Libyen nuværende Dalmatien samt nogle Smaager ved Kysten. Libyen, det ældste Navn paa Afrika, fore- kommer allerede i de homeriffe Digte og be- tegnede dels den nordligste Kystrand af det afri- fanske Fastland, dels hele dette, forsaavidt det var fjendt af de Gamle. Den libyske Ørken be- tegnede tidligere hele Sahara, nu fun den østlige og mindre Del af denne Ørken, østenfor Kara vanveien fra Tripolis til Bornu. Licata, se Alicata. - Licens, lat. licentia, Tilladelse, indrømmet Frihed til noget, Bevilling, Fribrev, Dispensa- tion; især de under det napoleonste Kontinental system udstedte Fribreve for enkelte Personer eller Samlag til at drive Handel udenfor de ellers fastsatte Regler; ogsaa mere fjendt i Betydningen af Dispensation fra visse flosterlige Bestemmelser. - Licentia poëtica, poetisk Frihed i det sproglige udtryk. Licentiat, veb nogle Uni- versiteter en akademisk Grad, som staar mellem Baccalaureus og Doktor og berettiger Indeha veren til at holde Forelæsninger. - Lichen, se Lav. Lichenologi, Læren om Lavarterne. Lichenin, se Lavstivelse. Lichfield (udt. Litjifild), By i det engelske Grevstab Stafford, 7 Mil vest for Leichester, med 8,000 Indb. og en gammel Kathedralkirke. Lichnovski, Felix, Fyrste, af en tyst, oprindelig burgundist Adelsslægt, f. 1814, d. 1848, traadte tidlig i preussist Militærtjeneste, men tog allerede 1838 fin Afffed, gik til Spanien og fjæmpede under Don Karlos, som gjorde ham til Brigade- general. Efter fin Tilbagekomft offentliggjorde han fine „Erindringer fra arene 1837-39", gif 1842 til Portugal og beskrev senere sin Reise i dette Land. 1847 var han medlem af den første preussiske Landdag og indvalgtes 1848 i den tyste Nationalforsamling i Frankfurt, hvor han sluttede sig til Høire. S. A. faldt han under Opstanden i Frankfurt. Lichtenau, Vilhelmine, Grevinde af, f. 1754, d. 1820, var Datter af en Trompeter og blev i en Alder af 14 Aar den senere Fredrik Vilhelm den andens Elfferinde. Efter Fredriks Tron- bestigelse ophøiedes hun til Grevinde og beherskede aldeles den svage Konge, saa at hun er bleven faldt Preussens Madame Pompadour. ødslede Statens Midler bort paa fine yndlinge og øvede stor Indflydelse paa Regjeringsanliggen derne. Ved Kongens Død 1797 fængsledes hun, men løslodes et Par Aar efter og erholdt 1811 ved Napoleons Medvirkning en del af fine fon- fiskerede Eiendomme tilbage. Hun Lichtenberg, forhenværende tyst Fyrstendømme, mellem det baierske Pfalz og den preussiske Rhin provins, hører nu til den sidste. Lichtenberg, Georg Christoph, tyst Fysiker og Forfatter, f. 1744, d. 1799, studerede i Göttingen, hvor han 1770 blev Professor. Han gjorde flere vigtige Opdagelser, navnlig angaaende Elettrici teten, og havde som akademist Lærer megen Ind- flydelse. Som en Mand med mangesidige Inter- esfer og som en udpræget Satiriker kastede han fig ind i flere polemiste Stridigheder om de for ffjelligste Gjenstande og leverede mange Indlæg af glimrende Bittighed og stor Virkning. Især fan nævnes hans Polemit med Lavater i Anledning af 293 Licitation dennes Forsøg paa at omvende Moses Mendels- sohn samt i Anledning af hans Fysiognomif; de stridende Barter forfonede sig dog senere fuld- stændig. Med Voss førte Lichtenberg en Bolemik om den græske Udtale. om den græske Udtale. Siden 1778 leverede han fortræffelige Bidrag til Göttingischer Taschen- kalender", hvori han ogsaa først offentliggjorde Brudstykker af fine berømte Forklaringer til Ho- garths Raderinger. Hans satiriste og humoristiske Strifter er udkomne samlede 1800-05. Lichtenstein, Martin Heinrich Karl, tyff Rei- fende og Zoolog, f. 1780, d. 1857, studerede i Jena og Helmstedt og fulgte 1802 den hollandske Guvernør Janssens til Kaplandet som huslærer. Efter som Læge at have deltaget i Krigen med Englænderne vendte han efter disses Erobring af Kolonien tilbage til Europa, blev 1811 Professor i Berlin og 1813 Bestyrer for det zoologiske Mu- séum sammesteds, som han ordnede og forøgede betydelig. Hans Reisebeskrivelser fra Kaplandet indeholder mange vigtige naturhistoriske Oplys- ninger. Lichtenstein, Ulrich von, se Ulrich von Lichten- stein. - Licinius, Navn paa en plebejist Slægt i det gamle Rom. En af dens Medlemmer, Gajus Licinius, nævnes som en af de første Folke- tribuner 493 f. Kr. Publius Licinius Calvus figes at have været den første Plebeier, som (400) opuaaede Konsulartribunatet; Gajus Licinius Calvus var bevislig den første Plebeier, som (368) blev Magister eqvitum.-Gajus Licinius Calvus Stolo blev 376 f. Kr. Folketribun sammen med Gajus Sextius og beholdt denne Værdighed i 10 Aar. Han satte igjennem de vig- tige, efter ham benævnte Liciniste Love, af | hvilke den første fastsatte, at den ene af Konsulerne for Fremtiden stedse skulde være en Plebeier. Den anden af disse Love indskrænkede det Kvantum af Statens Jordegods, som en enkelt Mand kunde besidde, til 500 Dages Pløieland (jugera) og satte en Grændse for det Antal Kreaturer, som kunde holdes paa Statens Græsgange; den tredie lettede Plebeiernes Gjeldsbyrder ved at paabyde, at de betalte Renter stulde afskrives paa Kapitalen og ved at fastsætte bestemte Terminer for Betalingen af Resten; den fjerde bestemte Valget af Decem- viri sacrorum, hvoriblandt der ogsaa skulde være Plebeier. 364 og 361 var Licinius Konsul; 357 anklagedes og dømtes han for Overtrædelse af sin egen Agerlov. Til Slægten Licinius hørte Familierne Crassus og Lucullus (f. d.), af hvis Medlemmer flere opnaaede Navnkundighed; af Medlemmerne af andre Grene af Slægten fan nævnes Gajus Licinius Macer, som var Folke- tribun 76 f. Kr. Hans Søn Gajus Luci- nius Macer Calons, f. 82, var en fremragende Taler og Digter. - Lucius Licinius Murena var 65 Prætor; han anklagedes 63 for at have søgt ved ulovlige Midler at staffe fig Stemmer ved konsulvalget, men forsvaredes af Cicero og fri- fiendtes, hvorefter han 62 var Konsul. - Lici nius hed ogsaa en romersk Keiser. Han var af ringe Byrd, men svang fig op i Krigstjenesten og udnævntes 307 af Galerins til Auguftus; 323 be- feiredes han af Konstantin den store og dræbtes 324. - Licitation, en offentlig Forretning, hvorved en Forpligtelse (f. Ex. til at giøre en Leverance)
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/297
Utseende