Lasker anstalt for unge Grækere og for et graff Tryfferi i Rom, men vendte 1518 tilbage til Paris, hvor han var med at grunde det kongelige Bibliothek. Han døde i Rom i en høi Alder 1535. Han ud gav og forklarede flere græffe Strifter, navnlig Anthologien og Stholierne til Iliaden og til Sofolles. Lasker, Eduard, fremragende tyst Politiker, f. 1829 i Posen af jødiske Forældre, studerede Ma- thematit og Retsvidenskab og var en Tid Auscul- tator ved Stadsretten i Berlin, gif derpaa til England, hvor han satte sig nøie ind i de sociale og politiffe Forhold og blev efter fin Tilbagekomft 1858 Assessor ved Stadsretten i Berlin. Efter 1861-64 at have leveret en Raffe fortrinlige Afhandlinger over den preussiffe Forfatningshistorie i Oppenheims „Deutsche Jahrbücher", tildrog han fig det liberale Partis Opmærksomhed og blev 1865 indvalgt i Rigsdagens Underhus, hvor han først repræsenterede Berlin, derpaa Magdeburg og fiden 1873 Frankfurt am Main. 1866 var han med at grundlægge det nationalliberale Parti, til hvis mest fremragende Førere han senere har hørt. I alle vigtigere Lovgivningsarbeider, som fiben hans Indtrædelse i Rigsdagen er fomne iftand, har Laster en fremragende Del; særlig skyldes Tysklands Enhed i Retsvæsenet ham. Han er en af Rigsdagens ypperste Talere og har som saadan feiret store Triumfer, bl. a. 1875, da han ved fin Tale mod Handelsministeren Grev Jhenplit's Jern banepolitik tvang Ministeren til at træde af og bidrog meget til at sætte en Stopper for den da grasjerende Gründungs"-Svindel. Lassa eller Hlassa, Hovedstad i Thibet, ved en Biflod til Brahmaputra, ligger 10,000 Fod over Havet og er helt omgiven af en høi Mur. Folketallet angives forstielligt, fra 40,000 til 80,000. Byen, der er Sæde for Dalai Lama (f. d.) og den finesiste Overstatholder, har livlig Handel og In dustri. Lassa er Lamadyrkernes hellige Stad og besøges aarlig af talrige Pilegrime endog fra Aftens fjerneste Egne. Lassalle (udt. Lassall), Ferdinand, tyst Filosof og fremragende Socialdemokrat, f. 1825, b. 1864. Af Faderen, der var en velhavende jødisk kjøbmand, be- ftemtes han for Handelen, men efterat han en Tid havde gaaet paa Handelsskolen i Leipzig, begyndte han at studere Filosoft og Retsvidenskab i Breslau. Hans Begavelse og omfattende Kundskaber vakte snart Opmærksomhed og erhvervede ham Belyndere fom Heine og Humboldt. Imidlertid indvikledes han i Stilsmissesagen mellem Grevinde Hatzfeld og hendes Mand, idet han tog Barti for først nævnte. Ved at offentliggjøre et Forsvarsstrift for Grevinden paadrog han sig en Injurieproces, hvorhos han anklagedes for at være meddelagtig i et til Fordel for Grevinden udført Dokument- tyveri. For det første dømtes han til Fængsel, Tab af borgerlig ære i fem Aar samt en Penge- bod, hvorimod han efter et mesterligt ført For svar blev frikjendt af Juryen i det sidste Anklage- punkt. Under den i 1848 opstaaede Konflikt mel Iem Regjeringen og Nationalforsamlingen sluttede Lassalle sig til Demokratiet og var en af dets Ledere i Düsseldorf, hvilket medførte, at han blev arresteret og dømt til et halvt Aars Fængsel. Efterat den Hatzfeldske Sag ved hans Magling var bleven ordnet, optog han paany fine Studier, og 253 Lasser von Zollheim 1858 udgav han fit om Lærdom og starp Tant ning vidnende Berk: Die Philosophie Herafleitos des Dunkeln von Ephesos". des Dunkeln von Ephesos". Et Par Aar efter udkom det retsfilosofiste Strift „Das System der erworbenen Rechte". Efterhaanden gled han mere og mere over til det radikal-sociale Parti, hvilket af og til bragte ham i konflikt med Ordenens Haandhævere. Han virkede ivrigt for Oprettelse af Arbeider, Spare- og Forbrugsforeninger, og har i denne henseende udrettet adskilligt godt for de arbeidende Klasser, omendstiønt hans Theorier er for yderliggaaende til at tunne vinde almindelig Tilslutning. Paa Grund af en Kjærlighedshistorie fit han en Duel med en vallatist Adelsmand, og i denne faldt han 31te Aug. 1864. Lassen, Christian, fremragende Orientalist, f. i Bergen 1800, b. 1876 i Bonn, tog 1818 Examen Artium ved Kristiania Universitet og 1819 Anden- examen, begge med bedste Karaktér. Hans Interesse for omfattende Sprogstudier var tidlig bleven vakt, og da han ikke ved det norske Universitet fandt tilstræffelige hjelpemidler til med Fremgang at kunne dyrke dette Studium, git han til Tyst- land, hvor han i Bonn under Schlegels Veiled- ning bestjeftigede sig med de indiske Sprog, for- nemmelig Sanskrit. 1823 bevilgede den preussiske Regjering ham et Stipendium paa 3 Aar, og han fortsatte nu fine Sprogstudier i Paris og London. 1826 udgav han i Paris sammen med Burnouf i Paris et Vert over Palisproget. 1827 vendte han tilbage til Bonn og nedsatte sig som Privat- docent, og 1830 udnævntes han til Professor ved det derværende Universitet, hvilket Embede han indehavde til fin Død. Han har erhvervet fig ftore Fortjenester af den orientalske Sprogforskning, blandt andet ved i Forening med Burnouf at ud- finde Tydningen af de persiske Kileindskrifter fra Persepolis. Fra hans Haand foreligger et betyde- ligt Antal videnskabelige Verker og Afhandlinger over den orientalste Literatur, hvoriblandt Ind- blik i den indiske Oldtid" og "De gamle perfifte Kileindskrifter fra Persepolis forklarede", begge temmelig omfangsrige Berker. Lassen, Hartvig Marcus, foregaaendes Broder søn, norst Literat, f. 1824, blev 1842 Student og beftjeftigede sig allerede tidlig med literære Studier. Fra 1857 har han været Redatter af „Stilling- Magazinet" og senere tillige af Tidsskriftet „Folke- vennen". 1852 paabegyndte han Udgivelsen af Henrif Wergelands samlede Skrifter" (9 Bind) og udgav 1866 Henrik Wergeland og hans Samtid". Endel af hans literær-historiske Skrifter udtom 1877 under Titel: „Afhandlinger til Literaturhistorien". Siden 1854 har han været Lærer ved Nis- sens Bigestole. Lasser von 3ollheim, Joseph, Friherre af, osterrigst Statsmand, f. 1815, blev 1846 ansat ved Finansministeriet og indvalgtes 1848 i Rigsdagen, hvor han virkede for Hoveriets Ophævelse og en Forbedring af Bøndernes Kaar. Derpaa var han indtil 1849 Ministerialraad i Indenrigsministeriet, blev 1860 Justitsminister og var 1861-65 Mini- ster for den politiske Forvaltning, i hvilken Stil ling han virkede for Gjennemførelsen af den kon- ftitutionelle Helftat. 1868 blev han Statholder i Tyrol, men afstedigedes 1870 paa Grund af fin Afstemning mod Ministeriet Hohenwart; efter den- nes Aftræden blev han Judenrigsminister i Auers-
