Lie Norge, hvor Storthinget i Mellemtiden havde be- vilget ham en aarlig Digtergage i Lighed med dem, som tidligere var tilstaaede Bjørnson og Ibsen. Nu slog han med sin Digtning for en Tid ind paa andre Baner end de, hvorpaa han havde vundet fine første Laurbær. Til Jul 1875 udgav han "Faustina Strozzi", en verfificeret Stiloring i dramatist Form af en Episode fra den italienske Frihedskrig. Dette Arbeide hører, sjønt det inde- holder adskillige smutte Enkeltheder, i sin helhed til hans svageste. I fine næste Fortællinger, "Thomas Ross" (1878) og „Adam Schrader" (1879) behandlede Lie Emner fra Livet i de høiere Kredse i Byerne, men uden egentligt Held; Emnerne viste fig tydelig iffe at ligge for hans Pen. Endnu mindre heldig var han med Dramaet Grabows Stat", som i 1880 blev opført paa Kristianias og Stockholms Theatre, men uden at gjøre synderlig Lykke. Efter disse Udflugter paa andre Felter er Lie i fine to sidste Arbeider Rutland" (1880) og ,,Gaa paa!" (1882) vendt tilbage til sin egentlige Specialitet, Sjøfortællingen, og har i begge disse Fortællinger, maaste særlig i den sidste, udfoldet fine bedste Egenskaber som Digter paa en Maade, der røber, at hans Talent saa langt fra at være svæftet er blevet frisfere, fraftigere og modnere. Han gaar i disse sine nyeste Arbeider Virkelig heden langt nærmere ind paa Livet end nogensinde tidligere og optræder som Repræsentant for en sund og velgjørende Realisme. Ved Siden af fine større Berker har Lie ogsaa i de senere Aar ffrevet adstillige lyriffe Digte, ligesom han af og til har ladet høre fra sig i Pressen. Han har opholdt fig meget i Udlandet, i den sidste Tid i Hamburg, og agter nu (1882) at bosætte sig i Paris. Lie, Erifa, se Nissen. 1 Liebe, Ane Dorothea, f. Sølver, danst Sanger- inde og Skuespillerinde, f. 1784, d. 1838, var 1802-30 ansat ved Kjøbenhavns fongelige Thea- ter. Hun var en dygtig Karaktérskuespillerinde og havde et betydeligt Repertoire baade i Sangspillet og det reciterende Drama. Hun var gift med Skuespiller og Regissør ved det tgl. Theater G. J. Liebe (d. 1845). De foregaaendes Søn Johan Theodor Julius Liebe, f. 1823, ud- dannede sig som Sanger og ansattes 1847 ved det fongelige Theater. Til hans Roller hører bl. a. Figaro og Fra Diavolo. - Hans Hustru Johanne Emilie Liebe, f. Egense, f. 1831, har været ansat som Sangerinde ved det kongelige Theater og bl. a. optraadt som Zerlina i „Don Juan" og Margarethe i "Faust". Liebenberg, Frederik L., dansk Literat, f. 1810, er bekjendt ved fine Udgaver af Ewalds, Schacks, Staffeldts og Dehlenschlägers Skrifter, Holbergs Komedier m. fl. ældre Digterverker. Liebfrauenmilch, en fortrinlig Sort Nhinskvin fra Worms. Liebhaber, tysk, egentl. Elffer; i Norst og Danst er Ordet optaget som Betegnelse for en, der interesserer sig for noget, ønsker at reflektere paa et Tilbud eller gjøre Bud ved en Auftion osv. Liebig, Justus von, berømt tysk Kemiter, f. 1803, d. 1873, studerede, efter en Tid at have været i Apothekerlære, i Bonn og Erlangen og opholdt sig derpaa et Par Aar i Paris, hvor han ved en Afhandling om Knaldsyre vakte Alexander 295 Liebig von Humboldts Opmærksomhed og derved ogsaa kom i Berørelse med Gay-Lussac. Humboldts Indflydelse bidrog til, at Liebig allerede 1824 blev Professor i Kemi i Gießen, hvor han virkede til 1852, og hvis Universitet han hævede til at blive Hovedsædet for de femiffe Studier i hele Tyst land. Han indrettede her et storartet Mønster- laboratorium og udøvede som akademist Lærer stor Indflydelse. Gießens Universitet besøgtes i hans Virksomhedstid ei alene af næsten alle de Tyskere, som agtede at vie fig til Kemiens Studium, men ogsaa af et stort Antal Udlændinger. 1852 faldtes han til München som Professor og Konservator ved det femiste Laboratorium og blev 1860 Præ fident for Bidenskabsakademiet sammesteds samt Generalfonservator for alle Statens videnskabelige Samlinger. I disse Embeder var han virksom til sin Død. Liebig har ydet meget af stor Be- tydning paa de forskjelligste Felter inden fin Biden- ffab. Den tekniste Kemi har ham at taffe for flere vigtige Opdagelser og Reformer; saaledes opfandt han en Methode til Fremstilling af Chantalium, der er af Vigtighed for Galvanoplastiken, samt en Maade at forsølve Glas paa, som er bleven an- vendt i Speilfabrikationen; ved fine Undersøgelser over Aldehyd har han givet Edditefabrikationen og ved fit Kalfsuperfosfat Jordbruget vigtige Opkomst midler i Hænde. I den analytiske Kemi fan næv nes hans Methode til at stille Kobolt fra Nikkel, hans Fremgangsmaade til at bestemme Blaasyren i officinelle Præparater, Methoden til at bestemme Luftens Surstof ved hjelp af Pyrogallussyre, til at bestemme mængden af Kogfalt og Urinstof i Menneskets og de kjødædende Dyrs Urin osv. Størst Fortjeneste har dog Liebig indlagt sig af den organiske Kemi. Han har bl. a. konstrueret et nyt Apparat til at analysere organiste Forbin- delfer og forbedret selve Analysens Methode, under- føgt alle de vigtigere organiffe Syrer, Produkterne af Alkoholens Dekomposition ved Chlor samt dens Drydationeprodukter, Svovlcyan, Urinen og Be- standdelene af kjødets flydende Vædsker. Han op- dagede de første kunstig fremstillelige kvælstofholdige Baser, Hippursyren, Kreatinin og Inofinsyre, Analdsyre m. m. og var den første, som stjelnede Mustelsubstansens Hovedbestanddel Syntonin fra Blodfibrin. Sammen med Wöhler anstillede han vigtige Undersøgelser over Cyansyre, Urinsyre, Benzoesyrens Radikal og Bittermandeloliens Til- blivelse. Ved sine mangfoldige Specialunder søgelser lededes han til at opstille omfattende Theo- rier bl. a. om de organiste Radikaler, de organiste Syrer, Gjæringsprocessen m. m. I den senere Tid beskjeftigede han sig mest med Anvendelsen af disse Theorier og fine øvrige videnskabelige Resul tater paa Planternes og Dyrenes Fysiologi og staber saavelsom i de dermed i Forbindelse staaende, fremkaldte derved en total Reform i disse Biden saasom Pathologien og Læren om Jordbruget. Herhen hører hans to vigtige Verker „Den orga niste Kemi i dens Anvendelse paa Agerdyrkningen" (1840) og „Den organiste Kemi i dens Anvendelse paa Fysiologi og Pathologi" (1842). Arbeider af ham om Agronomien er „Grundsæt- ningerne for Agrikulturfemien" (1855) og „Natur- videnskabelige Breve om det moderne Jordbrug" (1859). Hans Theorier angaaende Agronomien har vundet Bifald hos Størstedelen af Nutidens Senere
