Lima opløsning hindres denne fra at gelatinere; paa denne Maade faar man flydende Lim. Lim ning af Papir, se Papir. Lima, Hovedstad i den sydamerikanske Republit Bern, ligger ca. 12 Mil fra det Stille Hav, paa en fra dette jevnt opstigende Slette, som omsluttes af Grene af Kordillererne, er regelmæssig bebygget, har 100,000 Indb., en smuk Kathedralkirke, et Üniversitet og er Sade for Landets Erkebiskop. Lima gjelder for den rigeste By i hele det forhen- værende spanske Sydamerika og er en betydelig Handelsstad; dens Havn er Callao. Byen hiem søges i Regelen hvert Aar af flere Jordskjelv og har siden 1582 over 20 Gange lidt betydelig Stade af saadanne; størst var Ødelæggelsen 28be Oftbr. 1746, da ca. 5,000 mennesker omkom. Liman, Betegnelse for en til enslags bred Fjord udvidet Flodmunding, der oftest indeflutter større eller mindre Der og Banfer. Denne Mundingsform forekommer især hyppig i de russiske Floder. Limburg, et tidligere Hertugdømme i Neder- landene, mellem Jülich, Lüttich og Luxemburg, dannede efter Nederlandenes Forbindelse med Frank- rige under Revolutionen de franske Departementer Ourthe og Meuse inférieure. Fra 1814 var det en Provins af de forenede Nederlande og fluttede fig 1830 for Størstedelen til den belgifte Opstand; men 1839 fom hele Landstrækningen østenfor Maas tilligemed Mastricht og en Del paa Maas's Best- fide tilbage til Holland og var derpaa sammen med det hollandfte Luxemburg indtil 1866 i militær Henseende et tyst Forbundsland. Den hol- landske Provins Rimburg er ca. 40 Mil ftor og har 230,000 Jndb., som for det meste be- fjender sig til den katholste Kirke. Hovedstad Mastricht (s. d.). Den belgiske Provins Den belgiske Provins Limburg er 43 kv.mil stor og har 205,000 Jndb. Hovedstad Hasselt (f. d.). - Limerick, Grevstab i Provinsen Münster i Ir- fand, mellem Clare i Nord, Kerry i Vest, Cort i Syd og Tipperary i Øst, er ca. 50 kv.mil stort og har 192,000 Indb. (mod 330,000 i 1841). Størstedelen af Landet er en frugtbar, bølgeformet Slette; Agerbrug og Fædrift er Hovednæringsveie; desuden finder ogsaa Bergverksdrift paa Stentul Sted. Hovedstaden Limerick, ved Floden Shan- non, har ca. 40,000 Jndb., er Sæde for en anglikanst og en katholst Biskop og næst efter Dublin, Belfast og Cork Irlands vigtigste Handels- og Fabrikby. Blandt de industrielle Produkter fan især nævnes Kniplinger og Læder. Limerid stal ifølge et gammelt Sagn, som dog savner historist Trover dighed, være anlagt af en Nordmand, Ivar, som tom over til Irland sammen med Olav hvite, der anlagde Dublin. - Limfjorden, en betydelig Havarm i Jylland i Danmart, forbinder Kattegat med Nordsjøen; med det første staar den i Forbindelse gjennem et smalt Løb syd for Hals, med Nordsjøen giennem de først 1825 opstaaede Kanaler ved Agger og Tyborøn. Den østlige Del af Fjorden, indtil Aalborg, er fun ca. 4 Mil bred; længere mod Best udvider den sig, men indsnevres igjen henimod Løgstør, hvor der er gravet en Kanal, da Fjorden sperres af en Barre med grundt Vand. Beftenfor Løgstør udvider Fjorden sig igjen, udsender flere Arme og har en Del større Zer, deriblandt Mors. Fjor dens vestligste Bugt er Nissum-Bredning, som 301 Lin stilles fra Nordsjøen ved Harboøretangen, der har de to ovenfor nævnte Gjennembrud. Fjorden er i det hele 21 Mil lang og har et Fladeindhold af 26 Kv.mil. Ved Aalborg fører en 1879 færdig- bygget Jernbanebro over Fjorden. Limingen, Indsjø i Nordre Trondhjems Amt, ved Rigsgrændsen. Længden er 3 Mil og Stør- relsen henved 1 kv.mil. Den har Afløb til Kværn sjøen i Sverige. Limmat, Biflod til Mar i Schweiz, 18 Mil lang, løber gjennem Zürichersjøen. Limni, d. f. f. Lemnos. Limoges (udt. Limaasi), Hovedstad i det franske Departement Haute-Vienne, ved Floden Vienne, med 60,000 Jndb., en smut Kathedralfirke, et theologist Seminarium og særdeles livlig Industri, fornemmelig i Porcelæn, Uld, og Bomuldsvarer. Den er ogsaa en vigtig Stapelplads for Handelen mellem Paris og Sydfrankrige. Limoges er det gamle Augustoritum, som senere fit Navnet Lemovicum og var et af Kristendommens tid- ligste Centralpunkter i Frankrige. Limon ell. Lemon, italienst Navn vaa Citro- ner. Limonade, en fjølende og lædskende Drik, som tilberedes af Vand, Citronsaft og Suffer. I den senere Tid anvender man denne Benævuelse paa andre Lædskedrikke, som istedenfor Citronsaft indeholder andre Frugtsafter, og hvor der ofte istedenfor rent Band bruges Mineralvand. Limosins (udt. Limosæng), Benævnelse paa de tidligere (i det 14de til 18de Aarh.) berømte emaljerede Barer fra Limoges. Limousin (udt. Limuseng) ell. Limofin (udt. Limoseng), tidligere Grevstab og Provins i Mellem- frankrige, mellem Marche i Nord, Auvergne i Øst og Guyenne i Syd og Best, havde til Hovedstad Limoges og omfattede de to nuværende Departe- menter Haute-Vienne og Creuse. Limpopo, Flod i Sydafrika, udspringer i Trans- vaal, løber mod Nordvest, derpaa mod Nord, Nordost, Øst og Sydost og falder i Nord for Delgoabugten i det Indiske Hav. Længden anslaaes til 130 Mil. Limsten, dansk Benævnelse paa enflage Kalt- sten, som bestaar af Stytter af Staller af Bryozoer og Bløddyr, der er forenede til en hvidagtig Masse. Den anvendes dels til Kalkbrænding, dels udsaget i store Blokke til Bygningsmateriale. - 2in (Linum), Planteslægt af Linfamilien, om- fatter Urter med langftrafte Blade, 5delte Blom- fter og Kapselfrugt. Herhen hører vild Lin (Linum catharticum), en spæd, glat Plante af ca. et kvarters Høide, med modsatte Blade og smaa hvide Blomster. Det dyrkede Lin (L. usita- tissimum) har spredte, lancétformede Blade og smukke blaa Blomster. Det dyrkes for sine fine, faste og seige Bafttrevlers Skyld, da disse er et vigtigt Spindemateriale. Frøene bruges i Læge- funften og afgiver ved Presning en fed Olie, Linolie, der er af stor Vigtighed som Binde- middel for Farverne i Malerkunsten. J Rusland, Polen, Ungarn og paa enkelte Steder i Tyskland benyttes den ogsaa i ferst Tilstand som Madolie. Ved at bleges i Solen og behandles med en Jern vitriolopløsning taber Linolien fin mørkegule Farve (bleget Linolie). Foruden i Malerkunsten bruges Linolie til Bogtrykkersværte, til Kit, Fuglelim, Grønsæbe og kunstig Kautsjuk. De efter Oliens udpresning af Frøet tilbageblevne Kager, Lin
