Lava paa gamle Træer. Af Lavarterne fan nævnes Rensdyrlavet og det islandske Lav (s. d. Art.); Granlavet (Usnea barbata), der især forefommer paa ældre Grantræer, ser ud som en Samling af graagrønne Traade, som hænger ned fra Grenene. Flere af Lavarterne leverer Farve stoffer og bruges i Farverierne. De vigtigste af disse er Orseille, Perfio (begge rødt) og Latmus (blaat). Lava taldes den smeltede og glødende Masse, som ved vulkanske Udbrud strømmer frem af Jor- dens Indre. Den fan være af forskjellig Sam mensætning (man stjeluer mellem Trachytlava, Basaltlava og Andesitlava) og stivner ved Affjøling til faft Sten. Den kan undertiden antage en blæret eller sfumagtig (Bimpften) eller ogsaa en glasagtig Form (Obsidian). Laval, Hovedstad i det fransfe Departement Mayenne, ved Floden Mayenne, med 27,000 Jndb., er Sæde for en Biskop, har et Lærerseminarium og en Døvftummeanstalt, betydelig Handel og Indu ftri. Byen skal være grundlagt af Karl den staldede. Lavalder, lovlig Alder. Kriminel av alder, den Alder, ved hvilken det fulde kriminelle Ansvar indtræder, i Norge ved det 15de Aar. Børn under 10 Mar er fuldkommen ansvarsfrie, og mellem det 10de og 15de Aar indtræder et betyde lig nedsat Strafansvar. La Valetta, Hovedstad paa Malta, med 75,000 Indb., to fitre Havne og saagodtsom uindtagelige Fæstningsverter, er Hovedstationen for den engelske Flaade i Middelhavet. Her findes et Universitet, et Observatorium og en botanist Have; Handelen og Stibsfarten er særdeles livlig. Lavalette (udt. Lavalett), Marie Chamans, Greve, franst Militær, f. 1769, d. 1830, ftuderede Retsvidenskaben, indtraadte under Revolutionen i Nationalgarden og derpaa som Frivillig i Arméen og blev efter Slaget ved Arcole Bonapartes Adju tant. Derpaa var han med paa Toget til Ægyp- ten, medvirkede til Begivenhederne den 18de Brumaire og blev efter Keiserdommets Oprettelse Generalpoftdirektør. 1814 maatte han vige Plad- sen for Ferrand, men da Napoleon 1815 fom til Frankrige og Ludvig den attende flygtede fra Paris, indfandt Lavalette og General Sebastiani fig hos Ferrand og fratog ham i Keiserens Navn Post- væsenets Forvaltning, en Dristighed, som bidrog meget til at befæste Napoleons herredømme paa Efter den anden Restauration blev han for Søiforræderi dømt til Døden, men reddedes af sin Hustru og undkom til Tyskland. Hustruen sad længe i Fængsel og blev tilsidst findsforvirret; Lavalette fit 1822 Tilladelse til igjen at vende til bage til Frankrige. 260 Lavendel Da Lavater, Johann Kaspar, bekjendt schweizist Forfatter, f. 1741, b. 1801, studerede Theologi i Zürich og viste allerede tidlig Tilbøielighed til en vis affetist Mystit. 1769 blev han Diafon og 1775 Prest ved Waisenhuskirken i Zürich, 1778 Diafon og 1786 Brest ved Peterskirken sammesteds. Han var overordentlig agtet af fin Menighed og ogsaa i videre Kredse. Ved den franske Revolutions Be- gyndelse hilste han den med Begeistring, men ftødtes tilbage af dens senere Udsteielſer. Schweiz var bleven undertrykt af Franskmændene, optraadte han med Kraft mod deres herredømme og blev som mistænkt for at staa i hemmelig For- bindelse med Russerne og Østerrigerne fængslet 1799, men gaves fort efter fri og optog igjen fine Embedsforretninger. Da Massena i Šeptbr. f. A. igjen indtog Zürich, blev Lavater skudt i Siden af en fransk Grenader og døde efter de største Lidelser først over et Aar derefter. Han er bleven mest berømt ved sin Theori om Overens- stemmelsen mellem Menneffenes Ydre og deres Karakter, der ledede ham til at ville læse enhvers Begavelse og Gemytsbeskaffenhed i Ansigtstræffene (se Fysiognomif). Efterat han i flere Aar havde bestieftiget sig med fysiognomiske Studier, udgav han 1775-78 fine "Fysiognomiste Fragmenter", som vatte uhyre Opsigt. Berket var udstyret med en Mængde Portræter, udførte af dygtige Kunst- nere og tjenende til at illustrere de i Texten frem- satte Sætninger. Bogen fremkaldte en heftig lite- rær Polemit, hvori fornemmelig Lichtenberg af- giorde Udslaget med fin vittige Afhandling Om Fysiognomik, mod Fysiognomerne". Af andre Skrifter udgav Lavater Schweizerfange" (1767) og Udsigter ind i Evigheden" (1768-73). Han var en from og troende Mand, som bekjæmpede Tidens Rationalisme, men som selv ofte gif altfor vidt i Mystik og Sværmeri. Lavaur (udt. Lavaar), By i det franske De- partement Tarn, med 8,000 Jndb., Silkeindustri og Kulgruber. Laveleye (udt. Lav'læ), Emile Louis Victor de, belgist politist og statsøkonomiſt Forfatter, f. 1822, fiden 1864 Professor i Lüttich, har navnlig leve- ret en Række fremragende Afhandlinger i,,Revue des deux mondes" og arbeidet meget for Stole- væsenets Udvikling. Lavement, se Klyster. Lavendel (Lavandula), Planteflægt af de Læbe- blomstredes Familie, omfatter Halvbuske med Blom- fter i tætte Ar; de hører hjemme i Middelhavs- landene. Alle Lavendelarter har en gjennemtræn gende og behagelig aromatiff Lugt, som skriver fig Lavallière (udt. Lavalier), Louise Françoise fra deres Rigdom paa ætherist Olie. Den de Labaume Leblanc, Hertuginde, en af Ludvig den almindelige Lavendel (L. Spica ell. augusti- fjortendes Matresser, f. 1644, d. 1710. 17 Mar folia) har blaa Blomster og dyrkes ofte i Haver, gammel vatte hun Kongens Tilbøielighed og fattede især som Indfatning om Blomsterbed, til langt felv en oprigtig kjærlighed til ham. Hun fødte op i Nordland. Bladene og Blomsterne bruges ham 4 Børn, men saa sig tilsidst fortrængt ii Medicinen, som Røgelse og som Beskyttelses- hans Gunst af Mad. Montespan og git 1674 i Karmeliterindernes Klofter i Paris. Hun angives som Forfatterinde til Striftet,Betragtninger over Guds Barmhjertighed" (1685). Lavangen, Fiord i Jbestad Prestegjeld, Tromsø Amt, 3 Mil lang. Lavard, d. s. f. det engelske Lord, d. e. Herre, Til- navn for den danske Konge Erik Eiegods Søn Knut. - middel for Tøi mod Mol. Af Bladene og Blom fterne tilberedes Lavendelvand. Den bred. bladede Lavendel (L. latifolia), som ogsaa hører hjemme i Sydeuropa, har en endnu stær fere Lugt end den almindelige. Af den destilleres i Sydfrankrige Lavendelolie, som bruges til Parfymerier, men som i Handelen ofte forfalstes med Terpentinolie.
