Lenström 277 Leo indhentede Erklæringer fra Fogden, Sorenskriveren |1823-26 Otto v. Kotzebue paa hans anden Reise og Kommunebestyrelsen. Lénström, Karl Julius, svensk Forfatter, f. 1811, studerede Theologi i Upsala og blev 1836 Docent i Literaturhistorie sammesteds. 1840 be- reifte han Danmark og Tyskland, blev 1843 Leftor i Filosofi ved Gymnasiet i Gefle og er siden 1845 Sogneprest og Provst i Vester-Löffsta i Vestman land. Lenström er en særdeles produktiv Forfatter. Af hans literaturhistoriske, funsthistoriske og æfthe- tiffe Strifter fan nævnes Försök till lärobok i ästetiken (1836), Konst-theoriernas historia" (1839),,,Handbok i poesiens historia" (1840), Svenska poesiens historia" (1839-40), All- män konsthistoria" (1848), Sveriges litteratur- och konsthistoria" (1841) og,,Sveriges litteratur- historia" (1857). Ved sin „Svensk Læsebog" (Kjøbenhavn 1843) bidrog han meget til at giøre den svenske Literatur fjendt i Danmark. Som Digter har Lénftröm forsøgt fig baade paa det epiffe, lyriske og dramatiste Felt, ikke sjelden med Held; han har ogsaa forfattet flere firkehistoriske og andre theologiffe Strifter. Lentescerende, langsom, snigende; bruges især om Sygdomme. Lentini, det gamle Leontium, By paa Sici liens Østfyst, med 10,000 Jndb. Den var oprinde lig anlagt af Grækerne og ødelagdes af Romerne under den anden puniste Krig. Lento, i Mufifen d. 1. f. langsom; lento di molto, meget langsom. Lentulus, Navn paa en til Corneliernes Slægt hørende romersk Patricierfamilie. Af dens Med lemmer er flere bekjendte fra Historien, saaledes Publius Cornelius Lentulus Sura, som 75 f. Kr. var Prætor, 71 Konsul, men som 70 fammen med 63 andre paa Grund af fit usæde- lige Liv blev udstødt af Senatet. 63 forenede han fig med Catilina, idet han nærede det overtroiffe Haab at skulle blive den tredie Cornelius, hvem Herredømmet over Rom skulde tilhøre (efter Cinna og Sulla). Da Catilina forlod Rom, blev Len tulus tilbage i Byen som hoved for de derværende Sammensvorne. Ved hans Mangel paa Beslut- somhed blev Planen om at stiffe Ild paa Rom udsat, og den Uforsigtighed, med hvilken han ind- lod sig i Underhandlinger med Allobrogernes Ge- sandter, var den fornemste Foranledning til, at Cicero endelig funde fængsle ham selv og hans Medskyldige, med hvilke han blev dræbt i Fængslet. -Publius Cornelius Lentulus Spinther var paa den Tid, da den foregaaende blev fængslet, curulist Edil og fik det Hverv at bevogte den fængslede Slægtning. 60 blev han Prætor og 57 Konjul og virkede som saadan for Ciceros Siem faldelse. - 3 Borgerkrigen 49 sluttede han sig til Bompejus, hvis Fiende han tidligere havde været; han døde fort efter Mordet paa Pompejus. Lucius Cornelius Lentulus Crus var 61 Clodius's Anklager og blev 49 Konsul. Som saadan var han en Modstander af Cæsar, hvis Fredsbetingelser han fik forkastede. Senere flyg- tede han til Pompejus og fulgte ham til Ægyp- ten, hvor han blev dræbt. Lenvig, Prestegjeld i Tromsø Amt, bestaar af Sognene Lenvig og Hillesø. Lenz, Heinrich Friedrich Emil, russist Fysiker, f. 1804, d. 1865, studerede i Dorpat og ledsagede rundt Jorden. 1828 blev han Adjunkt og 1834 Akademiker ved Videnskabsakademiet i Petersburg samt Professor, senere Rektor ved Universitetet fammesteds. Han har udført en Rætte fyfiffe Specialundersøgelser, hvis Resultater er nedlagte i forſtjellige Afhandlinger; derhos har han paa Rusfift udgivet en Haandbog i Fufit" (6te Oplag 1864). Hans Broder Robert Lenz, f. 1808, d. 1836 som Adjunkt ved Akademiet i Petersburg, studerede Sanffrit og udgav bl. a. Kalidasas Drama „Urvasi (Berlin, 1833) med kritisk Apparat. Lenz, Heinrich Ostar, tyst Geolog og Reisende, f. 1848, studerede Naturvidenskaberne i Leipzig og gif derpaa til Wien, hvor han blev ansat ved den geologiffe Rigsanstalt. Han foretog flere geologifte Ündersøgelsesreiser i Ungarn, Bøhmen, Slavonien og Nordalperne, om hvilke han berettede i den geologiste Anstalts Publikationer. Sammen med Hochstetter og Toula bearbeidede han det geologiffe Afsnit i Verket Den anden tyske Nordpolerpedi tion" (1874). Af det tyske afrikanste Selskab" i Berlin fik han 1874 det verv at deltage i en af Selskabet udsendt Expedition til Vestafrifa; efter tre Aars Fraværelse vendte han tilbage og overtog sin tidligere Post i Wien. Leo Han Leo, Navn paa 13 romerske Paver. den første, den store, blev 440 Sixtus den tredies Efterfølger paa Pavestolen. Han var den første, som føgte dogmatiff at begrunde den romerske Biskops Primat ved at betragte ham som Apostelen Peters Efterfølger; dette Primat vidste han ogsaa i firkelige Stridigheder praktisk at gjøre gjeldende. 445 udstedte Keiser Valentinian den tredie paa hans Foranledning en Lov, hvorved den pavelige Stol fit den øverste lovgivende og dømmende Myndig- heb i alle firfelige Sager. Det lykkedes ham ogsaa under vanskelige Forhold at bringe den afrikanske Kirke under Roms Overhøihed og at hindre den illyriske fra at falde fra. 457, da Attila truede Rom, valgte Keiseren Leo til fin Gesandt for at underhandle med den vilde Kriger, hvem han ogsaa bevægede til at slutte Fred. Da Vandalerkongen Geiserich 456 overfaldt og plyndrede Rom, op- naaede Leo af ham, at intet Word blev begaaet, at Byen ifte blev stuffet i Brand, og at de tre fornemste Kirker staanedes for Plyndring. døde 461. eo den anden, Pave 682-83, var en kjender af Musiken og indførte Forbedringer i den gregorianske Kirkesang. i den gregorianfte Kirkesang. Leo den tredie, Pave 795-816, flygtede for sine Modstandere i Rom til Karl den store, som tog ham i Beskyttelse, og hvem han derfor 800 fronede til Keiser. Leo den fjerde, 847-55, forsvarede Rom mod Saracenerne og befæstede den pavelige Magt i Frankrige. Efter ham skal den foregione Bavinde Johanna have regjeret. Leo den femte, Bave 907, regierede fun i 40 Dage og blev fordreven af Pave Christof. Leo den siette, Bave 928 -29, og Leo den syvende, 936-39, regjerede paa Theodoras og Marozias Tid. Leo den ottende, 963-65, indsattes af den tyske Keiser Otto den første og erklærede, at Reiseren havde Ret til at indsætte Paver og investere Biskoper. - Leo den niende, en Slægtning af Konrad den anden og Henrif den tredie, blev ved den sidst nævntes Indflydelse valgt til Bave 1049. Paa Hildebrands Foranledning begyndte han Kampen 1 - -
