Hopp til innhold

Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/308

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Lindaas delagtige Engagementstilbud fra London og Paris, men reiste dog Baaren 1845 hjem og vendte famme Sommer tilbage til Tyskland, hvor hun Vinteren 1845-46 var engageret i Berlin. 1847 -49 optraadte hun med uhyre Vifald i London og flere andre engelske Byer, besøgte derpaa Nord- tyskland og Sverige og reiste 1850 til de Forenede Stater, hvor hun under den bekjendte Barnums Ledelse gjorde en Tournée, paa hvilken hun høstede rigelig af Benge og Berømmelse. 1851 giftede hun sig med Pianisten og Komponisten Otto Gold- schmidt (f. 1828 i Hamburg) og har senere for det meste boet nær London uden at optræde mere end en og anden sjelden Gang og da fun paa Kon- certer. De ypperste Egenskaber ved hendes Stemme var hverken dens Omfang eller Styrke, men dens følelsesfulde Blødhed og dens fuldendte Uddannelſe; hendes dramatiske Fremstilling omtales ogsaa som mønstervardig. Lindaas, Prestegjeld i Nordhordland, Søndre Bergenhus Amt, bestaar af Sognene Lindaas, Østreim, Lygre, Myking og Fedje. Lindau, Paul, mit Kritiker og Forfatter, f. 1839, studerede i Leipzig og alle og reiste derpaa til Paris, hvor han med Forkjærlighed lagde fig efter Studiet af den franske Literatur. Efter sin Tilbagekomst 1863 overtog han Redaktionen af "Düsseldorfer Zeitung", virkede 1864 jom Joure nalist i Berlin og redigerede 1866-69 Elber felder Zeitung". Det sidstnævnte Aar grundede han i Leipzig et belletristist Blad „Das neue Blatt", hvis Redaktion han indehavde indtil 1871, da han bosatte sig i Berlin; her udgav han fra 1871 Uge- ftriftet Die Gegenwart" og fra 1877 Maaneds- ftriftet Nord und Süd". Af hans Strifter kan mærkes Reiseskildringerne „Fra Venetien" (1864), Fra Paris, Bidrag til det nuværende Frankriges Karakteristik (1865), Literære hensynsløsheder" (1871), en Samling af polemist fritiste Opsatser, Molière" (1871), Alfred de Musset" (1877), begge værdifulde og skarpsindige Studier, Dra maturgiste Blade", "Samlede Opsatser, Bidrag til Nutidens Literaturhistorie" (1875), endvidere flere Samlinger Noveller, mest af humoristisk Farve, og endelig Skuespillene Maria og Magdalena" (1872), Diana" (1872), Tante Therese" (1876) og „Grevinde Lea" samt Lyftspillene Marion" (1868), 3 diplomatist Sendelse" (1872) m. fl. De fleste af Lindaus Theaterstykker er blevne mod tagne med meget Bifald og udmærker sig ved Fortrin i det tekniske og en let og fint pointeret Dialog. Lindberg, Jakob Kristian, danst Theolog, f. 1797, d. 1857, studerede samtidig med Theologien Numismatik og Epigrafit, blev 1822 theologist Kandidat og f. A. Adjunkt ved Metropolitanskolen. I den theologiske Strid, som ikke længe efter ud brød mellem H. N. Clausen og Grundtvig, stillede Lindberg sig paa den sidstes Side og paadrog sig ved sine Flyveskrifter først en rettesættelse fra Kongen, dernæst en retslig Tiltale for formentlig fornærmelige tringer mod Regieringen. Han fuspenderedes samtidig fra sit Embede, hvorfra han tog Afffed efter at have vundet Processen, og levede derpaa i flere Aar som Privatmand, indtil han 1844 blev Sogneprest i Tingsted paa Falster; 1857 faldtes han til Brest i Lille-Lyndby paa Sjælland. Foruden en hebraist Grammatik og Ordbog har 304 Lindegren han udgivet en Bibeloversættelse (1837), som hel dig udmærker sig ved Klarhed og Letfattelighed i Udtrykkene. Lindblad, Adolf Fredrik, fremragende svenst Komponist, f. 1801, b. 1878, var i sin Ungdom en Tid Handelsbogholder, men interesserede sig faa levende for Musiken og viste sig i Besiddelse af en saa betydelig Begavelse, at nogle Belyndere foranledigedes til at understøtte ham, saa at han 1825-26 funde søge Uddannelse i Musiktheori i Berlin og Varis. 1827 oprettede han i Stoc holm en Musikskole, som han forestod indtil 1861. Han har foruden Operaen Frondörerna fom- poneret et Par Symfonier, Kvartetter, Terzetter og Duetter for Strengeinstrumenter, men er især bleven bekjendt ved fine mange Sange med Piano- att̃ompagnement, hvilke hører til de bedste i sit Slags inden den svenske Musik. Lindblad, Jonas Otto, svenst Komponist, f. 1809, d. 1864, ftuderede i Lund, hvor han gjorde fig bekjendt som ivrig Studentersanger og snart begyndte at komponere for den af ham stiftede Sangforening. 1847 blev han Klokker i Mellby i Skåne, hvilken Stilling han indehavde til sin Død. De fleste af hans Kompositioner er fler- stemmige Sange for Mandskor; mange af dem er blevne færdeles populære, deriblandt, Vintern rasat ut", Angbatssång", "Naturen och hjertat samt Symnen Ur svenska hjertans djup", som er bleven svensk Nationalsang. Linde ell. Lindesberg, Bergstad i Örebro än i Sverige, ved Lindesioen, med 1,550 Indb. Lindeberg, Anders, svensk Forfatter, f. 1789, d. 1849, var Student, da krigen med Sverige udbrød 1808, og forlod da Universitetet for at deltage i krigen. Derpaa var han med vaa Felt- togene i Tyskland og Norge og tog 1821 fin Af- sted fra Arméen med Kapteins Rang. Han op- traadte nu som Forfatter med flere Theaterstykker, Digte og en Roman Junker Karl", men blev mest fjendt som Publicist. 1821 overtog han Re- daktionen af Stockholmsposten og indtraadte 1833 i,Aftonbladets" Redaktion. Samtidig søgte han om Tilladelse til at grundlægge et privat Theater i Stockholm; da dette blev ham negtet, udgav han 1834 Upplysningar rörande kgl. teatern, i Anledning af hvilket Skrift han blev tiltalt og dømt til Døden for Majestætsforbrydelse. San negtede at ansøge om Benaadning, men blev medtagen i den f. A. udstedte almindelige Amnesti for politiste Forbrydere. 1842 fif han endelig fit Theater istand, men maatte allerede 1844 opgive det til fine Kreditorer og vedblev nu med sin publicistiske Virksomhed. De mest bekjendte af hans Strifter er Sverige 1809 och 1832 og Bidrag till Sveriges historia efter 10de novbr. 1810, begge Angreb paa Karl Johans Regjering. Lindeblad, Assar, svensk Forfatter, f. 1800, b. 1848, blev 1831 Docent i Lund, hvor han holdt Forelæsninger over Esthetik og Literatur- historie, og senere Provst og Sogneprest i Öfved i Stane. Han har strevet flere Digte, som udmærker sig ved sit billedrige Sprog, og af hvilke en stor Del er religiøse; han har ogsaa forfattet et Par Noveller samt et literaturhistorist Strift, Svenska sången", som dog iffe er blevet fuldendt. begyndte i sin Ungdom at male Portræter uden