Lidén overdrages den, som tilbyder sig at overtage den for den mindste Godtgjørelse. Licitere bort, overdrage en Forpligtelse ved Licitation. Lidén, Johan Henrit, svenst Lærd, f. 1741, d. 1793, studerede i Upsala og ansattes sammesteds som Docent i Hiftorie. 1768-70 gjorde han en Udenlandsreise og blev efter sin Hjemfomst an- greben af en uhelbredelig Gigtsygdom, som for ftedse fængslede ham til Sygeleiet. Alligevel ved blev han at bestieftige sig med literære Sysler. Sin betydelige Formue anvendte han til gavmildt at understøtte Kunster og Videnskaber, og fit rig- holdige Bibliothek stjænkede han til Upsala, Lund og Linköping. Af hans Strifter fan nævnes: Anmärkningar öfver animala magnetismen och Svedenborgianismen" (1787). Lidköping, By i Skaraborgs län i Sverige, ved Lidans Üdløb i Venern, med 4,500 Indb., god Havn og livlig Handel med Korn. Den ældste Del af Byen anlagdes i det 15de Aarh. Lidner, Bengt, ſvenſt Digter, f. i Göteborg 1757 (eller 1759), d. 1793, studerede i Lund og Rostock, men førte et saa uordentligt Liv, at hans Paarørende for at faa nogen Stit paa ham fendte ham tilfjøs med en Ostindiefarer. J Kapstaden rømte han fra Stibet, vendte tilbage til Sverige og opnaaede at fomme i Gunst hos Kong Gustav den tredie, som først lod ham studere et Aars Tid i Göttingen og derpaa sendte ham til Paris forat han under Veiledning og Opsyn af den daværende svenste Gesandt, Digteren Grev Creuz, funde ud danne fine Anlæg. Han gjorde sig imidlertid ogsaa snart umulig her; det berettes, at han for at tunne tilfredsstille sit ulykkelige Hang til stærke Driffe endog stjal, hvad han kunde overkomme i Gesandtskabshotellet. Creutz tabte derfor snart Taalmodigheden med ham og gjorde Kongen op- mærksom paa hans Opførsel, hvorefter han blev faldt hjem og overladt til sin egen Skjebne. Han døde i den yderste Fattigdom, og Bellman figes at have staffet Penge tilveie for at befofte hans Begravelse ved at foredrage fine Sange omkring paa Bevertningsstederne i Stockholm. Lidner var en rig Begavelse, men det vil af hans Livs- historie let kunne forstaaes, at han iffe bragte det saa vidt, som hans Evner tillod. Som det mest helftøbte af hans poetiste Arbeider fan nævnes Digtet Spastaras Død (1784), en rørende Sfil- dring af den opofrende Moderfjærlighed. Desuden ffrev han Operaterten Medea", Tert til et Par Oratorier og Digtet Yttersta domen" (1788). Han er gjennemgaaende 'pathetist og rig paa dig terist Fantasi, men undertiden iffe ganffe fri for at forfalde til Plathed. Hans Vers er velffin- gende og vidner om et sjeldent Herredømme over Sproget. Lido, se Laguner. Zie, Jonas Laurits Jdemil, norff Digter, er født den 6te November 1833 paa Efer, hvor hans Fader dengang var bosat som Prokurator. Da han 1838 ombyttede denne Stilling med Byfogedembedet paa Tromsø, kom den vordende Digter til at til bringe fine Barnea ar nordpaa, hvor han modtog et stærkt og varigt Indtryk af den eiendommelige og storslagne nordlandste Natur. Den Berørelse, hvori han tom med Fiffer- og Sjømandslivet, vakte hos ham Lysten til at gaa tilfjøs, og 12 Aar gammel sendtes han derfor til Sjøkadetinstitutet i 294 Lie Fredriksværn for at uddannes til Sjøofficer. Denne Tante maatte dog opgives paa Grund af hans Nær- synthed. Da Faderen blev Sorenskriver i Sønd hordland, kom Jonas Lie paa Bergens lærde Skole; efter derpaa en fort Tid at have været Elev paa Helt- bergs bekjendte Studentfabrik" i Kristiania fam- men med Bjørnson, Ibsen og Vinje, blev han Stu- dent 1851. Hans nævnte Stolekammerater havde tildels allerede før de blev Studenter syslet med For- fatterskab og Journalistit, og ved fit nære Forhold til dem lededes ogsaa Lie til at bestjeftige sig dermed. Foreløbig læste han imidlertid til juridist Embeds- examen, som han tog med Landabilis 1858. Efter endnu et Aars Ophold i Kristiania bosatte han sig som Overretssagfører paa Kongsvinger, hvor hans Braris snart fit et ganske betydeligt Omfang. Ved Siden deraf udfoldede han en fremragende Virk- somhed som Medarbeider i forskjellige Blade, saa- ledes Aftenbladet", "Kristianiaposten" og "Ju- streret Nyhedsblad"; i dette sidste skrev han bl. a. særdeles interessante og instruktive Revuer over Krigene i Italien 1859 og i Slesvig 1863-64. I det sidstnævnte Aar udgav han en Samling Digte, som dog blev forholdsvis mindre paaagtede, fliønt der blandt dem findes adskilligt af ikke ringe Bærd. Da han paa Grund af den store Forretnings- frise i Solør 1867 fandt sig foranlediget til at slutte fin Sagførervirksomhed paa Kongsvinger og flytte til Kristiania, begyndte han for Alvor at søge fin Hovedbeftjeftigelse i literære Sysler. Ved Siden af Bladartikler og Korrespondancer strev han en Rætte Leilighedsdigte, som jevnlig slog godt an, da de i Almindelighed var baarne af en virkelig poetist Stemning, der altfor ofte savnes i denne Art Digtning. At Lie imidlertid var faldet til at indtage en mere fremragende Plads i den norske Literatur end den, der tilkommer en selv noksaa heldig Leilighedsdigter, var der faa eller ingen, som anede, førend han i 1870 udgav sin første Novelle „Den Fremsynte eller Billeder fra Nord- land". Denne Bog vakte en efter vore literære Forhold ganske overordentlig Opsigt; den har senere stadig oplevet nye Oplag (hidtil ialt 7) og er bleven oversat til flere fremmede Sprog. Det var især de eiendommelig friste Natursfildringer i For bindelse med den fine psykologiske Fremstilling af Hovedpersonens abnorme Sindstilstand, som ved Siden af den i al fin jevne Simpelhed kunstnerisk udarbeidede Stil giorde dette Debutarbeide til et Mesterverk. Efter i 1871 med offentligt Stipendium at have besøgt Nordland begav Lie fig til Italien, hvor han i længere Tid var bosat i Rom. Her strev han,,Tremasteren Fremtiden"", en større Fortælling, der egentlig er en Samling af løft forbundne, men ypperlig tegnede Billeder af Livet i Nordland. Dette Arbeide udkom til Jul 1872; ſamme Aar skrev han et Par mindre No- veller, Nordfjordhesten" og Søndmørsotringen", som sammen med en anden liden Fortælling Finne- blod" og en livfuld Stisse af Svend Foyn og Ishavsfarten" udgaves under Fællestitelen For- tællinger og Skildringer fra Norge". 1873 frev han ligeledes i den italienske Hovedstad Lodsen og hans Hustru", en større Fortælling, hvis Hand- ling foregaar i det sydlige Norge, og som dreier fig om Forholdet mellem et Par gtefæller, der er fremstillede med stor psykologist Dygtighed. Efter 2 Aars Fravær vendte Lie tilbage til 17 -
