Lindeman 305 Lindley 1848 var han medlem af den tyske Nationalforsam ling, men udtraadte, da han ikke kunde sympatisere med dens Retning. Sin værdifulde Kunstsam- ling og fit Bibliothek stjænkede han Staten. Han udgav flere astronomiffe Verker, deriblandt en Astronomiens Historie i det første Decennium af det 19de Aarh." og sammen med Bohnenberger et Tidsskrift for Astronomi. nogen Undervisning, da hun ikke fik Adgang til Akademiet i Stockholm. Efter at have faaet et libet Reisestipendiumi besøgte hun fra 1850 Paris, hvor hun studerede under Tissier, samt München og Rom; 1856 vendte hun tilbage til Sverige. Hun har hentet Motiverne til fine fleste Billeder fra Familielivet og har fortrinsvis fremstillet Børn, hvis Naivitet hun har forstaaet at opfatte og fremstille paa en fin og elstværdig Maade. Lindenbrog ell. Lindenbruch, Erpold, egentl. Ogsaa hendes Portræter hører til de mere frem-Stender, tyst Historiesfriver, f. 1540, d. 1616, ragende og udmærker sig ved fin og træffende Karakteristik. er bekjendt som udgiver af Scriptores rerum Germanicarum septentrionalium" (1609) samt ,Historia regum Daniae" (1594). Lindenov, Navn paa en dansk Adelsslægt. 1605 og 1606 af Kristian den fjerde paa Op- Godste Lindenov var danst Admiral og sendtes dagelsesreiser til Grønland. 1611 blev han under svenske Admiral Gyllenstjerna. - Hans Linde- Kalmartrigen fordreven fra Kalmarsund af den ob var gift med en af Kristian den fjerdes Døtre, Kirsten Munk; han døde 1659 som Admiral og Rigsraad. Hans Datter Sofie Amalie Lindenov blev gift med Klaus Daae, hvem hun lod dræbe 1678. Lindeman, en norsk Familie, af hvis Med- lemmer flere har udmærket fig som Musikere. Ole Andreas Lindeman, f. 1769, b. 1859, di, mitteredes fra Trondhjems Skole til Kjøbenhavns Universitet, hvor han besøgte de juridiske Fore- læsninger og fit Ansættelse som Kopist i Rente- fammeret. Derhos dyrkede han flittig Musiken, og hans Lærer heri, Kapelmester Wernicke, raadede ham til ganfte at ofre sig for dette Kald. Efterat han forskjellige Gange havde givet Pianokoncerter i Kjøbenhavn og flere Steder fik han 1802 Organistposten ved Frue Kirke i Trondhjem, i hvilken Stilling han forblev til fin Død. Han har forfattet flere Mufiftompofitioner, og 1838 udgav han en Koralbog for Salmemelodier, 4 stemmig udsatte, autoriseret til almindeligt Brug 1835. Fredrik Christian Lindeman, foregaaendes Søn, f. 1804, d. 1867, var Religionslærer ved Trondhjems Døvstummeinstitut. Efter Faderens Død blev han tillige dennes Efterfølger som Orga nist ved Frue Kirke. Han var en særdeles aand- fuld og begavet Improvisator, udmærket Orgel spiller, lærd Musiker og komponist. Ludvig Mathias Lindeman, foregaaendes Broder, f. 1812, blev 1833 Student ved Kristiania Uni- versitet, men vendte sig snart udelukkende til Musiken. 1839 ansattes han som Organist ved Vor Frelsers Kirke i Kristiania, hvilken Stilling han fremdeles indehar. Som Musiktheoretiker og kontrapunktist indtager han en fremragende Blads blandt Neu-Ungarerslaget ved Breßburg" (begge i Mainz). tidens Musikere og har erhvervet fig store Fortje-uderede ved Akademiet i München og besøgte nester af den norske nationale Mufit. 1840 paabe- gyndte han Udgivelsen af fit righoldige Verk Eldre og nyere Fieldmelodier," hvoraf hidtil er udfom met 2 Bind. 1859 udgav han paa offentlig For- anstaltning Martin Luthers aandelige Sange samt 25 Salmer fra det 16de og 17de Aarhun drede," firstemmigt harmoniserede, og 1871 Melo- dier til Landstads Salmebog. Han har desuden leveret flere Kompositioner, saasom Salmemelodier, fugerte Præludier m. m. Linden, Forstad til Byen Hannover, med 21,000 Indb. og betydelige Maskinfabriker. Lindenau, Landsby i Kongeriget Sachsen, For- stad til Leipzig, med 13,000 Jndb. og adskillig Fabrikdrift. Lindenau, Bernhard August von, sachfist Stats mand, f. 1780, d. 1854, studerede i Leipzig Rets- og Kameralvidenskaberne samt Mathematit, funge- rede fra 1804 som Direktør ved Observatoriet i Gotha og blev 1808 fast Direktør ved samme. Efter en Tid at have været Geheimeraad og Mi- nister i Sachsen-Gotha, blev han 1827 Gesandt ved Forbundsdagen og 1829 Direktør for Kommerce- deputationen. 1830 blev han kabinetsminister og 1831 Statsminister for det Indre og Førsteminister. Lindenschmitt, Wilhelm, thst Historiemaler, f. 1806, b. 1848, fit i fin Ungdom en vidensfabe- lig Uddannelse og studerede Walerkunsten i Wien og München. 3 den sidstnævnte By nedsatte han fig 1826 og tog Del i de der dengang saa talrige monumentale funstneriske Arbeider; saaledes malede han al fresco paa dersiden af Væggene i Kirken i Sendling nær München de baierske Vønders Billeder til Schillers Digterverter. Ogsaa i den Kamp med Østerrigerne og i det nye Königsbau" maleriske Udsmykning af Binakotheket tog han Del. Først efter at have fuldendt disse og en Raffe lig- nende Arbeider begyndte han at beskjeftige sig med dette Felt er Hermannsslaget" (i Galeriet i Karls- Oliemaleriet. De vigtigste af hans Verker paa ruhe), Otto den førstes Indtog i Augsburg" og Hans Søn Wilhelm Lindenschmitt, f. 1829, derpaa Antwerpen og Paris, opholdt sig fra 1853 længere Tid i Frankfurt am Main og vendte 1863 tilbage til München, hvor han begyndte at male en Række Billeder af Reformationens Historie. Af andre historiske Billeder har han bl. a. malet Prins Vilhelm af Oraniens Dod". 1875 blev han Professor ved Akademiet i München. Lindesnes, Norges sydligste Forbjerg, ligger i Lister og Mandals Amt, paa den mellem Grøns- fiord og Lenefjord udskydende Halvø. Paa Lindes- næs staar et Blinkfyr af første Orden. Lindgren, Ferdinand Ludvig Vilhelm, daust Skuespiller, f. 1770, d. 1842, begyndte at studere, men debuterede 1790 paa Kjøbenhavns kongelige Theater som Henrif i Holbergs Maskeraden" og høftede siden især Bifald i holbergste Roller, navn lig som Jeppe. Han var en dygtig Elevinstruktør og fungerede en Tid ogsaa som Sceneinstruktør; 1838 forlod han Theatret. Lindley, John, berømt engelsk Botaniker, f. 1799, d. 1865, var 1829-60 Professor i Botanif i London. Hans første Skrifter var Monografier over enkelte Planteslægter og Familier (Roserne, Orchideerne m. fl.); senere udgav han Indledning 20
