Lille 300 han fif Navnet Liljenkrantz. 1773 blev han Stats- sekretær ved den nyoprettede Handels- og Finans expedition, afsluttede som saadan Opgjøret mellem Statskassen og Banken og oprettede det senere saakaldte Rigsgjeldskontor samt iverksatte Indløs ningen af Papirpengene; ved fine traftige For anstaltninger lykkedes det ham, nagtet Statens Udgifter stadig vorede, at gjenoprette Sveriges funfne Kredit i udlandet. 1778 blev han Chef for Statskontoret, men forflyttedes 1786 til Rigs raadet paa Grund af sin Modstand mod Kongens egne vovelige Finansplaner. 1789-1812 var han Bræfident i Kommercefollegiet og udnævntes ved fin Afsted fra dette Embede til Greve. Lille (udt. Lill), Hovedstad i det franske Departe- ment Nord, ca. 1/2 Mil fra den belgiste Grændse, ved Floden Deule, med 163,000 Jndb., er smutt bebygget, har et Lyceum, en medicinsk Skole, et naturhistorist Muséum, Fakulteter for Theologi, Naturvidenskaber og Literatur, et Musikkonservatorium og en botanist Have. Byen er desuden en af Europas stærkeste Fæstninger. Dens Fabritvirksomhed er særdeles liv- lig og beftaar hovedsagelig i Textilindustri. Han- delen saavel med Produkterne af denne Industri som med Vine, Spirituosa, Kolonialvarer, Tobat, Krap osv. er ogsaa meget betydelig. Lille anlagdes 863 af Grev Balduin den første af Flandern, til hørte derpaa de flanderst (Grever og disses Efter- følgere af husene Burgund og Østerrige indtil 1667, da Ludvig den fjortende erobrede Byen. Fæstningsverkerne er opførte af Vauban, som i den sidste Tid af fit Liv var Guvernør i Lille. Lilleasien (Asia minor) eller Natolien, en stor Halvø i Forafien, mellem det Sorte Hav i Nordost, Marmorasjøen og Dardanellerstrædet i Nord, det gæiffe Hav i Vest og Middelhavet i Sydvest, er, taget i ren geografist Forstand, ca. 8,000 Mil stor, men efter den historiske Begrænds. ning ca. 10,000 kv.mil. Kysterne er stærkt ind- staarne af Havet; talrige Bjergkjeder gjennemsfjærer Landet, deriblandt Taurus langs Sydkysten og Antitaurus, som er en Udløber af de armeniffe Bjerge. Halvøens høieste Punkt er Erdsjas eller Argaos (ca. 12,250 F.). Det indre er et for- holdsvis lidet bekjendt Høiland med flere høie Toppe, deriblandt udflukte Vulkaner. Klimatet og Produkterne er væsentlig de samme som det syd- ligste Europas. Indbyggerne er for det meste af tyrfist Stamme (egentlige Tyrfer, Turkomanner, Kurder), men der findes ogsaa mange Armenier, Jøder, Græker og andre Europæere. - Lilleaften var i Oldtiden delt i mange mindre Landskaber og Provinser, som var uafhængige af hverandre og fun i en fort Tid under den lydiffe Konge Krosos's Herredømme (563-49 f. Kr.) dannede en Enhed. Efterat Krpfos var beseiret af Kyros, fom Lilleasien, som nu igjen delte sig i mange mindre Provinser, under Bersien, blev senere en Del af det græft-makedoniste Rige, derpaa af det fyriste ng erobredes endelig af Romerne. Ved Romerrigets Deling tilfaldt det det østromerske Rige. Begyndelsen af det 14de Marh. lagde Osman her Grunden til det osmaniske Rige, som efterhaanden opslugte det byzantinske. Lillebelt, se Belterne. Lillecirkel, se Smaacirkel. Lilledalselven, i Romsdals Amt,udspringer paa Grændsen af Kristians Amt, løber mod Nord Lim og falder i Sundalsfjord. Den er 3½ norske Mil lang. Lilleelvedal, Prestegjeld i Hedemarkens Amt, paa begge sider af Glommen, bestaar af Sog- nene Lilleelvedal og Foldalen. Lillehammer, By i Kristians Amt, ved den nordlige Ende af Misfen, med 1,550 Indb. Byen har en Latinskole og et Bankkontor. Handelen er af mindre væsentlig Betydning, uagtet Byens hel- dige Beliggenhed ved Gudbrandsdalens Sydende. Lillehammer anlagdes 1827. Indtil 1865 tiltog Folkemængden jevnt, men siden har den aftaget noget. - Lillerusland, eller Ukraine i videre Forstand, et Landskab i det sydlige Rusland, mellem Store- rusland, de polske Provinser og Landskabet Syd- rusland, 3750 kv.mil stort, med ca. 8 Mill. Jndb., deles i de fire Guvernementer Kiev, Kharkov, Tschernigov og Pultava. Lillerusland hører til det russiske Riges bedst befolkede Egne, har en særdeles frugtbar Jordbund og er Ruslands vig- tigste Kornproduktionssted. En gjennemgaaende Velftand er derfor herskende blandt Indbyggerne. Lillerusland var længe Hovedsædet for det russiske Herredømme, idet Storfyrit Oleg af Novgorod 882 forlagde fin Residens til Kiev. Fra 1238 begyndte Landet at herjes af Tatarernes Indfald, hvorfor Herstersædet forflyttedes til Moskva. Lille- rusland forblev i Tatarernes Besiddelse til 1320, da det erobredes af den litauiske Storfyrste Gedimin. Da Litauen 1386 forenedes med Polen, kom ogsaa Lillerusland under polst Herredømme. I Løbet af det 17de Aarh. underkastede Russerne sig Største- delen af Landet, som nu faldtes russist Ukraine; det saakaldte polske Ukraine med Byen Kiev forblev derimod i Polens Besiddelse indtil 1793. Befolk- ningen i Lillerusland hører til en Sidegren af Storrusserne og taler en egen Dialekt. Lillesand, Ladested i Nedenas Amt, 4 Mil nordost for Kristianssand, med 1,350 Jndb. Stedets Næringsveie er Stibsfart og Fifferi. Allerede i Slutningen af det 17de Aarh. omtales Lillesand som Ladested. Lilybæum, gr. Lilybaion, i Oldtiden Navn paa Siciliens Vestspids, nu Capo Boeo. Her grundede Karthagerne ca. 350 f. Kr. en By af famme Navn, det nuværende Marsala. Lim, Bindemiddel for Træ, Papir o. lign.; særlig den dyriske Lim, som faaes af de lim givende Væv i det dyriske Legeme. Disse Væv er uopløselige i toldt Vand, men bliver ved læn- gere Tids Kogning i Vand opløselige, og Affoget stivner ved Affjølingen til en Gelé. De Dele af Legemet, hvori de limgivende Væv især forekommer, er Cellevævet, Sener og Baand, Huden, Brust, Knofler, Fiskenes Svømmeblære osv. I det store fremstilles Lim af Hudaffald fra Garverierne, af Sener, Ben og Brust; den efter Aftogets Affjøling fremkomne Gelé sønderskjæres i Skiver, som tørres i Skyggen paa et udspendt Net. Man stjelner mellem Benlim, som fremstilles af Hudaffald og Ben, og Brustlim, som fabrikeres af Brust og har langt ringere Bindekraft end den foregaaende. Sin vigtigste Anvendelse finder Limen hos Sned- ferne, Bogbinderne og Paparbeiderne, i Hefteplafter- fabrikationen samt som Bindemiddel for Lim- farver. Den fineste Slags Lim er Husblas (f. d.). Ved at sætte lidt Eddikesyre til en Lim-
