Lecouvreur Tid i de politiffe Bevægelser 1848, men har senere levet som Privatmand alene bestjeftiget med lite- rære Arbeider. Han udgav 1853 et Bind Digte under Titelen Poëmes antiques", hvorpaa 1855 fulgte,,Poemes et poésies" og 1862,,Les poe- sies barbares". Han kan stilles næst efter Victor Hugo blandt de nulevende franske Digtere med Hensyn til kraftfuldt og farverigt Sprog. Han har ogsaa udgivet fortræffelige Oversættelser af Homer, Hesiod, Theokrit og de Orfiffe Hymner. Lecouvreur (udt. Lokuvror), Adrienne, fransk Stuespillerinde, f. 1690, d. 1730, blev 1717 anjat ved Théâtre français. Hun var den første, som brød med den gamle Tradition ved at indføre en mere naturlig Diftion paa Scenen istedenfor den tidligere brugelige syngende Deklamation. Hun er Hovedpersonen i et Drama af Scribe, som bærer hendes Navn. Led, en saadan Forbindelse mellem to eller flere af Knoflerne i Dyrenes Stelet, at en mere eller mindre fri Bevægelse af Knoflerne mod hin anden kan finde Sted. De Ender eller Flaber, hvormed Knoflerne berører hverandre, er afrundede og beklædte med et elastist Lag af Brust; mellem Ledfladernes Omkreds er udspendt en stærk Hinde, som faldes Ledkapselen og danner et afgrændset Rum omkring Ledfladerne, Ledhulen. Dennes Bægge er beklædte med en tynd, glat Hinde, som afsondrer en klæbrig Vædste, Lebvandet, der tje- ner til at lette Bevægelsen. Til en fastere For- bindelse af Knoflerne tjener desuden forskjellige Sener og Baand, som for det meste ligger udenom Ledhulen. Ledfladernes Afrundinger fan have for. stjellig Form og være cylindrisfe, ovale eller fugle- formede; i enkelte Led har den ene Knoffel et tugleformet Fremspring, som passer ind i en til- svarende Fordybning paa den anden (f. Ex. Hofte- ledet). Falskt led fan dannes, naar Benbrud tun heles ufuldstændigt og Brudfladerne kun for enes ved fibrøst Væv. Ledesvamp, en sæd vanlig langvarig forløbende Betændelse i Ledene, hvis Hinder og Baand soulmer op, medens Huden udenpaa beholder sin naturlige Farve (derfor Tu- mor albus, hvid Svulst). - - Leda, i de græffe Myther, den spartanske Konge Tyndareos's Hustru, elstedes af Zeus, som besøgte hende i Svanesfiffelse. Hun blev ved ham Moder til Helena, efter andre Sagn ogsaa til Diosturerne. Leddyr (Articulata), en Ræfte af de hvirvel løse Dyr, udmærker sig ved, at deres for det meste langstrakte Legeme er sammensat af Ringe eller Led, som igjen i Regelen forener sig til flere ulige store Kropstyffer (Hoved, Bryst og Bagkrop hos Insekterne). Deres Legeme bedættes af en haardere eller blødere Hud, som indeholder et eget Stof, Chitin eller Kalt; paa Indersiden af dette Hudskelet er Musklerne fæstede. Til Legemets Ringe er fæstet uledede eller ledede Lemmer, som snart har Karat- téren af Fødder, snart af Følehorn, Kjævedele eller Vinger. Leddyrenes Nervesystem bestaar af en større Nerveknude over og en anden under Svæl. get, en Ring rundt om Svælget, som forbinder disse med hinanden, og en Rætte Nerveknuder langs Legemets Bugside, forbundne med Nerve- traade. Sanserne er ofte stærkt udviklede, særlig Synet. Blodets Kredsløb er mere eller mindre ufuldstændigt, da et egentlig fuldstændigt System af Blodkar aldrig er forhaanden. Aandedrættet 265 Ledru Rollin finder enten Sted gjennem hele Legemets ydre Bedæk- ning eller ogiaa gjennem særstilte Luftaabninger, Luftrør eller Gjeller. Munddelene virker ved Tyg- ningen stedse fra Siden mod hinanden; ofte er de omdannede til Sugeorganer. De to Kjøn er for det meste adskilte, dog forekommer hos nogle Arter Hermafroditisme og en tiønsløs Forplantning. En Forvandling finder navnlig Sted hos Injek terne (f. d.) - Leddyrene udgjør omtrent tre Fierdedele af det samlede Antal bekjendte Dyre- arter. Man kan dele dem i Krebsdyr (f. d.) med flere end 4 Fodpar og to Bar Følehorn, Edderkoppe (s. d.) med 4 Fodpar og uden egentlige Følehorn og Insekter (f. b.) med 3 Fodpar, et Par Følehorn og for det meste ét eller to Par Vinger. Hertil kommer endnu en Afdeling, Tusindbenene. (f. d.), som har et stort Antal Fød- der, men Aandedrætsredskaber som hos Insekterne. Ledegand, Karl Ludwig, flamst Digter, f. 1805, b. 1847, ftuderede Retsvidenskaben og blev Fredsdommer i Zomergem, Medlem af Østflan- derns Provincialraad og 1842 Provincialinspektør for det lavere Stolevæsen i Gent. Hans popu- læreste Verf er „De tre Søsterstæder", hvori han besynger Byerne Gent, Brügge og Antwerpen. Leder, se Art. Elektricitet og Barme. Leding kaldtes i ældre Tid i Norge den Be- folkningen paahvilende Pligt til at deltage i Lan- dets Forsvar og Kongens Krigstog, og da disse i Regelen foregik tilfjøs, faldtes det almindelig at ro Leding". Efterat Landet var blevet delt i Stibreder, paalaa det Beboerne indenfor hver Sfibrede, naar Kongen opbød Leding, at møde frem med et bemandet Stib. frem med et bemandet Stib. Ved fuld Leding, eller, som det ogsaa kaldtes, Almenning funde man gaa jaa langt som til at udskrive en Mand for hver syvende Næse". Allerede paa Olav den helliges Tid var det bestemt, hvor mange Stibe hvert Fylke skulde stille ved fuld Leding; Gula- thingsloven bestemmer saaledes, at Haalogaland sfulde stille 13 Tyvesesser og 1 Tredivesesse, Naumdolafylke 9 Tyvesesser, de trondhjemste Fyl- fer tilsammen 80 Tyvesesser, Hørdafylte 24 Fem ogtyvesesser osv. Jalt skulde hele Landet ved fuld Leding stille ca. 300 Stibe med 16,000, efter andre 30,000 Mand. Det opbudne Ledingsmandskab var pligtig til at tjene i to Maaneder, og i den Tid skulde hver Skibredes Bønder forsyne Stibet med Pro- viant og Vaaben samt et Telt og en Aare til hver Hamle". Desuden stulde hver Mand have en Dre Sølv om Maaneden i Løn. Til Leding udenfor Landets Grændser opbødes fun det halve Antal. Ledingen gif efterhaanden over til en fast aarlig Stat, som udrededes, enten virkelige Ledings- tropper sammenfaldtes eller iffe. Ved Midten af det 12te Aarh. forandredes Ledingspligten derhen, at den istedenfor at rette fig efter Folketallet skulde udredes efter Jordegods og Formue. Ledorme, se Drme. Ledreborg, Grevstab i Sjælland, oprettet 1746, Dets Hovedsæde, Ledreborg Slot, nær Leire. har storartede Parkanlæg. Ledru Rollin (udt. Lödry Nolæng), Alexandre Auguste, franst Statsmand, f. 1808, d. 1874, stu- derede Netsvidenskaben og blev tidlig Advokat; som saadan vandt han Ry ved fine Forsvarstaler for politiske Anklagede og valgtes 1844 til Medlem af Deputerettammeret, hvor han sluttede sig til
