Laterne Samlelinse, anbragt i en saadan Afstand, at Bil- lebet staar lidt udenfor dens Brændpunkt. Da Linsen bevirker, at Billedet fremtræder omvendt, maa Tegningen inde i Laternen stilles omvendt forat Billedet kan fremtræde paa Stjermen i opret Stilling. Lader man Billedet istedenfor paa en faft Stierm falde paa en Damp eller Høgsøile, synes Figurerne at bevæge sig. I den senere Tid anvender man istedenfor malede Billeder Fotogra- fier paa Glas. Opstiller man to Tryllelaterner faaledes, at deres forskjellige Billeder fommer til at falde paa samme Sted af Væggen eller Skjer- men, fan man frembringe de saakaldte Taage billeder (engl. Dissolving views) ved fnart at til dække den ene, snart den anden af Linserne. Laterne eller Lanterne, Lygter med dels farvede, dels ufarvede Glas, benyttes fornemmelig tilfjøs for i Mørke at tilfjendegive Stibets Til stedeværelse. Under Seilads anvendes om Natten ombord i Dampftibe tre Laterner, nemlig en oppe i Formasten (Toplaterne) med hvidt, en om Styr bord med grønt, og en om Bagbord med rødt lys; paa Seilsfibe anvendes kun de to sidste. Naar Stibet ligger for Anfer, benyttes fun en Anker- laterne. Det er ved international Overenskomst paabudt Stibene at have fine Laterner tændte, saasnart Mørket indtræder. Latham (udt. Ladham), Robert Gordon, engelst Sprogforffer og Ethnolog, f. 1812, var oprinde- lig bestemt til Læge, men bestjeftigede sig mest med filologiste Studier, gjorde 1832-33 en Reise til Norge og Danmark og begyndte nu hovedsagelig at lægge fig efter de skandinaviske Sprog. Siden 1840 er han Professor i engelst Sprog og Lite- ratur i London. Han udgav som Frugt af fit Ophold i Norge Bogen „Norge og Nordmændene" (1840); senere har han leveret fortrinlige Arbeider over det engelske Sprogs Historie, Grammatik og Etymologi samt en Rætte ethnologiske Werker, hvoraf det vigtigste er,,Natural history of the varieties of man" (1850). Han har derhos været virksom som Læge, grundet det ethnografiske Mu- séum i Krystalpaladset i Sydenham, udgivet John fons engelske Ordbog og været med at stifte,,Phi- lological society" i London. Latikich ell. Ladikich, se Laodikeia. Latimer (udt. Lætimer), Hugh, engelsk Refor mator, f. 1490, d. 1555, var først en heftig Mod= stander af Reformationen, men blev efter at være bleven overbevist om dens Berettigelse en ivrig Forkjemper for den. Han stilledes derfor af Kardi- nal Wolsey for den Domstol, som var sat til at hemme Reformationsbevægelserne, men fortsatte desuagtet fin Virksomhed og fit endog Stemningen saaledes for sig, at han 1535 blev Bistop i Wor- cefter. Efter Generalvikar Cromwells Henrettelse blev han imidlertid opfordret til at aflægge Ed paa de af Kongen opstillede 6 Troesartikler, men foretrat at opgive fit Embede og førte derefter et tilbagetruffet Liv. Paa Gardiners Foranledning blev han nu fængslet og kom først igjen i Frihed ved Edvard den sjettes Tronbestigelse, da han fam- men med Cranmer og Ridley traadte i Spidsen for Protestanterne. Efter Marias Tronbestigelse blev han indstevnet for Statsraadet, fængslet og fat i Tower og endelig efter to Mars Forløb til ligemed Ridley dømt til at brændes levende. Begge døde 16de Oktober 1555 med stort Mod og Stand- 255 | | Latour d'Auvergne haftighed. Latimers Skrifter, deriblandt hans fjernefulde Prædikener, er i den senere Tid ud- givne af Corrie. Latinere, se Latium. Latinisere, giøre latinff, give latinsk Form (f. Ex. et Navn). Latinsk Sprog og Literatur, se Nomerst Sprog og Literatur. Latinske Keiserdomme kaldes det af Del- tagerne i det fjerde korstog 1204 oprettede Keiser- dømme i det østromerske Rige. En Korshær af Venetianere og Franskmænd erobrede den 12te April nævnte Aar Konstantinopel og valgte Grev Balduin af Flandern til Keiser. Dennes Slægt indehavde Keiserværdigheden til 1261, da det latinske Keiser- dømme omstyrtedes af Mikael Palæologus. Se forøvrigt Art. Græffe Keiserdomme. Latitudinarier, et Parti inden den engelske episkopale Kirke, opstod under Religionsstridig- hederne paa Karl den førstes Tid og havde fit Hovedsæde i Cambridge. De ftræbte ved at give Dogmerne en friere og videre Tolfning at fjerne Tænkningens Indvendinger mod Kirkelæren. De ffjelnede ogsaa til dette Maal mellem væsentlige og uvæsentlige Dogmer; til de første regnede de f. Er. Troen vaa Gud og paa Kristus som hans Søn, til de sidste Læren om Treenigheden og om Nadverden. Til deres mest fremragende Mand hører Chillingworth, Cudworth, Bull, Clarke o. fl. Nu bruges Navnet Latitudinarier dels om saa- danne Moralister, som opstiller mindre strenge sædelige Principer, dels om de Theologer, som vel i det hele og store holder sig til den orthodoxe Kirke- lære, men ved en vis Ubestemthed i de dogmatiske Formler søger at gaa af Veien for Stridsspørgsmaal. Latium, i aldre Tider Navnet paa Roms nærmeste Omegn mellem Apenninerne og det Tyrrhenste Hav. Det beboedes af Latinerne, en gammelitalist Follestamme, hvis Konge Latinus ifølge Sagnet stal have modtaget den fra Troja flygtede Eneas og givet ham fin Datter tilægte. Eneas's Son Ascanius stal have anlagt Alba longa, Roms Moderstad. Senere var Latium delt i 30 Smaarepubliker, som udgjorde det latinste Forbund. 338 f. Kr. indlemmedes de i Romer riget. Latona, se Leto. Latour (udt. Latur), Baillet de, en oprindelig fra Burgund stammende Adelsfamilie, som nu er udbredt i Østerrige og Belgien. Grev Mari- milian Baillet de Latour, f. 1737, b. 1806, gif 1755 i øfterrigft Tjeneste, tjæmpede 1789-90 Brabant og blev 1796 Chef for Arméen ved Nedrerhin. Efter nogle uheldige Træfninger trak han sig tilbage til Schwaben, senere til den høire Donaubred, men indtog efter at have forstærket fin Armé en fast Stilling ved München og forfulgte derpaa Franskmændene paa deres Tilbagetog indtil Rhinen. Nær Biberach blev han slaaet af Moreaus Arrièregarde, forenede sig derpaa med Erfehertug Karl og fit Kommandoen over Rhinarméen. Efter Freden blev han Felttøimester og Præfident i Hof- frigsraadet. Hans Son Grev Theodor Bail let de Latour, f. 1780, blev 1848 Krigsminister og dræbtes f. A. under Revolutionen i Wien af den rasende Folkemasse. Latour d'Auvergne (ndt. Latur daaverni), en gammel fransk Adelsslægt.-Théofile Malo
