifulde Skrifter herom. Linné, Karl, lat. Linnæus, berømt svensk Naturforster, f. 1707, d. 1778, var Søn af en Brest i Stenbrohult i Småland, som selv var en Ven af Naturen og bidrog til at henlede Søn nens Opmærksomhed paa den. Den unge Linné fattede da ogsaa snart en saa levende interesse for at fyfle med Blomster og Planter, at han fun lidet brød sig om at lære, hvad hans Infor matorer og læreren ved Veriö Stole bestræbte sig for at uddanne ham i: de paa den Tid saagodtsom eneraadende humanistiske Studier. Lærerne gav ham derfor ogsaa daarlige Vidnesbyrd og mente, at der intet ordentligt vilde blive af ham. Kun Stolens Lektor i Naturhistorie, Lægen Rothman, forstod hans Begavelse, opmuntrede Faderen til at vedblive at holde ham til Studierne, men isteden- for at lade ham blive Prest sætte ham til at stu- dere Medicin, og læste derpaa selv privat med ham det sidste Aar, førend han gif til Universi- tetet i Lund (1727). Efter et Aars Ophold her begav han sig til Upsala, hvor han gjorde sig be- mærket bl. a. af Celsius den ældre og Rudbeck, paa hvis Anbefaling han kun 23 Aar gl. fif det hverv at holde Forelæsninger i Botanit. Disse blev overordentlig talrig besøgte; men hans held vakte Misundelse fra flere Kanter, og pludselig blev Retten til at holde Forelæsninger fratagen ham. Paa Celsius's Anbefaling fit han derpaa af Videnskabsselskabet i Upsala det hverv paa dets Bekostning, at gjøre en videnskabelig Reise til Lap- land; denne fandt Sted 1732 og f. A. offentlig- fætning af alfaliste Substanser, bruges til Judgjorde han i det nævnte Selskabs Forhandlinger gnidning. Link, Heinrich Friedrich, tyst Botanifer, f. 1769, d. 1851, studerede Medicin i Göttingen, blev 1792 Professor i Naturhistorie, Kemi og Botanit i Rostock og ledsagede 1797 Grev Hoffmannsegg paa hans Reise til Portugal. 1811 blev han Pro- fessor i Kemi og Botanit i Breslau og faldtes 1815 til Berlin, hvor han blev Professor, Medi- cinalraad og Direktør for den botaniffe Have. Han har udgivet flere omfangsrige videnskabelige Verfer, især om Planternes Anatomi og Fysiologi. Linkager, se Oliekager. Linköping, By i Østergötland i Sverige, ved Stångån, med 8,500 Indb., et Slot og en stor Domkirke, er Sade for en Landshøvding og en Biskop. Her holdtes 1152 et Kirkemøde, paa hvil- fet Svensterne gif ind paa at betale Baven Peters- penge": 1600 foregik det saakaldte linköpingste Blodbad, idet Hertug Karl (som Konge Karl den niende) da lod en hel Del af de af Rigets Herrer, som havde taget Parti for hans Brodersøn Sigis- mund, halshugge. Linköpings Stift om fatter Østergötlands län (med Undtagelse af varse bo Sogn) samt 6 Herreder af Småland. - Linlithgow (udt. Linnlidhgo) effer Best- Lothian, Grevstab i Skotland, mellem Edin- under Titelen,,Florula Lapponica" en Fortegnelse over de paa Reisen indsamlede Planter, hvilke han for første Gang ordnede efter det af ham opstil- lede, senere saa berømte Sexualsystem. En Bel- ynder af ham staffede ham derpaa Midler til at bereiſe Dalarne i videnskabeligt Diemed; her for- lovede han sig i Falun med Datteren af en Læge og fit af sin tilkommende Svigerfader Under- støttelse til at reise til udlandet. 1735 gif han til Holland, hvor han i Leiden erhvervede den medicinste Doktorgrad og fik udgivet sit epoke- gjørende Verk,,Systema naturae". Gjennem dette Verk fik han en Velynder i Boerhave, som søgte at overtale ham til at slaa sig ned i Hol- land. Han vilde vel iffe gaa ind herbaa, men lod fig dog af J. Burmann bevæge til at opholde sig en Tid i Amsterdam, hvor han 1736 udgav sine Fundamenta botanica" og „Bibliotheca bota- nica". Han modtog derpaa et Tilbud fra den rige Banfier Clifford om at ordne dennes Have og Samlinger i Nærheden af Haarlem. Efter med Cliffords Understøttelse at have besøgt England, beffrev han Haven i Pragtverket,,Hortus Cliffor- tianus" (1737) og udgav s. A. fit Strift,,Genera plantarum" famt,,Flora Lapponica" og,,Critica botanica", den sidstnævnte som en Fortsættelse af 20*
