Leo mod Simonien og mod Presternes Giftermaal og præsiderede i de til den Ende afholdte Synoder i Rom, Rheims, Mainz, Vercelli, Sipentum og Mantua. 1053 blev han slagen og fangen af Normannerne og døde Aaret efter. Leo den tiende, f. 1475, d. 1521, hed egentlig Giovanni di Medici og var Søn af Lorenzo di Medici. Allerede 1488 blev han Kardinal, men indtraadte først 1492 i Kardinalkollegiet og modsatte sig her Alexander den fiettes Balg til Pave. Efter Balget gif han til sin Fødeby Florens, men maatte ved Familien Medicis Fordrivelse flygte derfra til Bologna. Efter at have besøgt Venedig, Tyskland og Frankrige vendte han tilbage til Rom, blev af Julius den anden udnævnt til Statholder i Berugia og stilledes 1571 med Titel af Legat i Spidsen for den pavelige Hær mod Frankrige. 1512 blev han ved Ravenna fangen af Franskmændene, vir- fede efter sin Frigivelse som Legat i Bologna og valgtes 1513 til Bave. Efter at have bragt en Forsoning tilveie med Frankrige henvendte han hele sin Opmærksomhed paa Befordringen af Viden- staber og Kunster; han reorganiserede Universitetet i Rom og grundede under Johannes Laskaris's Ledelse et Kollegium til Udgivelse af græfte For fatteres Verfer. Ved Frans den førstes Tron- bestigelse 1515 saa det ud til, at Freden med Frant rige sfulde blive brudt, men Paven sluttede hurtig Fred med den unge Konge, hvem han overtalte til at ophæve den pragmatiste Sanktion og afslutte et Konkordat, hvorved Resultaterne af Koncilerne i Kostnitz og Base! gif tabt for Frankrige. 1516 affatte han Hertugen af Urbino og gav Hertug dømmet, for at styrke fin Slægts Magt, til fin Brodersøn. Kardinal Petrucci, som var mistænkt for at efterstræbe Pavens Liv, blev trods det ham givne Leide dræbt, og mange andre af hans Mod- standere blev affatte fra sine Embeder og forviste. Leo var en pragtfyg og ødsel Mand og derfor ofte i Bengeforlegenhed; for at afhjelpe denne og ffaffe Midler til Fuldførelsen af Peterskirken udsendte han til alle Kanter Afladskræmmere, hvilken Mis- brug gav Stødet til Reformationen ved Luther og Zwingli. Medens denne Bevægelse delte den trisine Kirke i indbyrdes stridende Bartier, søgte Baven forgjeves at bringe et korstog istand mod den tyrfiffe Sultan Selim. Efter den ovenfor nævnte Brodersøns Død forenedes Urbino med Kirkestaten, medens Kardinal Giulio di Medici blev sat til at styre Florens. 1521 sluttede Paven et Forbund med den tyske Keiser om at gjenind sætte Familien Sforza i Herredømmet i Mailand, hvervede en Schweizerhær og begyndte Krig med Frankrige. De Forbundne var heldige, Parma og Piacenza erobredes og indlemmedes i Kirkeftaten, og Hertugen af Ferraras Lande blev besatte; men medens Leo i Rom var bestjeftiget med at feire de vundne Seire, døde han 1ste Decbr. Han var en fint dannet Mand, som interesserede sig langt mere for Videnskab og Kunst end for Religionen og Kirken; som Pave var det ham mere om at gjøre at bevare den pavelige Magt, der staffede ham Indflydelse og Rigdom, end at føre Tilsyn med den firkelige Lære. Reformationen mødte Reformationen mødte han ved dens Optræden kun med Latter og be tragtede den som et almindeligt Menneskefjævleri. -Leo den ellevte, f. 1535, d. 1605, tilhørte ogsaa Slægten Medici; han var tidligere Erfe- 278 Leo biskop i Florens og valgtes først til Pave en Maaneds Tid før sin Død. Leo den tolvte, f. 1760, d. 1829, var fin Forgiænger Pius den syvendes Nuntius paa forskjellige Steder i Udlandet, deriblandt i Frankrige under Napoleons og Lud- vig den attendes Regjering. 1816 blev han Kardinal og 1823 Pave. I sin Tiltrædelsesbulle fordømte han Frimurerne og Bibelselskaberne, gav 1824 Jesuiterne deres tidligere Kollegium tilbage og udstrev 1825 et Jubelaar, hvorved han forordnede Bønner om alle Kjætteres udryddelse. Senere beatificerede han Minoritermunken Julianus, som sagdes at have faaet stegte Fugle til at flyve. Leo den trettende, f. 1810, egentlig Gioac chino Pecci, fom som Barn i et Jesuiterkollegium og besøgte fra 1824 i Rom Akademiet for adelige Geistlige. Efter at have gjort omfattende Studier i den klassiske Literatur, Theologien og Nets- videnskaben blev han 1837 en af Gregor den sex- tendes Husprælater og Delegat i Benevent, senere i Spoleto og Perugia. 1843 blev han Erkebiskop in partibus og Nuntius i Bryssel, hvor han viste fig som en dygtig Diplomat. 1846 blev han Bi- ffop i Perugia, hvor han stadig opholdt sig, og hvor han erhvervede sig almindelig Agtelse ved fin Retskaffenhed og Dygtighed som Administrator. 1853 blev han Kardinal, men blev senere forbi. gaaet ved Besættelsen af flere af de høieste Kirke- embeder, indtil han 1877 blev pavelig Camerlengo. Bed Pius den niendes Død i Februar 1878 valgtes han med stor Stemmeflerhed til hans Efterfølger. Som Pave har han indført større Simpelhed og Sparsomhed i fin Hofholdning, men har i politist Henseende stillet sig i samme Forhold til Konge- riget Italien som fin Forgjænger. Leo, 6 Keisere i det græste Seiserdømme (s. d.). Leo, Heinrich, tyst Historieskriver, f. 1799, d. 1878, studerede i Breslau og Jena, senere i Göt- tingen og Erlangen, ved hvilket sidste Universitet han habiliterede fig som Docent. Tidligere en ivrig Deltager i Bürschenschaft" afbrød han nu pludselig al Forbindelse med dette Samfund og begyndte isteden at udtale sig mod de saakaldte "Demagoger". Efter 1822 at have været Hegels Tilhører i Berlin gif han 1823 til Italien og habiliterede sig derpaa 1824 i Berlin, hvor han 1825 blev Professor og 1826 tillige Collaborator ved det kongelige Bibliothet. 1827 fratraadte han pludselig fin Post og gif til Jena, blev 1828 extra- ordinær og 1830 ordinær Professor i Halle. 1863 blev han paa Livstid Medlem af det preussiske Herre- hus, hvor han baade i politiske og firkelige Spørgs maal var en af Reaktionens ivrigste Forkjæmpere. Han har udgivet talrige historiske Skrifter, der- iblandt Haandbog i Middelalderens Historie" (1830), Lærebog i Universalhistorien" (6 Bd., 1835-44), De italienske Staters Historie" (5 Bd., 1829-30), Tolv Bøger om den nederlandske Historie" (2 Bd., 1832-35) og Forelæsninger over det tyske Folks og Riges Historie" (1-5, 1854-66), hvori han ser alt fra konservative Synspunkter. Ogsaa i Flyveskrifter og i Dags- pressen har han polemiseret mod de liberale poli- tiffe og firkelige Bevægelser. " Leo, Leonardo, italienst Komponist, f. 1694, efter andre 1701, d. 1756, studerede i Rom og Neapel, hvor han ansattes ved St. Onofrios Kon fervatorium og uddannede mange dygtige Elever,
