Libanon hvor han levede til ca. 395 som en meget berømt og søgt Veltalenhedslærer. Han var Forfatter til et stort Antal Skrifter, af hvilke mange endnu er forhaanden; de mærkeligste af dem er hans Taler, Deflamationer, rethoriste Øvelser, Breve samt Ind- holdsfortegnelser til Demosthenes's Taler. Libanon, d. e. de hvide Bjerge, en Field- ftrækning i Syrien, hører til det Fieldsystem, som tager fin Begyndelse med Sinai og Horeb i Syd og derpaa firækker sig mod Nord gjennem den petraiste Ørken, Palæstina og Syrien, parallelt med Middelhavets Syst, og tilsidst i Lilleasien løber sammen med Taurus. Libanon danner det mellemste og høieste Parti i denne Kjæde; dets gjennemsnitlige Brede er ca. 4 Mil, Længden ca. 20 Mil. Mod Øst falder Libanon steilt af til Coelesyrien, mod Best til Middelhavet. Grup. pens Midtparti, Arabernes Dsiebel-Libnan, dan- ner en ca. 6 Mil lang, fra Syd mod Nord stigende Høiflette med Toppene Djebel-Sannin (ca. 8,500 Fod) i Syd og Dsiebel-Matmel (ca. 9,650 Fod) famt Dor-el-Chotib (ca. 9,700 Fod). I nærheden af sidstnævnte Fieldtop findes i en ellers paa Vegetation fattig Egn en Levning af de Ceder- stove, som fordum gjorde Libanon berømt. Nu findes fun ca. 400 Stammer, deraf ca. 12 af en betydelig høi Alder. Paa fine Skraaninger, især i Vest, og i de mange trange Dale har Liba- non en frugtbar Jordbund, som af de flittige Be- boere er vel dyrket og navnlig frembringer vede, Byg, Tobat, Oliven, Figen, Bin og især Morbær- træer, hvis Dyrkning betinger en udstraft Silfe. avl. Beboerne beftaar af Druser, Maroniter og flere andre Stammer; deres samlede Antal er ca. 250,000. Libation, hos Grækerne og Romerne Drif offer til Guderne; et saadant Offer bragtes dels i Forbindelse med andre Ofre, dels for fig alene; man heldte Bin (eller Honning, Melf o. lign.) paa Alteret eller udgjød nogle Draaber Vin af Bægeret, førend man drak. Libau, By i det russiske Guvernement Kur- land, 15 Mil nord for Memel, har 11,000 Jndb., god Havn og Udførsel af Korn, Erter, Lin, Hamp, Trælast og Huder. I den senere Tid er her ogsaa meget besøgte Sjøbade. Libel, af lat. libellus, b. e. en liden Bog, hos Romerne enhver skriftlig Forestilling til en Øvrighed eller offentlig Myndighed; i den nyere Tid forstaar man ved Libel d. f. f. Paskvil, Smadeskrift. Liber, romersk Tilnavn for Batthos (se Gude- lære, den græfte). Liberal, lat., gavmild; velvillig; fordomsfri; i den politiske Sprogbrug d. s. 1. frisindet. - Liberalitet, Gavmildhed; Frifind. - Liberal- isme, frisindet politist Retning. Liberatrix, Navn paa en af Planetoiderne. Liberi, se Livrée. Liberia, Negerrepublik i Øvreguinea paa Afri- fas Vestkyst, mellem Rap Palmas og Gallinafloden. Størrelsen er ca. 450 kv.mil, Grændsen mod det indre af Fastlandet er ikke bestemt fastsat, men de indfødte Stammer inden vel 10 Mils Afstand fra Kysten har underkastet fig Republikens Over- høihed. Folkemængden angives til 720,000, fom næsten udelukkende er Negre og Mulatter; vide tan ifte faa Borgerret. Republiken styres af en 292 Liburnia Præfident, der ligesom Vicepræsidenten vælges paa 2 Aar. Folkerepræsentationen er delt i et Deputeretkammer med 13 Medlemmer, valgte paa 2 Aar, og et Senat paa 8 Medlemmer, valgte paa 4 Aar. Religionen er den evangeliske, dog er mange af Indbyggerne faldne tilbage til Fetischdyrkelsen. Sproget i de offentlige For- handlinger er engelst. I Monrovia findes en høiere Læreanstalt med 3 farvede Professorer og 25 Studerende. Liberia har flere gode Havne og driver nogen Skibsfart; der udføres Palmeolie, Elfenben, Suffer, Kaffe, Arrowroot og Ingefær. Handelen er for Størstedelen i Hænderne paa hvide Kjøbmænd, som skjønt iffe Borgere dog indirekte er Landets egentlige Styrere. Statens Indtægter var 1875 111,500 Dollars; Udgifterne udgjorde det samme Beløb. - Liberia grundedes oprindelig som amerikanst Koloni; 1816 stiftedes nemlig i Washington et Selskab for at anlægge en Koloni af frie Negere i Afrika, og der gjordes 1820 Forsøg med at nedsætte 30 Familier paa Sher- boro-Berne strax nordenfor Liberia, men Forsøget mislykkedes paa Grund af det dræbende Klima. 1821 grundedes paa Kap Mesurado i det nuværende Liberia en ny Koloni, hvis Hovedstad efter den nordamerikanske Republiks daværende Præsident Monroe fit Navnet Monrovia. Efter med Held at have bestaaet Kampe med de omkringboende Indfødte fit Kolonien 1824 Ret til selv at an- sætte alle fiue Embedsmænd; den udbredte sig stedse videre og erklæredes endelig 1847 af de Forenede Staters Senat for en selvstændig og suveræn Stat. 1857 sluttede ogsaa den 1834 ved Kap Palmas grundede Negerrepublik Maryland fig til Liberia. Liberius, Pave 352-66, blev 355 affat af Keiser Konstantins og jaget i Landflygtighed, fordi han negtede at underskrive den Fordømmelsesdom, som paa Synoderne i Arelate og Milano blev ud- talt over Athanasius. Efterat han 358 havde gaaet ind paa at understrive to semiarianste Troes- formler, fit han fit Embede igjen. Han æres som Belgen baade i den græske og den romerske Kirke. versonificeret som Gudinde. Liberté, fr., Fri- Libertas, lat., Frihed, hos Romerne ogsaa hed, det første Ord i de franske Revolutions- mænds bekjendte Devise „Liberté, egalité et fraternité". - Libertiner, fr. libertin (udt. Libertong), let færdigt Menneste. Libertinage (udt. Liber tinasi, letfærdigt, udsvævende Levnet. Libertines faldtes i det gamle Rom Frigivne og deres Efter- kommere; ogsaa Romere, som var gaaede over til Jødedommen. Libourne, (udt. Liburn), By i det fransfe Departement Gironde, ved Isles Udløb i Dor- dogne, med 15,000 Jndb., er smukt og regelmæssig bebygget, har en hydrografist Stole, et Muséum, en botanist Have, Sfibsverfter, Sagbrug, Jern- støberier og betydelig Handel. Libration, se Maane. Libretto, ital., en liden Bog; Texten eller Tertbogen til en Opera (j. b.) Liburnia, i Oldtiden og Middelalderen Navn paa et Landskab i Jllyrien, mellem Istrien og Dalmatien; det omfattede den vestlige del af det nuværende Kroatien og det nordlige af det
