Leidarthing 271 hanne Gray paa den engelske Trone. Den unge Robert var bestemt til at lide Faderens Skjebne og henrettes, men benaadedes af Dronning Maria og fom derhos tidlig i høi Gunst hos Elisabeth, som han allerede lærte at fjende i Tower. Ved hendes Tronbestigelse blev han Overstaldmester og Geheimeraad; han nærede endog Planer om at agte Dronningen og modvirkede derfor de Planer, som gil ud paa at faa hende gift med en pfterrigft eller franft Brins, ligesom han antoges i samme Diemed at have staffet sin egen Hustru af Veien ved Gift. 1564 søgte Elisabeth at faa ham gift med Maria Stuart, men afbrød selv snart de i den Anledning begyndte Underhandlinger. 1568, i da Maria søgte Beskyttelse i England, syntes Lei- | cefter at tage fig af hendes Sag og deltog i Rom plottet om at faa hende gift med Hertugen af Norfolk; men da denne Intrige begyndte at blive farlig for ham selv, forraadte han fine Medskyldige til Elisabeth og sluttede sig til Marias Fiender. Senere truedes han endnu alvorligere af Dron ningens Unaade, da hun fra Frankrige fit høre, at han var hemmelig gift med Enten efter Grev Essex, som han skulde have dræbt ved Gift; men ogsaa denne Gang lykkedes det ham at dæmpe Dronnin gens Vrede. 1585 udnævnte hun ham til Chef for de Tropper, som hun sendte Nederlanderne til Hjelp mod Spanierne; han tvang Nederlanderne til at gjøre ham til Generalstatholder og Øverst tommanderende tillands og tilvands og lagde fin Begierlighed efter den uindskrænkede Magt for Dagen, men blev 1587 faldt hjem. Han blev nu Chef for den Hær, som skulde forsvare Hovedstaden under den truende spanske Invation; Dronningen tænkte endog paa at gjøre ham til Generalstatholder i England og Irland, men hindredes deri af Bur- leigh og Hatton. Han var et aandelig indskrænket Menneste, som fun havde fin Stjønhed og fin fuldendte Hofmandstone at taffe for den tykke, han gjorde. Leidarthing, i tidligere Tid paa Jsland enflags Thing, som afholdtes af Goderne ftrar efter deres Hjemkomst fra Althinget. Paa Leidarthingene af- gjordes ingen Netstrætter; der bekjendtgjordes fun, hvilke Lovforandringer, der var foretagne paa Al- thinget, samt hvorledes Fest- og Mærkedage skulde beregnes for det kommende Aar. Leide, Tilsagn om personlig Fred og Sifferbed. - Leidebrev, en skriftlig Bevidnelse for, at Jhandehaveren har faaet Leide. Leiden ell. Leyden, By i den nederlandste Provins Sydholland, ved Gamle-Rhin, med 41,000 Indb., mange prægtige Bygninger, et 1575 stiftet Universitet med 900 Studerende og rige Samlinger, et Billedgalleri og vigtig Industri i Uldvarer. Leidenfrostske Forsøg. Helder man noget Vand i en glødende Metalskaal, saa danner Van- det en rund, bevægelig Draabe, som lidt efter lidt fordamper uden at toge. Lader man derpaa Staalen langsomt affjøles, vil Vandet, naar Staalens Temperatur er sunken til en vis Grad, pludselig tomme itog og fordampe næsten med en Explosion. Denne globulære Tilstand blev først iagttaget af Leidenfrost. Dens Aarsag antages at være, at den stærkt ophedede Staal ikke lader Bandet berøre fig, men holder det svævende paa et tyndt Lag Banddampe, som ifte slipper tilstræffelig Barme igjennem til at lade det komme ilog. Et lignende Leif Eriksson Fænomén viser enhver anden Vædste. Paa oven- nævnte Maade forklarer man ogsaa det Særsyn, at man uden at brænde fig fan dyppe en vaad Haand ned i smeltet Metal; idet Vædsken fordamper, omgives nemlig Haanden med et beskyttende Hylle af Damp, som hindrer Metallet fra at komme i Berørelse med Huden. Leidnerflaske, Apparat til Opsamling af større Mængder Elektricitet, beftaar af en Glascylinder eller Glasflafte, som baade indvendig og udvendig er belagt med Stanniol (d. e. Tinfolie) indtil 3 à 5 Centimeter fra den pore Nand eller Aab- ning. Den ubelagte Del af Glasset er overstrøget med Schellat-Fernis. Glasjets Mabning er daffet med et (ligeledes ferniseret) Laag af Tra, gjennem hvis Midte gaar en tyt Messingtraad, som oventil ender i en engle, og hvorfra der nedentil udgaar en Kjede eller en Fier (ligeledes af Messing), som berører Flastens indre Stanniolbelæg. Sættes dette gjennem den ovennævnte Kugle i Forbindelse med en Elektricérmasline, medens det ydre Belæg staar i ledende Forbindelse med Jorden, saa vil der ved den saakaldte elektriffe Induktion eller For- deling paa begge Belæg ophobes (fortættes) Elef- tricitet af modsat Art pofitiv paa det ene, negativ paa det andet. Flasken figes da at være labet. Sættes dernæst begge Belæg i Forbindelse med hinanden ved en eller anden Elektricitets- Leder, vil de to modsatte Elektricitetsarter pludse lig forbinde sig med hinanden (neutraliserer hin- anden) gjennem Lederne. Man siger da, at Flasken udlades. Foregaar denne Udladning for en Del gjennem Luften, ledsages den af en elektrist Guist, der kan antænde let brændbare Legemer, paa samme Tid som man hører et Smeld eller knald af større eller mindre Styrke. Foregaar Udladningen gjen nem det menneskelige Legeme, fremkalder den i famme stærke Rytninger (elektriske Stød); foregaar den gjennem tynde Metaltraade, bliver disse op- varmede og kan endog smelte og fordampe. Leidner- flaffen har tidligere været anvendt til medicinst Brug, til Antænding af Miner m. m.; nutildags er den ganske fortrængt af traftigere og bekvem- mere Apparater. Leidnerflasten opfandtes ved et Tilfælde 1745 af en Brest Kleist i Cammin. Kleist vilde nemlig elektrisere Vand i en Glas- flaste, som han holdt i Haanden. Vandet dannede det indre, Haanden det ydre Belæg; ved at bringe en Finger af den anden Haand ned i Vandet, fik han et stærkt Stød. Kort efter gjentoges For føget af flere Fysikere i Leiden; deraf Navnet Leidnerflafte". Leie, en Kontrakt, hvorved nogen overdrager en anden en Ting (Hus, Jord, kreaturer osv.) til Benyttelse mod et omforenet Vederlag. Dette Bederlag benævnes ogsaa Leie. Fra Laan adskiller Leie fig deri, at Laantageren har faaet Brugen overladt uden Betaling, medens Leietageren altid giver Vederlag. Gjenstand for Leie kan være iffe alene legemlige Ting, men ogsaa Rettigheder. (Se forøvr. Bygsel). Leif Eriksson, kaldet den hepne, d. v. s. den lyktelige, Søn af Grønlands Opdager Erik røde (f. d.), drog tidlig paa Reiser og fit ved sin hjemkomst Kristendommen indført paa Grønland. Da han Aar 1000 fit høre, at en Islænder ved Navn Bjarne Herjulfsøn, som agtede sig til Grønland, af Norden- vind var bleven fordreven ud af sin Kurs langt
