Ligne derefter bortsfrabe den med et stumpt Instrument. At stjære dem bort er derimod meget farligt. Forresten pleier Ligtornene ofte af fig selv at for- svinde, naar det Tryf, som har fremkaldt dem, iffe længer finder Sted. Ligue, se Liga. Liguori, Alfonso Maria de, italienst Geiftlig, f. 1696, d. 1787, indtraadte 1725 i Prestestanden og erhvervede sig Ry som Prædikant. Han holdt Bavens Billie i et og alt for at være Guds Billie og satte den sande Katholicisme i en ubetinget Lydighed mod Pavens Bud. Paa Bafis af disse Sætninger stiftede han 1732 med Pave Klemens den tolvtes Bekræftelse et Broderskab, som fif Navn af Frelserens Orden eller Redemptoristerne; efter Stifteren kaldes det ogsaa Liguorianerne. Ordenens Formaal var at vie sig til den sande fatholife Troes Tjeneste og til Ungdommens Under visning; den fik derved megen Lighed med Jesuiter ordenen. 1762 blev Liguori Biskop i Sta. Agata de Goti; fra dette Embede tog han 1775 Afsted og levede derpaa i Nocera de Pagani, Hovedsædet for den af ham stiftede Orden. 1839 blev han fanoniferet. Han har skrevet flere theologiste Berker og Opbyggelsesskrifter. Ligurerne, en Follestamme i Oldtiden af ube- fjendt Herkomst, boede i den ældste bekjendte Tid i det sydlige Gallien og det nordlige Italien, om det liguriske Hav (Bugten veo Genua). Oprindelig strafte de sig langt ind i Landet, men blev senere tilbagetrængte af Kelterne og forsvandt ganske vestenfor Rhône. Zstenfor denne Flod for- uroligede længe liguriste Stammer Massilierne, indtil de 125 f. Kr. blev undertvungne af Romerne, hvorpaa deres Land dannede Grundlaget for den galliffe Provins. De forskjellige liguriste Stammer i Italien blev undertvungne til forskjellige Tider, de sidste ca. 150 f. Kr. Ligurien (Liguria) betegnede fiden Augustus's Tid den niende Region i Italien, senere den ellevte. - Liguriste Re- publik, se Genua. - Liguster (Ligustrum), Planteslægt af Oliven- familien, omfatter Buste og smaa Træer med hel- randede, modstaaende Blade, hvide, tragtformede, 4delte Blomster i Risper og torummede Bær. - Den almindelige Liguster (L. vulgare) bliver 6-8 Fod høi og vorer vildt i Syd- og Mellem europa samt paa enkelte Steder i det sydlige Norge, ved Bredderne af Kristianiafjorden. Dyrket holder den sig langs kysten til Alstahaug i Nordland, omtrent ved 66°. Den har talrige maa Blomster af en stærk sødlig Lugt og plantes ofte til levende Hegn. Dens Blade brugtes tidligere i Medicinen, og Beden anvendes til Dreierarbeide. Baa Bladene af Ligusteren lever Larven af en stor og smut Aftensværmer, som derfor kaldes Ligustersvær meren (Sphinx Ligustri). Likeio, se Liu-fin. Liktorer, lat. lictores, hos Romerne enflags offentlige Betjente hos de øverste Magistrats- personer, bar Fasces (s. d.) foran disse, naar de viste sig paa Gaden. De gif i Rætte foran dem, den ene efter den anden, sørgede for at giøre Plads, hvor der var Trængsel, og paajaa, at der blev vist vedkommende Embedsmand den ham tilkommende Wrbødighed. Ogsaa Fuldbyrdelsen af de af Magi- stratspersonerne idømte Legemsstraffe (Piftning, Halshugning) hørte til Liftorernes Hverv. 299 | Liljenkranz Likvid faldes en Fordring, hvis Størrelse og For- faldstid bestemt fremgaar af Hjemmelsdokumentet, faaledes at intet Bevis behøver at føres for disse Data. En uimodsagt Fordring maa kaldes likvid, selv om den ikke støtter sig til Dokument. - Likvis dere, opgjøre et Regnskab, holde Afregning. - Likvidation, Afregning, Opgjør. Likør (fr. liqueur af lat. liquor, Vædske), en Drif, som beftaar af ren, fuselfri Spiritus med Tilsætning af Suffer og forskjellige aromatiske Stoffer, som giver den en behagelig krydret Lugt og Smag. Sutteret tilsættes først efter at være opløst i Band, flaret og inddampet til en farveløs Sirup; de aromatiste Bestanddele beftaar af æthe- riffe Planteolier (tildels ogsaa Bitterstoffer) og tilfattes tidligere i Regelen ved, at Spiritusen destilleredes over de Plantedele, hvori de inde- holdtes, eller heldtes over dem og henstod en Tid, for at udtræffe de aromatiste Bestanddele; nu fore- træffer man i Regelen at uddrage de ætheriske Olier af de Stoffer, hvori de indeholdes, og der- paa tilsætte dem i bestemte Kvanta til Spiritufen. Ofte tilsættes et Farvestof for at give Liføren en rød, brun eller gul farve. Man har mange Slags Likører, som fordum især tilberedtes i Frankrige, men nu fremstilles overalt i egne Fabrifer eller i Forbindelse med Brændevins- deftillationen. Liliefamilien (Liliaceae), en Blantefamilie af de Enfrøbladedes Klasse, omfatter hovedsagelig Urter med Løg eller Rodknoller, ugrenet eller fun i Toppen grenet Stilt og for det meste store, 6delte Blomster, som ofte udmærker sig ved smutte Farver og er stillede i Ar, Klaser, Stjerme, Hoveder eller Toppe. Frugten er en trerummet Kapsel med talrige Frø. Til denne store Familie hører en talrig Mængde Slægter og Arter, hvoraf de fleste hører hjemme i de tropiske Lande. Den vigtigste Slægt er de egentlige filier (Lilium), som altid er Løgverter, med bladet Stilt og flafestillede Blomster. Mange af dem dyrkes almindelig som Prydplanter, deriblandt den smukke og vellugtende hvide Lilie (L. candidum) fra Orienten, den transbladede filie (L. Martagon) med kjød- farvede, tilbagerullede Kronblade, og Ildlilien (L. bulbiferum) fra Mellemeuropa. I den senere Tid er mange smukke, nye Kiliearter indførte til Europa fra Kina og Japan og dyrkes i Berthuse. Liliekonval, se Konval. Liljegren, Johan Gustav, svensk Arkæolog, f. 1789, b. 1837, studerede i Lund, hvor han blev Docent og Adjunkt, men faldtes derfra til Stoc holm bl. a. for at besørge en svensk Diplomsamling. 1827 blev han Rigsantikvar og 1835 Rigsarkivar. Han har udgivet de to første Bind af det siden af Hildebrand fortsatte,,Diplomatarium Suecanum" (1829-37) samt desuden,,Nordiska forulemnin- gar" (1818-21), „Runlära (1832) og „Run-Ur- kunder" (1833). Liljenkrang, Johan, egentl. Westermann, svenst Statsmand, f. 1730, d. 1815, ansattes 20 Aar gl. i Kommercekollegiet og fik derpaa Stats- stipendium til en Reise til de fleste af Europas vigtigste Handelspladse, hvor han satte sig nøie ind i de kommercielle og industrielle Forhold. Efter sin Hjemkomst fremsatte han forskjellige For- slag til Fremme af den svenske Handel og Industri, blev 1767 Kommerceraad og adledes 1768, hvorved
