Lepidosiren ivrigste sluttede sig til Fremstridtspartiet. Han forlangte Afskaffelsen af alle adelige Titler og For rettigheder og udarbeidede et Udkast til en Straffe lov, ved hvilken alle grusomme og vanærende Straffe stulde afskaffes og Dødsstraf kun hjemles ligeoverfor politiste Forbrydere. Han stemte for Ludvig den sextendes Død uden udsættelse og Ap- pellation og blev for dette myrdet af en Gardesoldat Aftenen før Kongens Henrettelse. -Hans Broder, Felix Lepelletier, Greve af St. Fargeau, f. 1769, d. 1837, var først en Modstander af Re- volutionen, men blev efter Broderens Mord en ivrig Jakobiner og var indviklet i Babeufs Sam- mensværgelse 1796. Under de 100 Dage pro- flamerede han i Deputeretkammeret Napoleon som Fædrelandets Frelser og blev derfor efter den anden Restauration forvist. Lepidosiren, se Lungefiske. 282 Lepidus, Navn paa en romersk Patricier familie, som hørte til miliernes Slægt. Marcus Emilius Lepidus var 78 f. Kr. Konful og rykkede med en Hær mod Rom for at omstyrte Sullas Indretninger, men blev slagen af sin Kollega Catulus og flygtede 77 til Sardinien, hvor han døde. Hans Søn Marcus Emi lius Lepidus, sluttede sig 49 til Cæsar, blev Prætor og 46 Cesars Medkonsul. Efter dennes Mord forbandt han sig med Oftavian og Anto- nius og blev Medlem af Triumviratet, men paa Grund af sin Karaktérsvaghed overset af fine Kolleger. Aaret 40 erholdt han Provinsen Afrika, men da han 36 under Ottavians Krig med Sertus Pompeius søgte at bemægtige fig Sicilien, forlod hans Soldater ham, og han maatte overgive sig til Oftavian, som dog behandlede ham mildt. Han døde 13 f. Kr. Leporider, Bastarder af Hare og Kanin. Lepsius, Karl Peter, tyst Arkæolog, f. 1775, d. 1853, studerede Retsvidenskaben og indehavde senere forskjellige juridiske Embeder. Han har for- fattet en Række Skrifter, navnlig om forskjellige ældre Bygverker i Sachsen og Thüringen. Hans Son Karl Richard Lepsius, f. 1810, er en af Nutidens mest fremragende 2Egyptologer. Han studerede Filologi og sammenlignende Sprogviden- stab i Leipzig, Göttingen og Berlin, gik derpaa til Paris, hvor han begyndte at studere ægyptist Sprog og Arkæologi, og senere i samme Diemed til Turin, Florens, Pisa og Rom, vaa hvilket sidste Sted han traadte i nærmere Forbindelse med Bunjen, blev Medlem af det arkæologiste Institut og bl. a. udgav fit Brev til Rosellini om det hieroglyfiffe Alfabet", hvilket vafte stor Opsigt inden den videnskabelige Verden. Under fit Op- hold i Italien studerede han ogsaa de umbriske og ostiste Indskrifter, som han 1841 udgav med Kommentar. 1842 blev han extraordinær Pro- fessor i Berlin og fif f. A. det Hverv at lede en af Kong Fredrik Bilhelm den fjerde foranstaltet videnskabelig Expedition til Egypten. Denne fandt Sted 1842-45 og havde de heldigste Resul- tater. Efter sin Hjemkomst blev Lepfius ordinær Professor i Berlin og 1850 Medlem af Viden ftabsakademiet. Derhos begyndte han at offentlig. giøre Resultaterne af sin ægyptiffe Reise og fine Øvrige Forskninger; 1849-59 udkom paa den preussiske Stats Bekostning det store Pragtvert Mindesmærker fra Egypten og Æthiopien". Ler 1848-49 udgav Lepfius første Bind af sin Ægyp- ternes Kronologi", hvorved han har lagt Grunden til den videnskabelige Behandling af Egyptens Historie, og hvortil hans senere Strifter over samme Emne støtter sig. Til Brug ved Trykningen af disse Arbeider lod han støbe hieroglyfiffe Typer, som fiden er blevne almindelig brugte i de fleste Lande. 1852 udgav han „Breve fra Egypten, Ethiopien og Sinaihalvgen", hvori han gav en velstreven og interessant Fremstilling af fin ægyp tiffe Reise for det større læsende Publikum. Af hans øvrige Skrifter og Afhandlinger vedrørende Egyptologien kan endnulanføres: "Om den første ægyptiste Gudefreds" (1851), „Om nogle Be- røringspunkter mellem den ægyptiske, græske og romerske Kronologi" (1859), "Om nogle ægyptiffe Kunstformer" (1871), „Om Metallerne i de ægyp tiste Indskrifter" (1872) m. fl. Siden 1864 har han redigeret det af Brugsch grundede „Zeitschrift für ägyptische Sprache und Alterthumskunde". Foruden med Egyptologien har Lepsius derhos stadig syslet med sammenlignende Sprogstudier, navnlig over Lydforhold, og har af herhen hørende Afhandlinger bl. a. offentliggjort Om de kinesiske og tibetanske Lydforhold og om disse Sprogs Transstription", „Om de arabiske Sproglyd", „Om den perfiffe Kileskrifts Lydsystem", "Om det op- rindelige Zend-Alfabet" o. fl. Ogiaa med assyrio- logiste Studier har han beskjeftiget sig. En Op- gave, som længe har beskjeftiget ham, har været den at opstille paa Grundlag af den latinske Skrift et almindeligt lingvistist Alfabet, som kan tjene til at udtrykke alle Sprogs Lyd. 1855 udgav han paa tyst og engelſt Standard alphabet for reducing unwritten languages and foreign graphic systems to a uniform orthography in European letters", ved hjelp af hvilket en uniform orthografisk Gjen- givelse af Lydene i 120 forskjellige Sprog er ble- ven mulig, og som er afcepteret af en stor Del Sprogmænd og Missionærer. Foruden den ovenfor nævnte Reise har Lepsius endnu to Gange (1866 og 1869) besøgt Egypten; 1866 opdagede han i Ruinerne af det gamle Tanis en vigtig Indskrift, den saakaldte Kanoposstele, hvis Indhold f. A. blev offentliggjort. Sidst har han udgivet en nubist Grammatik med en fortræffelig Indled- ning om Afrikas Folk og Sprog. - Leptocardier, se Trevlemundede; Leptologi, Spidsfindighed, Smaalighed; Lep- tolog, Haarkløver, Smaahedskræmmer. Ler, en af de mest udbredte Jordarter, bestaar hovedsagelig af Kiselsyre, Lerjord og Vand og fremkommer som Forvitringsprodukt af de feld- Spatholdige Bergarter. Primært faldes Leret, naar det findes paa det Sted, hvor det ved Forvitring er dannet, sekundært, naar det derfra er skyllet hen til et andet Sted. Det primære fer er renere end det sekundære og indeholder foruden fiseljur Lerjord større eller mindre Mængder af Kvarts- sand, tulfur Kalt og Jernoxyd. Lerets Farve er forſtjellig, fra rent hvidt til fort med Mellem- nuancer i gult, graat, blaaligt, rødt og brunt. I tør Tilstand klæber det til Lungen, opsuger med Begjærlighed Vand og danner med dette en plastiff Masse, af hvilken Egenskab ferets mangehaande tekniske Anvendelser for Størstedelen afhænger. Ved at brændes antager det en stenagtig Beskaffenhed; enkelte Lersorter smelter ved høi Temperatur. Ler
