Leobschütz hvoriblandt Pergolese, Piccini, Hasse o. fl. 1717 blev han Kapelmester ved Kirken Sta. Maria della Solitaria. Han komponerede ca. 40 Operaer, som trods mange Fortrin er gaaede i Forglemmelse. Hans firkelige Kompositioner, hvoraf dog kun faa er udgivne i Trykken, sættes derimod endnu fær deles høit. Leo var en af Grundlæggerne af den faakaldte neapolitanske Skole i den italienske Musit. Leobschüz, By i den preussiske Provins Schle ften, ved Floden Zinna, med 12,000 Indb. og Handel med Korn og Lin. Leon, Landskab i Spanien, med Titel af Konges rige, ligger mellem Asturien i Nord, Gammel tastilien i Øst, Estremadura i Syd og Portugal og Galicien i Vest, er ca. 700 kv.mil stort og har 882,000 Jndb. Landet er bjergfuldt og især i den nordlige Del rigt paa Skov; Jordbunden er gjen- nemgaaende frugtbar, men tarvelig dyrket. Lin er en af de vigtigste Kulturplanter; af Husdyrene indtager Faarene (Merinos) den første Plads og udgjør Landskabets Hovedrigdom. Beboerne, Leo neferne, er bekjendte for sin Erlighed, God modighed, Gjestfrihed og Tapperhed og har mange eiendommelige Sæder og Stifte. I de ældste Tider var Leon afveglende i Romernes, Goternes og Saracenernes Besiddelse, indtil Spanierne her grundede et Kongerige, som 1065 forenedes med Kastilien, ved Alfons den ottendes Død sfiltes fra dette, men siden 1218 igjen var forenet dermed. Nu deles det i tre Provinser, Leon, Zamora og Salamanca. Provinsen Leon, i Nordvest, er 285 Kv.mil stor og har 350,000 Jndb. - Hovedstaden Leon, har 10,000 3ndb., en pragt fuld Kathedralkirke og en lærd Stole samt betydelig Handel og Heftemarkeder og er Sæde for en Bistop. Leon, By i Republiken Nicaragua i Mellem amerifa, har 20,000 Jubb. og en Kathedralfirke, som gjelder for det betydeligste Bygverk i hele det forhenværende spanske Amerika. - Leonarda da Vinci, se Vinci. Leonforte, By i den italienske Provins Catania, med 12,000 Indb. 279 Leonhard, Kart Cæfar von, tyst Mineralog og Geolog, f. 1779, d. 1862, lagde fig i Marburg og Göttingen efter kameralistiske Studier og ind- traadte 1800 i den hessiste Statstjeneste. 1810 blev han turhessist Kammerraad og Generalinspektør for Domænerne, faldtes 1816 til Videnskabsakades miet i München og blev 1818 Professor i Mine- ralogi og Geognosi i Heidelberg, hvilket Embede han indehavde til fin Dod. Han har mindre gjort sig fortjent ved selvstændige Forstninger og Op- dagelser end ved en Række værdifulde systematiste og populære Skrifter om sin Videnskab. Hans Son Gustav Leonhard, f. 1816, Professor i Heidelberg, har ogsaa gjort sig bekjendt som Mine- ralog og Geolog. Leonhardt, Gerhard Adolf Wilhelm, preussist Statsmand, f. 1815, studerede Retsvidenskaben i Göttingen og Berlin, blev senere Advokat ved Byretten i Hannover, 1848 Referent i det hanno verste Ministerium og 1862 Generalsekretær; 1865 blev han Justiteminister, hvilket Embede han inde- havde indtil Hannovers Indlemmelse i Preussen, blev 1867 første Præsident ved Overappellations- retten for de nye preussiske Provinser og 1. A. preussist Stats- og Justitsminister. Som saadan har han havt fremragende Del i Gjennemførelsen Leopardi af omfattende Reformer i den tyske Kriminal- lovgivning og Netspleie. Leonidas, Konge i Sparta, besteg 491 f. Kr. Tronen efter sin Fader Anayandrides. 480 gif han med 300 Spartanere og 6,000 Mand Hjelpe- tropper til Thermopylerne for at forsvare dette vigtige Bjergpas mod Perserne. Efterat Xerres i fire Dage havde ventet paa, at Leonidas og hans Folf stulde forlade Passet, angreb han dem for- gjeves i to Dage; endelig lykkedes det ham ved den græste Forræder Efialtes's hjelp at omgaa Grækerne og indeflutte dem fra to Sider. Leonidas sendte Størstedelen af fine Hjelpetropper bort og blev selv tilbage med fine 300 Spartanere, 700 Thespier og 400 Thebanere, med hvilke han fjæm pede mod Overmagten, indtil de alle var faldne. Efter en Beretning skal deres Lig være fundne 1882. Leontium, se Lentini. Leopard (Felis Leopardus), Rovdyr af Katte- slægten, bliver, Halen uberegnet, ca. 3 Fod lang og er gul af Farve med talrige, ræffevis stillede forte Ringe. Leoparden hører hjemme i Afrika, Persien og Forindien; den lever mest i Stovene, flatrer med Lethed i Træerne og nærer sig af større Pattedyr. Mennesker angriber den tun, naar den tirres eller plages af Hunger. Den er en typisk Form for en hel Gruppe af Kattene, som sammenfattes under Benævnelsen Panthere (f. d.). Leopardi, Giacomo, Greve, berømt italienſt Digter og Filolog, f. 1798, d. 1837, var allerede fra Barndommen sygelig og legemlig misdannet. Han kaftede sig tidlig med Jver over de klassiske Sprog og Oldtidens Historie og skrev som ganske ung Latin og Græst med samme færdighed som fit Moders- maal. Hans Opfatning af Oldtiden tjente til endnu mere at forøge den Smerte, han følte over fit Fædrelands sørgelige Stilling, og fremkaldte den berømte Sang til Stalien" (1818), som vakte stor Opsigt. Kort efter offentliggjorde han et til Angelo Mai rettet Digt om Gjenopdagelsen af Ciceros De republica", hvilket Digt hører til hans bedste Frembringelser. 1822 fom Leopardi til Rom, hvor han fortsatte sine filologiste Studier; men de legemlige Lidelser, hvoraf han plagedes, tiltog stadig og nødte ham snart til saagodtsom ganske at opgive fine videnskabelige Sysler. Isteden grublede han over filosofiste Emner og henfaldt ved Betragtningen af Italiens Ulyffer saavelsom af Fortvivlelse over fin egen Stilling, der for værredes ved Uenighed med Faderen, til en mørk Pessimisme, som fit Luft i hans Digte. Af disse udkom 1824 den første Samling; 1826 fulgte en anden og 1827 en Samling blandede Skrifter med Titelei Operette morali. Derefter udgav Leo- pardi en Anthologi af italienske Forfattere samt Petrarcas Digte med en udmærfet Kommentar. 1833 gif han til Neapel, hvor han begyndte at udgive fine samlede Skrifter, hvoraf dog hun første Bind, indeholdende hans lyriste Digte, udkom. - Leopardi er bleven en af den italienske Literaturs Klassikere, og hans Digte indtager en enestaaende Plads. De er et energist Udtryk for den Fortviv- lelsens Pathos, som fyldte den ulykkelige Digters Sjel, og som han vidste at bringe filorde i en poetisk Diftion, som i Kraft og Stjønhed søger fin Lige. Ogsaa hans Prosa Afhandlinger vidner om hans pessimistiske og skeptiste Livsanskuelse, men ogsaa om hans geniale Originalitet.
