Leibniz 270 Egypten istedenfor paa Tyskland, som allerede en Tid havde været Gjenstand for Ludvigs ærgjerrige Planer. Denne penfigt opnaaedes vistnok iffe, men Reisen blev dog af stor Betydning for Leib nit, som paa den stiftede Bekjendtskab med flere af Tidens mest fremragende Videnskabsmænd, deri- blandt Newton, som han traf i England, hvor han fra Paris havde begivet fig hen. Han lebedes nu ind i væsentlig mathematiste Studier og opdagede Differentialregningen, som samtidig ogfaa fandtes af Newton; der opstod senere en Strid mellem de to store Forstere om Prioriteten til denne Op- dagelse, en Strid, som forbitrede Leibnitz's Liv. 1676 gif han til Hannover som Hertugens Biblio- thefar og Raad og forblev der til fin Død. Han var her virksom i mange forstjellige Retninger; bl. a. tog han Del i Forhandlingerne om Freden i Nimwegen, fit senere det verv at strive det brunsvigste Fyrstehus's Historie og gjorde 1687 for at samle de nødvendige Materialier en Reise til Wien og Italien, hvorfra han medbragte et rigt hiftorift Stof, som han benyttede i flere om- fangsrige Berker. Samtidig bestjeftigede han sig ogsaa med Etymologien (,,Collectanea etymolo- gica", 1717). Paa hans Foranledning oprettede Fredrik den første af Breussen 1700 et Bidenskabs- akademi i Berlin; senere søgte han forgieves at faa lignende Anstalter oprettede i Wien og Dres. den. Han bestjeftigede fig ogsaa med Planen om at forene den faiholste og den protestantiske Kirke, hvilte Planer interesserede Hertugen af Hannover meget. Han blev i Hannover udnævnt til Ge- heimejustitsraad og Historiograf og fik fra Wien en aarlig Pension samt udnævntes til østerrigst Rigshofraad og Friherre. Ogsaa Peter den store gav ham Titler og en aarlig Pension. De fleste af Leibnit's mathematiske og filosofiste Strif. ter er fortere Afhandlinger, mest offentliggjorte i forskjellige Tidsskrifter. Hans Betydning som Filo- fof ligger hovedsagelig i, at han forsøgte at for- fone den af Descartes repræsenterede, paa de exakte Videnskaber baserede Verdensanskuelse med den religiøse Tro; som Mellemled tjente hans Fore- ftillinger om Teleologien, som han hentede dels fra Giordano Bruno. Overbevist om, at den for alt gjeldende fausale Mekanismus fun var en Til synekomst af en levende og hensigtsmæssig organi feret Verdensproces, satte han istedenfor Læren om Atomerne Læren om Monaderne", enfelte, levende Substanser, og omdannede derved den mekaniske Verdensansfuelje til en dynamist. Monaderne er forestillende Kræfter" og søger som saadanne at repræsentere eller afspeile Üniverset og lade det tomme til Realitet i fig. Den eneste væsentlige For- stjel mellem Monaderne er, at den enes Forestil ling er flarere og tydeligere end den andens. De laveste Monader, som svarer til, hvad man kalder Materie eller fysiske Atomer, har kun uklare og dunkle Forestillinger, den høieste Monade, Gud, fun flare og tydelige. Mennesket, som staar paa et af de talrige Mellemstadier, har noget af begge Dele, og dets Forestillinger er derfor dels uflare og forvirrede, dels flare og tydelige. Da Monaderne iffe fan indvirke paa hverandre (de er uden Vinduer"), saa er den almindelige Op- fatning af det kausale Forhold mellem Aktivitet og Passivitet fun et Stin; i Virkeligheden ud viller enhver Monade sig kun i sig selv, d. v. f. - Leicester den frembringer ifølge fin Tendens til at stride frem fra den ene Forestilling til den anden altid nye Forestillinger, og den tilsyneladende Judvirk- ning af den ene Monade paa den anden kommer fun af, at i alle Monaders Forestillinger den samme Verdensproces afspeiler fig, idet hver enkelt af dem i ethvert Dieblik forestiller alle øvrige. Dette falder Leibnit Harmonia præstabilita. Denne Lære fører med hensyn til den menneffe- lige Villie til en afgjort Determinisme, som Leibnit ogsaa hyldede, mer ved forskjellige mere eller mindre sofististe Distinktioner søgte at bringe i Samflang med en modificeret Frihedslære. I anthropologist Henseende fører det til den Anstuelse, at Sjelen maa opfattes som Legemets Centralmonade, som flart og tydelig forestiller de Legemet konstituerende Monader; om en Indflydelse fra Legemets Side paa Sjelen eller omvendt fan der iffe være Tale; deres Sammenhæng bestaar fun i, at Gud har indrettet dem til uafhængig af hinanden paa ethvert Punkt i sin Udvikling at svare til hinanden. - Alle Monaders Eristensgrund er tilsidst at søge i den uendelige Centralmonade, Gud, hvis Godhed, Vis- dom og Almagt, der har sat den istand til at ville, udtænke og skabe den bedste og fuldkomneste Verden, Leibniz søger at bevise i sin Theodicee". Her for. søger han dog iffe at paavise den exifterende Verdens Fuldkommenhed, men indskrænter sig til at farat- terisere den som den bedst mulige, idet de enkelte Monaders Endelighed, det metafysiske Onde, ogsaa nødvendigvis fører det moralske og dermed tillige det fyfiste Onde med sig; men alle disse endelige Ufuldkommenheder opløser sig og forsvinder i Verdensaltets uendelige Harmoni. Saaledes er Leibnitz's Lære en ubetinget Optimisme.-Leibnit's filosofiste System vidner om dyb Tænkning og indeholder mange frugtbare Spirer, som den senere Tids Filosofi har tilegnet fig. Indtil Kant beherskede det for en stor Del det 18de Aarh.s Aandsliv i Tyskland og fandt foruden i de egentlige Filosofer ogsaa Repræsentanter i Digtere som Lessing og Herder. Den fragmentariste Stiftelse, hvori Leib- nig havde efterladt alle fine filosofiste Optegnelser, gjorde det imidlertid nødvendigt at samle og syfte- matist ordne hans enfelte Udtalelser; i denne Hen- feende har navnlig Christian Wolf Fortjeneste. Fra Rant til Hegel traadte Leibnit mere i Styggen, men er i ben senere Tid bleven fremdragen paany og flere af hans Idéer er blevne gjenoptagne og om end i modificeret Stiftelse anvendte af f. Ex. Herbart. Leicester (udt. Læster), Grevstab i Mellem england, mellem Derby, Nottingham, Lincoln, Rutland, Northampton og Warwid, 37 kv.mil stort, med 27,000 Indb. Landet er bølgeformigt, her og der med enkelte Høidedrag, og er særdeles velstiftet for Agerbrug og Kvægavl. Det nordlige og vestlige er rigt paa Stentul. Grevstabet driver betydelig Handel med sine Produkter, navnlig Horn- kvæg (af den fortrinlige Leicesterrace), Oft, Faar og Heste. Hovedstaden Leicester, ved Floden Soar og ved Leicesterkanalen, har 96,000 Indb. og er Hovedsædet for den engelste Uldstrømpemanufaktur. Det er en af Englands ældste Byer og blev allerede 680 Sæde for en Bistop. Leicester, Robert Dudley, Greve af, Dronning Elisabeths Yndling, f. 1531, d. 1588, var Søn af Bertugen af Northumberland, som havde sat Jo-
