Lebrun fin Autoritet paa en despotisk Maade gjeldende ligeoverfor alle de Kunstnere, som havde med disse Ting at giøre. Hans egne Hovedverker er Male rierne i det store Trappehus og i Speilgalleriet i Slottet i Versailles, hvor han har fremstillet de vigtigste Begivenheder i Ludvig den fjortendes Liv fra Pyrenæerfreden til Freden i Nimwegen. Hans met fremragende Staffelibilleder er de fem store Fremstillinger af Alexander den stores Seire (nu i Louvre). Hans Hovedstyrke faa i Kompofitionen, Tegningen og den tekniske Udførelse, hvorimod hans Kolorit er uharmonist, og hans hele Frem stilling mangler Liv og Barme. Lebrun, Charles François, Hertug af Piacenza, franst Statsmand, f. 1739, d. 1824, var Huslærer og Sekretær hos Kansleren Maupeou og faldt til ligemed denne i Unaade ved Hoffet ved Ludvig den sextendes Tronbestigelse. Kort før Revolutio- nens Üdbrud udgav han Skriftet La voix du citoyen, hvori han paaviste Nødvendigheden af Reformer i Statsstyrelsen. Som Medlem af den konstituerende Nationalforsamling 1789-91 op- traadte han maadeholdent og var ved sin Sagkund- stab især af Nytte ved Forhandlingerne om Finans og Forvaltningssager. Under Terrorismen sad han fængslet lige til Robespierres Fald, blev 1795 Medlem af de 500's Raad, hvor han 1796 fit Forsædet, og ydede i denne Egenstab Bonaparte vigtige Tjenester den 18de Brumaire, hvorfor han udnævntes til tredie Konsul. Som saadan gjorde han sig fortjent af Finansernes Ordning. Ved Keiserdommets Oprettelse blev han Erkestatmester og senere Hertug af Piacenza. 1810 blev han Guvernør i Holland, hvor han optraadte med Maadehold og Klogskab. Ved Restaurationen under- kaftede han sig Bourbonerne, blev Pair og hørte senere i Bairstammeret til det fonftitutionelle Barti. -Han har oversat Tassos „Befriede Jerusalem" og Iliaden paa Franst. Lebrun, Pierre Antoine, franft Digter, f. 1785, d. 1873. Endnu som ganske ung forfattede Lebrun en Ode over Slaget ved Austerlig, hvorfor han fif en aarlig Pension. Ogsaa senere vedblev han at besynge det første Keiserdømmes Seire, dog først efter dets Fald. Dette bevirkede, at han mistede baade sin Pension og en indbringende Post som Stattekasserer i Havre. 1828 blev han Medlem af Akademiet, under Juliregjeringen Bair og 1853 Senator. Som dramatist Digter hyldede han oprindelig den klassiste Smag, men nærmede fig fenere Romantiken, særlig ved sin Tragedie,,Marie Stuart" (1820). Blandt hans andre Arbeider fan nævnes Oden om Napoleons Død, Tragedien Cid d'Andalousie" (1825) og det smutte Digt,Voyage de Grèce (1828). Lebrun, Ponce Denis Ecouchard, franst Dig. ter, f. 1729, d. 1807, blev Sefretær hos Prins Conti, efter hvis Død han fik en Pension af Hoffet og i fine Digte smigrede Ludvig den sextende. Ved Revolutionens Udbrud sluttede han sig dog til denne og strev radikale republikanske Oder, som forresten hører til hans bedste Arbeider. Efterat Bonaparte var fommen til Magten forherligede han ham og fit en aarlig Pension af 6,000 Francs. Han var en ondskabsfuld og alt andet end ædel Karakter, som bl. a. fandt Fornøielse i at sværte enhver, selv fine bedste Venner, i bidende Epi- grammer. Hans Oder og Elegier er ubetinget 264 Leconte de Lisle den bedste Lyrik, som den klassiste Stole i Frank- rige har frembragt, og udmærker sig ved Kraft og ophøiede Tanter. Dgfaa hans ufuldendte Lære- digt La nature" er rigt paa poetiske Skjønheder. Lecce (udt. Lettsje), Provins i Italien, 152 Ko.mil stor, med ca. 500,000 Indb. - Hoved- staden Lecce, nær Adriaterhavet, har 24,000 Jndb., livlig Handel og Bomuldsindustri og er Sæde for en Biskop. Lech, Flod i Tyskland, udspringer i Vorarlberg, løber først mod Ostnordost, derpaa mod Nord giennem Baiern og falder ved Lechsend i Donau. Dens Længde er 38 Mil. Her stod 5te April 1632 en Træfning mellem Svensterne under Gustav Adolf og de Keiserlige under Tilly, i hvilken den sidste blev dødelig saaret. Lecher, gammelt Fællesnavn for de polst-slaviske Stammer, udledes af en Sagnfonge ved Navn Lech. Lechevalier (udt. Løsjøvalie), Jean Baptiste, franst Arkæolog, f. 1752, b. 1836, gif med Choi- seul-Gouffier som Gesandtskabssekretær til Konstan- tinopel, bereifte Italien, Lilleaften og Egnene om det Sorte Hav, vendte efter Revolutionens Udbrud tilbage til Frankrige og gjorde nu indtil 1795 Reiser til England, Tyskland, Holland, Danmart, Sverige og Rusland, besøgte senere Spanien, Portugal og Sicilien og blev 1806 Konservator ved Bibliotheket Ste. Geneviève i Paris. Hans mest bekjendte Strift er Reise i Troas", hvori han beskriver Stuepladsen for de i Iliaden for- talte Begivenheder og tillige behandler de i Odysseen forekommende Stedsangivelser. Lecky (udt. Lehti), William Edward Hartpole, engelft Historifer, f. 1838, har bl. a. beskrevet Rationalismens Historie og den europæiske Morals Historie fra Augustus's til Karl den stores Tid. Leclerc d'Ostin (udt. Løklær dostæng), Victor Emanuel, franst General, f. 1772, d. 1802, blev under Revolutionen som ivrig Republikaner Løit- nant i en Afdeling Frivillige, deltog i Toulons Beleiring og Slaget ved St. Fleurus, gif derefter til Alpearméen og bemægtigede fig Mont Cenis, som han holdt besat Vinteren 1794. 1795 blev han kommandant i Marseille og udnævntes 1797 af Bonaparte til Brigadegeneral; f. A. ægtede han Pauline Bonaparte. Medens Bonaparte var fra- værende paa Toget til Egypten, havde han en Kommando i Lyon, viste sig derpaa virksom ved Begivenhederne den 18de Brumaire og sendtes til Rhinarméen, hvor han havde Del i Seiren ved Hohenlinden 1800. 1801 drog han med en Armé gjennem Spanien og besatte Portugal, som derved blev nødt til at slutte Freden i Badajoz. Efter Freden i Amiens sendtes han som Generalfaptein til Haiti for at bringe denne tilbage under Frankriges Herredømme. Dette lykkedes ham ogsaa," men Negertroppernes Oprør, Franskmændenes Strenghed og Toussaint Louvertures Optræden fremkaldte snart en almindelig Reisning, under hvilken Leclerc døde af den gule Feber. Lecocq (udt. Løkoff), Charles, franst Operette- fomponist, f. 1834, har tomponeret en Rætte Ope- retter i den Offenbachske Stil og sættes af mange over sin Mester. De mest bekjendte af hans Ar- beider er Madame Angots Datter", "Theblomst" og Den lille Hertug". Leconte de Lisle (udt. Løkongt dølit), Char- les Marie, franst Digter, f. 1820, deltog en fort
