Lerelven fatningens Bestemmelser provisorist Regjeringen og blev s. A. valgt til Præsident. 1876 gjen valgtes han, men Iglesias og Porfirio Diaz vakte Opstand mod ham, og han maatte i Slutningen af Aaret flygte til Kalifornien. Lerelven, Elv i Akershus Amt, en af Glom- mens Bielve, løber ud fra Bøievandet paa Hade- land, gaar mod Øst, derpaa mod Syd og Sydost; dens Længde er henved 6 norske Mil. Lerfos, store og lille, to Fossefald i Nid- elven, 1 Mil sydost for Trondhjem, af hvilke først nævnte er et af de største nordenfjelds. - Lerida, Provins i Spanien, udgjør den vest lige del af Katalonien, er ca. 220 kv.mil stor og har 330,000 Indb. Hovedstaden Lerida, ved Floden Segre, har 20,000 Jndb., er uregel- mæssig og gammeldags bebygget, befæstet og Sæde for en Biskop. Lerida er det gamle Jlerda; i og omkring denne boede Jlergeterne, hvis sidste Fyrster 206 f. Kr. blev slague as Scipio. Ved Lerida seirede Cæsar 49 f. Kr. over Pompejus's Legater Afranius og Petrejus. 524 holdtes her et Kirkemøde og 1300 fit Byen et Universitet, som i den nyere Tid er ophævet. Lerinske Der, fr. les Lerins, 2 Smaager i Middelhavet, ved kysten af det franste Departe- ment Alpes maritimes; paa en af Derne, St. Marguerite, er et Fort med Statsfængsel, hvor Manden med Jernmasten" sad fængslet 1661-91. 1873-74 var Marstal Bazaine Fange her. Lermontov, Michael Jurjevitsch, fremragende rusfift Digter, f. 1814, d. 1841, ftuderede ved Universitetet i Moskva, besøgte derpaa Militær- skolen i Petersburg og indtraadte som Officer i Garden. 1837 forflyttedes han for et Digt, som han havde skrevet om sin Ven Puschkins Død, til Kaukasus; herfra vendte han tilbage 1838, men sendtes 1840 igjen derhen og faldt n. A. i en Duel. Lermontov sfildrede med poetist Sandhed og Kraft den storartede Natur i Kaukasus i en Ræffe ypperlige Sange, som dog alle er holdte i en gjennemgaaende subjektiv Tone, hidrørende fra den Paavirkning, han havde modtaget af Subjek- tivismens store Digter Byron. Foruden Digte udgav han ogsaa Romanen „Vor Tids Helt", et udmærket Arbeide, som har opnaaet stor Udbredelse blandt Russerne. Lerner (Lernæa), Krebsdyr af Sugekrebsenes Orden, lever som Snyltedyr paa forstiellige Fistes Hud, Gjæller, Finner, Dine osv. En større Art, Lernæa branchialis, lever paa Torffens Gjæller. Lernæiske Slange, i de graffe Myther et strækkeligt uhyre med Vinger og mange hoveder, havde fit Tilhold i Sumpen Lerna paa Pelopon- nes og anrettede store Ødelæggelser i Omegnen. Herakles fit af Eurystheus det Hverv at dræbe den og tog Jolaos med for at hjelpe ham. De jog Uhyret op fra dets Leie med Pile, greb det med Hænderne og begyndte at afhugge dets Hoveder; men for hvert hoved, de afhuggede, borede to nye nd. Da befalede Herakles Jolaos at ſtiffe en nærliggende Skov i Brand, og med Gløderne sviede de derpaa Saarene efter hvert som de af- huggede Hovederne. Nu fremkom der ingen nye Hoveder, og uhyret maatte endelig lade Livet. J det giftige Blod dyppede Herakles fine Pile, som derved blev sikkert dræbende. 284 Lesbos Lerour (udt. Løru), Pierre, fransk Forfatter, f. 1798, d. 1871, arbeidede i sin Ungdom som Sætter og Korrekturlæser i et Trykkeri og blev derpaa ansvarshavende Redaktør af Oppositions- bladet Le Globe", som han 1830 gjorde til Saint-Simonisternes Organ. Kort efter brød han dog med det nævnte Parti, redigerede derpaa med Carnot,,Revue encyclopédique" og grundede 1838,,Encyclopédie nouvelle", hvori han strev mange værdifulde Afhandlinger. 1841 begyndte han at udgive,,Revne indépendante", hvort bl. a. George Sand skrev flere af fine Romaner. Leroux's Hovedverk er,,De l'humanité, de son principe et de son avenir" (2 Bd., 1839), hvori han frem- hæver Fremskridtsidéen i Naturen og Menneske= livet. 1846 begyndte han at udgive ,,Revue sociale", hvori han forfegtede en spekulativ So- cialisme, og udgav derpaa flere Smaafkrifter af ultrademokratisk Tendens. 1848 valgtes han til den konstituerende og senere til den lovgivende Nationalforsamling, hvor han holdt sig til yderste Venstre. Ved Stats coupet 1857 blev han derfor forvist og tog Ophold paa Jersey; ved udstedelsen af Amnestien 1870 vendte han tilbage. Lesage (udt. Losafi), Alain René, fransk Dig- ter, f. 1668, d. 1747, studerede Retsvidenskaben og blev Advokat, men hans overveiende Lyst til literære Bestjeftigelser bragte ham snart til at for- lade sin Praxis. Han oversatte nu spanske Dramaer og skrev selv for Scenen, bl. a. den lystige Ko- medie,,Crispin rival de son maître", som blev modtagen med stort Bifald. 1707 udgav han den tomiffe Roman,,Le diable boiteux", en Be arbeidelse af en spansk Roman af Guevara, men som under Lesages Behandling vandt faa meget, at den fan betragtes som hans eget Berk. Efter at have offentliggjort Komedien,,Turcaret", en bitter Satire over Datidens Finansmatadorer, udgav han sit Hovedverk, Romanen ,,Gil Blas de San- tillane" (4 Bd., 1715-45), hvortil han ogsaa tør have laant Idéer og enkelte Træk fra spanske Kil- der, men som med endnu større Ret kan kaldes hans aandelige Eiendom end dens Forgjænger. Romanen skildrer paa en høist fornøielig og til- trækkende Maade Situationer og Figurer af alle Samfundskredse og læses endnu med Fornøielse. Hans senere Skrifter staar iffe paa Høide med de foran nævnte og var for en stor Del skrevne for at staffe ham de nødvendige Subsistensmidler; han levede nemlig i trange Kaar og alene af sin Pen, da han iffe var stiffet til at indsmigre sig hos de Store, som i den Tid agerede Forfatternes Be- skyttere. gæiske Lesbos, nu Mytilini, tyrkist i det Hav, nær Kysten af Lilleaften, ved Adramytibugten, er 28 Kv.mil stor og har ca. 50,000 Jndb., for der meste Grafer. Den gjennemstjæres af flere Field- tjæder, mellem hvilke der er store og frugtbare Sletter, hvor Korn, Vin, Olie og Sydfrugter dyrkes. Fieldene findes god Marmor.- Lesbos skal efter Sagnet være bleven erobret af Wolerne under Orestes's Søn Penthilos og stod først under egne Konger, men gif senere over til at blive en demokratist Stat. Dens Indbyggere var berømte for fin Dannelse, og flere navnkundige Mænd nedstammer derfra. Den var en Tid under Berserriget, men 479 f. Kr. efter Slaget ved My- fale sluttede den sig til Athen og derefter til
