Levertran han det Sted paa Himmelen, hvor denne Planet paa et givet Tidspunkt maatte befinde sig, og op- fordrede derpaa 1846 Galle, ansat ved Observatoriet i Berlin, til at søge paa dette Sted. Galle fandt ogfaa 23de Septbr. nær det opgivne Sted Planeten, som fik Navnet Neptun. Leverrier strev talrige Af handlinger, væsentlig over fysisk Astronomi, dels i Journal de l'Ecole polytechnique", dels i Pariser- akademiets Afhandlinger, og har stor Fortjeneste af Bearbeidelsen af Planeternes Theori. Han ind førte ogsaa virkelige Forbedringer ved Observato riets Indretning og foranledigede Indførelsen af telegrafiffe Veirdepecher. Levertran, se Tran. Levi, Patriarken Jakobs tredie Søn, nævnes som Stamfader til Levi Stamme eller Levi- terne. Denne Stamme fit ved Kanaans Deling intet sammenhængende Stykke Land, men boede rundt om mellem de øvrige Stammer, fordelt i 48 Stæder. Af dem toges Presterne og alle øvrige Tempeltjenere; til denne Stamme hørte Moses og Aron, hvilken sidstes Slægt havde den Forrettighed, at ypperstepresten og de egentlige Prefter toges af den, medens de øvrige Leviter fun fungerede som Presternes Hjelpere under Guds- tjenesten. Deres Indtægter bestod i Tiende. 290 Levita, Elias, egentl. Elia Levi Ben-Asjer, med Tilnavnet Bachur, berømt jødist Gramma- tifer, f. 1469 nær Nürnberg, d. 1549, har skrevet vigtige Verfer om den hebraiske Grammatit; hans mest bekjendte Strift er,,Masoret Ha-Masoret", | d. e. Nøgle til Majora (1538). Levkoi (Mattiola), Planteslægt af de kors- blomstredes Familie, omfatter Urter eller halv buste med trinde eller sammentryfte Stulper. De voyer vildt ved Strandbredderne i Sydeuropa, men flere Arter, deriblandt navnlig Sommer Ievføien (M. annua) og Vinter fevføien (M. incana) dyrkes almindelig i Haverne over hele Europa paa Grund af sine forskjelligfarvede, ofte fyldte, vellugtende Blomster. Lewald, Johann Karl August, tyst Forfatter, f. 1792 af jødist Slægt, d. 1871, var Sekretær i det russiske Hovedkvarter under Krigen med Frant- rige, optraadte 1818 som Skuespiller og virkede nu i flere Aar dels som saadan, dels som Theater direktør. 1835 grundede han i Stuttgart Bladet „Europa, Chronik der gebildeten Welt" og udgav derhos en hel Del Romaner, Noveller, Reise- haandbøger, Dramaer m. m. Senere blev han Medredaktør af Bladet „Deutsche Chronit" i Stutts gart og Regisør ved Hoftheatret sammesteds samt gif over til Katholicismen. Hans Fortællinger og Dramaer er iffe uden Fortjeneste, men røber i Ud- arbeidelsen ofte den samme Flygtighed, som gav sig tilfjende i Forfatterens bevægede Liv.-En Slægt ning af ham er den bekjendte Romanforfatterinde Fanny Lewald, f. 1811. Sun lod sig i fit 17de Aar døbe og bereifte et Par Mar efter Tyst- land og Frankrige. Allerede i en ung Alder strev hun Eventyr, men først den ovenfor nævnte 3. K. A. Lewald gjorde hende opmærksom paa hendes Forfatterbegavelse og udgav 1841 hendes første Novelle „Stedfortræderen" i fit Tidsskrift "Eu ropa". Hun udgav nu anonymt flere Fortællinger, hvori hun aabenbarede sit ifte ringe Talent og fin frifindede og skarpe Tænkning. Under en Reise i Italien 1845-46 lærte hun at fjende Adolf Stahr, Lewes med hvem hun 1855 blev gift. Som Frugt af denne Reise udgav hun,,Italienst Billedbog" (1847); et Sidestykke til denne er „Reisedagbog fra Eng- land og Skotland" (1852). Af hendes senere No- maner og øvrige Strifter fan nævnes „Diogena, Roman af Grevinde Iduna H. H.", en vittig Parodi paa Fru Ida Hahn-Hahns Strifter, „Pigen fra Hela" (1860), Fra Slægt til Slægt" (1863 -65), Benedikt" (1874), -65), Benedikt" (1874), Benvenuto" (1875), Nye Noveller" (1877) og Autobiografien Min Livshistorie" (1861). Et udvalg af hendes Skrifter udfom 1871-75 i 12 Bd. Hun udmærker sig som Forfatterinde ved Aandrighed, starp Jagttagel sesevne, omfattende psykologiske kundskaber og en ren og smut Stil. Lewenhaupt, Adam Ludvig, svensk Feltherre, f. 1659, d. 1719, var Sønnesøns Søn af Grev Axel Stensson Leijonhufvud (s. d.). Han fik en lærd Opdragelse, men valgte den militære Bane og udmærkede sig blandt flere Svenster i hollandsk Tjeneste. 1703 fit han Fuldmagt til at overføre et Regiment til Lifland, hvor han ved 3jaggerini slog en 6 Gange overlegen russist Troppestyrke; derpaa blev han Generalmajor og Øverstbefalende i Kurland. Efter 1705 at have seiret ved Gemäuerthof blev han General og Guvernør i Lisland, hvilken Provins han med Tapperhed for- svarede, indtil han 1708 faldtes til Hovedarméen. Han slog sig gjennem en russist Hær, der var 3 Gange faa ftor som hans egen, og stødte til Karl den tolvte under Toget mod Ukraine; efter Nederlaget ved Bultava afsluttede han Kapitula tionen med Russerne. 1718 blev han udnævnt til Rigsraad, men fom ifte til at tiltræde dette Embede, da han døde i russist Fangenskab. Charles Emil Lewenhaupt, en Fætters Søn af den foregaaende, f. 1691, d. 1743, indtraadte 19 Aar gl. i Arméen, udmærkede sig i Tyskland og fulgte Karl den tolvte 1716-18 som Løitnant; 1722 blev han Generalmajor. Paa Rigsdagen 1734 valgtes han til Landmarskal, sluttede sig til Hattepartiet og var ogsaa 1735 en af dettes ivrigste Talsmænd. 1740-41 var han atter Landmarital og udnævntes til Hærens Øverstkommanderende i den nylig paa Hattenes" Foranstaltning erklærede Krig med Rusland. I Novbr. 1741 faldt han indi Rusland, men lod sig i Anledning af det i Rusland indtrufne Tronskifte forlede til en Vaabenstilstand, som derpaa fra russist Side pludselig blev opsagt, og lod sig nu uden at giøre Forsøg paa fraftig Modstand trænge tilbage fra den ene Stilling til den anden, indtil han indesluttedes ved Helsingfors. Nu fik han fra Rigsraadet Befaling til at ned- lægge Kommandoen, blev ved fin Tilbagekomft til Stockholm fængslet, dømt til Døden af en af Stænderne nedsat Kommission og halshugget. Hans Son Charles Emil Lewenhaupt, f. 1721, d. 1796, hjalp Gustav den tredie til at gjen nemføre Forenings- og Sifferhedsaften", som han i Egenskab af Præsident i Ridderhuset underskrev mod Adelens Billie og Beslutning. Lewes (udt. Luis), George Henry, bekjendt engelst Forfatter, f. 1817, d. 1878, var bestemt for Kjøbmandsstanden, men opgav denne Bane for at studere Medicin og førtes ved fine anatomiske og fysiologiske Studier over til Filosofien, som han lagde sig efter under et Ophold i Tyskland 1838-39. Efter sin Tilbagekomst til England
