Leeuwenhod Lø- Leeuwenhock (udt. Løvenhuk), Anthony van, hollandst Naturforster, f. 1632, d. 1723, var be- rømt som Forfærdiger af optiste Instrumenter, især Mikroskoper, og var den første Zoolog, som anstillede mikroskopiffe Undersøgelser. Han bestrev Blodlegemerne, opdagede Hjuldyrene og paaviste Blodets Overgang fra Pulsaarerne til Blodaarerne. Lefebre ell. Lefèvre (ubt. Løfæbr ell. Lo- fævr), Tanegui, sædvanlig faldt Tanaquil Fa ber, lærd franst humanist, f. 1615, d. 1672, var en Tid Inspektør ved Trykkeriet i Louvre, gik der- paa over til den reformerte Kirke og blev Pro- fessor i Theologi ved Akademiet i Saumur. Han har udgivet en Rætte latinffe Forfattere samt græfte Forfattere med latinske Oversættelser. Lefebvre (udt. Løfævr), François Joseph, Her- tug af Danzig, franst Marstal, f. 1755, d. 1820, indtraadte 1773 som Menig i den franske Garde og ansattes senere i Nationalgarden, hvor han udmærkede sig ved Tapperhed og Dygtighed og 1793 blev Brigadegeneral og 1794 Divisionsgene ral. Han gjorde nu med udmærkelse Tjeneste i Vogeserne, ved Mosel og Saar, kommanderede 1796 den høire Fløi ved Fleurus og blev 1797 efter Hoches Død Chef for Sambre- og Maas- arméen. 1799 fommanderede han et Korps under Jourdan, understøttede Bonaparte den 18de Bru- maire og blev 1800 Prætor i Senatet. 1804 blev han Marstal, kommanderede 1806 Garde- infanteriet ved Jena og erobrede 1807 Danzig, hvorefter han fit Titel af Hertug. 1808 udmær fede han sig i Spanien, kommanderede 1809 i Felttoget mod Østerrige den baierſte Armé og førte 1812-13 den feiferlige Garde. Efter 1814 at have kjempet tappert til det yderste, under- tastede han sig Bourbonerne og blev Bair, hvilken Bærdighed han ogsaa beholdt under de 100 Dage. Lefebvre Desnouettes (udt. Løfævr-Danu ett), Charles, Greve, franst General, f. 1773, d. 1822, indtraadte ved Revolutionens Udbrud i et Korps af Frivillige og var 1804 avanceret til Oberstløitnant. 1806 blev han Brigadegeneral, 1808 Divisionsgeneral og Chef for Gardechasseu- rerne, tjente s. . i Spanien, hvor han faldt i engelst Fangenstab, men flygtede fra London og deltog 1809 i Felttoget mod Østerrige. 1812 bar han med paa Toget til Rusland og fomman derede 1813 en Division af Gardefavaleriet. 1814 udmærkede han sig i Krigen i Frankrige, blev der- efter af Ludvig den attende stadfæstet i sin Rang, men sluttede sig under de 100 Dage igjen til Napoleon og blev Bair. Efter Napoleons anden Tronfrafigelse flygtede han til Amerika og dømtes i Frankrige 1816 til Døden. 1822 vilde han begive fig til Belgien for at afhente sin Hustru, men omfom ved Stibbrud underveis. Lefort (udt. Löfaa), Frans Jakob, en af Peter den stores Yndlinger, f. i Genf 1656, d. 1699, blev i fin Ungdom sat til Handelen, men flygtede fra Hamburg til Marseille og traadte i franst og 1674 i hollands Krigstjeneste. 1675 reiste han til Moftva, hvor han blev Sekretær hos den danske Gesandt og derpaa traadte i Czar Feodors Tjeneste. 1682 blev han ved et Tilfælde fjendt med den unge Czar Peter, hos hvem han snart kom i høi Gunst. Efterat han 1689 havde spillet Hovedrollen ved Betjæmpelsen af Streliternes Opstand fit han stor Indflydelse og organiserede Arméen efter 267 Legeme fransk Mønster, grundlagde den russiste Sjømagt og fremmede Industrien ved at indkalde franske og tyske Haandverkere. 1694 blev han Admiral og Overgeneral, 1697 Guvernør i Novgorod og stod f. A. i Spidsen for det russiske Gesandtskab, i hvis Følge Keiseren incognito reifte udenlands. Ved Hjemkomsten hjalp Lefort Peter til at dæmpe en ny Opstand af Strelitzerne og siges fammen med Menschikov og Keiseren med egen Haand at have fuldbyrdet Dødsdommen over de Skyldige. Legal (af lat. lex, Lov), lovlig, lovmæssig.. Legal Medicin, se Retsmedicin (under Art. Medicin). Legalitet, Overensstemmelse med Loven, Lov mæssighed. - Legat, en ved sidste Billieserklæring bortskjænket Gjenstand eller Sunt Penge af Boet, forsfjelligt fra Arv (f. d.) i egentlig Forstand, hvis Gjenstand er det hele Bo eller en vis Del deraf. Den, hvem et Legat er tillagt, benævnes Legatar. Arvingerne er ansvarlige ligeoverfor Legatarerne paa samme Maade som for Kreditorerne; men hvis Boet paa Stifte viser fig utilstræffeligt, har disse Fortrin for hine. Ved Legater har navnlig Kirken og offentlige Stiftelser i ældre Tid erhvervet betydelige Midler. Legator, Legatets Stifter. Legater (legati) kaldtes hos Romerne Gesandter, offentlige Sendebud, som Senatet valgte af fin Midte. Senere overførtes Benævnelsen paa Felt- herrernes og Statholdernes Næstkommanderende og Medhjelpere i krigs- og Fredsanliggender. 3 Keisertiden beholdt Profonsulernes Medhjelpere Titel af Legater; i de leiserlige Provinser, hvor Reiseren selv betragtedes som Profonsul, var Le- gaterne de virkelige Statholdere og tillige Chefer for de i disse Provinser staaende Hære. I den romerske Kirke bruges Benævnelsen Legater om Pavens befuldmægtigede Udsendinger. Disse pave- lige Stedfortrædere toges indtil det 8de Aarh. regelmæssig blandt Biskoperne eller Erkebiskoperne i det Land, hvor de havde at virke; senere begyndte man at anvende særlige Udsendinger, hvilket fra det 11te Aarh. blev det almindelige. Legaterne afholdt Koncilier og præfiderede i disse; de blev af stor Betydning for Udvidelsen af den pavelige Magt, men giorde fig jevnlig ved udpresninger forhadte af Folket. Efter Reformationen ansattes ved flere Hoffer stadige Legater, som mest benæv- nes Muntier. Man ffjelner nu mellem tre Slage pavelige Legater: Legati nati (fødte Legater) d. e. de Erkebiskoper, med hvis Embede Legaturet for stedse er forbundet; dog bruges denne Benævnelse nu fun som restitel for Erkebiskoperne af Salz- burg, Gran og Prag. Legati missi kaldes de ved visse Hoffer fast ansatte Gesandter (apostoliske Nuntier). Legati a latere faldes de Legater, som udsendes i extraordinære Missioner i vigtige Anliggender og med den mest udstrakte Fuldmagt. Legation, Sendelse, Gesandtskab; tidligere Be- nævnelse paa Provinserne i Kirkeftaten. Legeme faldes i mathematist Forstand enhver begrændset Del af Rummet, uden hensyn til, om der er noget Stof eller nogen Materie, som udfylder samme. Det har tre Udstræt ninger, Længde, Brede og døide (Tykkelse eller Dybde). - Fysiken betegner Legeme enhver be grændset Del af et Stof eller en Materie, hvis Grundegenskab just er den at udfylde Rummet,
