Laomedon Havet fra Tenedos. Alle flygtede, undtagen Lao- toon og hans to Sønner, som forblev ved Alteret. Slangerne vendte sig mod Sønnerne og omslyngede først dem, derpaa ogsaa Laokoon selv og dræbte dem alle. Sagnet blev i Oldtiden ofte behandlet af Digterne, saaledes af Sofolles i en berømt, nu tabt Tragedie. 1506 fandtes i Nærheden af Titus Thermer i Rom en stor antik Marmor gruppe, forestillende Laokoons og hans Sønners Død. Den er opstillet i Vatikanet og restaureret (Laofoons og en af Sønnernes høire Arm mang- lede) af Cornachini. Den mesterlige Gruppe, som længe anfaaes for at høre til det bedste hidtil bevarede af Oldtidens Kunst, angives af Plinius at være hugget af tre Billedhuggere fra Rhodos, Agesandros, Polydoros og Athenodoros; medens flere Forfattere antager, at de levede under Titus, antages det nu af de fleste, at Gruppen er et Bert af den rhodiske Billedhuggerskole, som blomstrede i det 3die Aarh. f. Kr. Om Laokoonsgruppen erifterer der en hel Literatur, som indledes af Lessings berømte Strift Laokoon, eller om Grand- ferne for Malerkunsten og Poeften" (1763).- En Efterligning af Laokoonsgruppen findes i Kristiania Skulpturmuseum. Laomedon, Søn af Ilos og Eurydike, var Konge i Troia. Apollon og Poseidon maatte til Straf for, at de havde villet lægge Zeus i Læn- ter, tjene Laomedon som Daglønnere og bygge Troias Mure; da de havde fuldendt dette Verk, gav Laomedon dem ifte den betingede Løn, hvorfor Apollon sendte en dræbende Pest, Poseidon et Sjøuhyre til Troia. Laomedons Datter Hestone sfulde for at forsone Guderne gives til Pris for Uhyret, men blev reddet af Herakles; heller itte mod denne holdt Laomedon fine Løfter, hvor for Herakles drog mod Troia, erobrede det og dræbte Kongen. Laon (udt. Lang), Hovedstad i det franske De- partement Aisne, 15 Mil nordost for Paris, har 10,000 Indb., en stor Stathedraltirte fra det 11te Aarh. og stærke Befæstninger. Handel og Industri er af adskillig Betydning. Laon er en gammel By, som i Oldtiden hed Lugdunum clavatum, senere Laudunum. Her seirede Blücher 9de og 10de Marts 1814 over Napoleon. Laotse, finesist Filosof og Religionsstifter, f. ca. 565 f. Kr., hed egentlig i-pe-yang. Hans Biografi er bleven udpyntet med mange fantastiste Tilsætninger, og hans Tilhængere anser ham for en Guddom, som aabenbarede sig i menneskelig Stiftelse. Han anbefaler i fit Hovedverk „Tao- te-fing" en lidenskabsløs og fontemplativ Leve- maade som den værdigste for Menneskene. Hans Tilhengere faldes Tao-sze, men har i den senere Tid fjernet fig meget fra hans Læres oprindelige Begreb. La Paz, officielt La Paz de Ayacucho, By i den sydamerikanske Republik Bolivia, 11,700 Fod over havet, med 83,000 Jndb., for Største delen Indianere og Meftizer, er regelmæssig bebygget, har flere høiere Undervisningsanstalter og er den vigtigste Handelsstad i Bolivia. Lapérouse (uot. Laperus), Jean François de Galaup, Greve, fransk Sjøfarende, f. 1741, gjorde allerede 1756 Tjeneste i krigen mod England og var derpaa med paa Sjøreiser til de forskjelligste Lande. 1782 fit han som Kaptein i Marinen det 248 | Laplace Hverv at ødelægge de engelske Kolonier ved Hudsons- bugten; paa dette Tog viste han sig i Besiddelse af mange for en Opdagelsesreifende vigtige Egen- ftaber og fik derfor Kommandoen over to Stibe for at gjøre geografiske Opdagelser og knytte nye Handelsforbindelser. 1785 forlod han Frankrige, omseilede Kap Horn og anløb Concepcion i Chili samit Sandwichsøerne, seilede langs Nordamerikas Vestkyst og opholdt sig en Tid i Monterey i Kali- fornien, gif herfra Høsten 1786 og ankom i Be gyndelsen af n. A. til Manila, hvorfra han seilede til det nordøstlige Asien og gjorde flere vigtige Opdagelser i Farvandene ved Japan, Korea og Kamtfjatta. J Mai fom han til Kanalen mellem Japan og Korea og opdagede f. A. det efter ham opkaldte Lapérouse-Stræde. Derpaa vendte han sig mod Syd til Skippergerne og fom i Febr. 1788 til Botanybay. Herfra tom de sidste Efter- retninger om hans Expedition til Europa; siden forsvandt han sporløst. Først 1827 fit man vide, at begge Stibene var strandede og Mandskabet omkommet ved Øen Malicolo, en af Ny-Hebriderne. Lapidarskrift, i Kalligrafien og Bogtrykfer- funsten en latinst Skrift, som beftaar af lutter ftore Bogstaver (Uncialer), ligesom de gamle Ind- skrifter paa Sten (lat. lapis), deraf Navnet. Lapidarstil, den i de romerske Indskrifter ſad- vanlige korte og sammentrængte Udtryksmaade. Lapis infernalis, se selvedessten. Lapis lazuli, se Lafursten. Lapithes, Søn af Apollon og Stilbe, var Stamfader til Lapitherne. Disse var en vild Folkestamme ved Peneios i Thessalien. I Beiri- thoos's Bryllup opstod der mellem Lapitherne og Kentaurerne en Kamp, i hvilken de sidste blev overvundne. Laplace (udt. Laplas), Pierre Simon, Marquis de, berømt fransk Mathematiker og Astronom, f. 1749, d. 1827, var en Tid Lærer i Mathematik ved Militærskolen i Beaumont-en-Auge, fom senere til Paris og blev Examinator ved det kongelige Artillerikorps samt 1773 Medlem af Videnskabs- akademiet. Uden at deltage i det offentlige Liv viste han politiste Juteresser og blev af Bonaparte efter Konsulatets Oprettelse udnævnt til Jndenrigs- minister, men viste sig itte Posten voren og maatte allerede træde af efter 6 Ugers Forløb. Derpaa blev han Medlem af Senatet, 1803 bettes Vice- præfident og fort efter dets Kansler. 1805 for- anledigede han Afskaffelsen af den under Revolu- tionen indførte republikanste Kalender og Gjen- indførelsen af den gregorianske. Under den anden Restauration blev han Pair og Marquis og viste ogsaa nu som Medlem af Pairstammeret fin poli- tiste Uduelighed. Hans Hovedverk er „Afhandling om Himlens Mekanif" (1799-1825), et af den nyere Astronomis mest fremragende Arbeider. Populært bearbeidede han dette omfangsrige Verk i Fremstilling af Verdenssystemet" (1796), hvori han for Lægfolt forklarer de Methoder, som Astronomerne har fulgt under fine Opdagelser. Han var den første, som analytist paaviste Ufor- anderligheden af Planeternes Middelafstande fra Solen; derhos opdagede han forskjellige Love for Jupitermaanernes Bevægelse og bestemte alle poved planeters gjensidige Perturbationer. Han har ogsaa leveret værdifulde Afhandlinger om Sandsynligheds- regningen.
