Legoa 14,000 Jndb. og livlig Handel. Den danner det sydøstlige Hjørne i den lombardist-venetiske Fest ningsfirfant. Legoa, portugisisk Længdemaal, ca. ½s geogr. Mil. Legouvé (udt. Løguve), Gabriel Marie Jean Baptiste, fransk Digter, f. 1764, d. 1812, ffrev flere Tragedier, deriblandt Abels Dod", som gjorde iffe ringe Lykke. Mest Popularitet fit han ved fit Læredigt,,Le mérite des femmes" (1801). -Hans Søn Ernest Wilfrid Legouvé, f. 1807, vandt 1829 Afademiets Pris for et Digt om Bogtrykkerkunftens Opfindelse og strev siden sammen med Scribe flere Dramaer (,,Adrienne Lecouvreur", Naar Damer fører Krig" o. fl.), som gjorde stor Lyffe paa Scenen. Ogsaa alene har han med Held forsøgt sig i samme Genre. 1852 strev han Tragedien Medea", hvis Titel rolle var bestemt for Rachel, der imidlertid negtede at spille den. 1856 spillede Mad. Ristori den og gjorde storartet Lyffe; senere har dette Styffe hørt til hendes staaende Repertoire. Legouvé har ogsaa ffrevet et stort Antal Digte, fine og fuldendte fra Formens Side, men lidet betydelige i poetist Hen- seende. Han har ogsaa oversat 2Eschylos's,,Pro- metheus" og udgivet Kvindernes moralfte i ftorie" (1848), "Fædre og Børn i det 19de Narh." m. fl. Skrifter. Legua, spansk Mil, 10 af en geografist Mil. Leguan (Iguana), Slægt at Firbenene, udmær- fer fig ved bredt Hoved, taffede Tænder, en stor Ram af opstaaende Sfjæl paa Ryggen, lang Hale, lange Taer og en hudpose under Struben. Le- guanerne flatrer paa Træerne og svømmer ogsaa godt; de lever af 2Eg, Insekter, Plantespirer og faftige Blade og Blomster. Den almindelige Leguan (I. tuberculata) bliver henimod 5 Fed lang, den ca. 3 Fod lange Hale iberegnet. Den efterstræbes for fit velsmagende Kjøds Skyld. De egentlige Leguaner findes i Sydamerika, men be- flægtede Arter forekommer ogsaa i Afien, Afrika og Australien. Legumin, se Eggehvideftoffer. Lehmann, Johann Georg, tyst Karttegner, f. 1765, d. 1811, besøgte Krigsskolen i Dresden, hvor han udmærkede fig i topografiste Arbeider og beftjeftigede fig siden privat med at opmaale en større Strætning af Erzgebirge samt flere større Godser. 1799 udgav han et Skrift, hvori han fremsatte sin nye Methode for Terræntegnefunsten. Senere blev han Beiopsynsmand i en Del af Sachsen og Lærer ved Ridderakademiet i Dresden; 1807 deltog han i Beleiringen af Danzig og Blokaden af Graudenz. Hans Methode for Terræn tegning har i den senere Tid med nogle Modifika- tioner vundet almindelig Indgang. Hans vigtigste Strift er Læren om Situationstegning" (2 Bd., 1812-16). 269 Leibniz dets Oprettelse (1839) var Medredaktør. Det nye Opsving, som de liberale Bestræbelser tog med Kristian den ottendes Tronbestigelse, skyldes for en ftor Del Lehmann, som var Hovedophavsmanden til Studenternes og Borgerstandens Adresser til den nye Konge. 1840 blev han Borgerrepræsentant i Kjøbenhavn og Deputeret i den roskildste Stan- derforsamling. 1841 holdt han i Nykjøbing paa Falfter en Tale, som paadrog ham en General fiftal-Aktion med det udfald, at han af Høiesteret bømtes til tre Maaneders Fængsel. Efter en Reise i Frankrige, Italien, Schweiz og Tyskland 1842-43 blev han 1844 Spiesteretsadvokat. Paa Rafinomødet" 20de Marts 1848 forfegtede han med Styrke den danske Nationalitets Ret i Sles- vig og indtraadte fort efter i Martsministeriet. 3 Begyndelsen af den slesvigste Krig sendtes han til Paris og London for at minde om den franske og den engelske Regjerings indgaaede Forpligtelse til at hævde Danmarks Besiddelse af Slesvig og havde derpaa en vigtig Andel i Udkaftet til den nye danste Grundlov og Valglov. 15de Novbr. f. A. aftraadte han som Minister og blev fort efter Amtmand i Veile, hvor han forblev i 13 Aar, og hvorfra han siden 1851 sendtes til Folkethinget, fiden 1854 til Landethinget og i fin Tid derhos til Rigsraadet. 1861-63 var han Indenrigs- minifter i Halls Kabinet. I de senere Aar af fit Liv var han Gjenstand for heftige Angreb af Bondevennerne", der fandt hans Anstuelser fra 1848, fom han stedse bevarede, altfor lidet stem- mende med deres demokratiske Retning. 1872 begyndte hans Efterladte Strifter", indeholdende interessante Bidrag til hans Tide Historie, at ud- komme. Hans Fætter Theodor Henrik Vil helm Lehmann, f. 1824, d. 1862, deltog 1848 -50 i den flesvig-Holstenske Opstand, blev 1851 Advokat i Kiel og var fra 1859 i den holstensfe Stænderforsamling en af Førerne for Oppositionen mod Danmark. Samtidig var han med at stifte den tyffe,,Nationalverein", hvis holstenste Afdeling han 1861 fif til at udtale sig for Slesvigs og Holstens nøieste Tilslutning til Tyskland. Kong Bilhelm kaldte han allerede paa Forhaand Bil helm Erobreren". Derfor blev han tiltalt, men frifunden 1862. Lehmann, Lili, tyst Operasangerinde, f. 1848, var 1870-76 ansat ved Stadttheatret i Leipzig og er fiden engageret ved Operaent i Berlin. Leibniz, Gottfried Wilhelm, Friherre, berømt tyst Lærd og Filosof, f. 1646, d. 1716, studerede Retsvidenskaben i Leipzig, men dyrkede ved Siden deraf tidlig Filosofien og ffrev allerede 1663 en Afhandling,,De principio individui", hvori han erklærede fig for Nominalismen. Efter at have besøgt Universitetet i Jena vendte han tilbage til Leipzig for at erhverve den juridiste Doktorgrad, som dog blev negtet ham, angivelig paa Grund af hans Ungdom. Han forlod nu Leipzig for bestandig, tog 1666 i Altdorf Doktorgraden med en Afhandling Lehmann, Peter Martin Orla, fremragende danft Statsmand, f. 1810, d. 1870, blev Student 1827 og juridift Kandidat 1833, hvorefter han en Tid studerede ved Universitetet i Berlin. Han,,De casibus perplexis in jure" og gif fort efter til optraadte allerede som ung Student gjentagne Gange og ved forskjellige Leiligheder som Forfegter af liberale Grundsætninger og lagbe ogsaa tidlig fin usædvanlige Veltalenhed for Dagen. Han var et virksomt Medlem af Tryktefrihedsselskabet og ffrev jevnlig i de liberale Blade Rjøbenhavns posten" og Fædrelandet", i hvilket sidste han fra Mainz, hvor han vakte Opmærksomhed hos Kur fyrsten ved en Afhandling betitlet,,Methodus nova docendae discendaeque jurisprudentiae" (1668), og hvor han 1672 blev Raad ved den høieste Dom- stol. Derpaa reiste han til Paris, hvor han i Striftet,,Consilium Aegyptiacum" søgte at hen- vende Ludvig den fjortendes Opmærksomhed paa
