Languard forandrer Form. Ondet afhjelpes ved Brug af Ondet afhjelpes ved Brug af fonvere Briller. Languard, Piz Languard, Bjerg i den schweiziske Kanton Graubünden, 10,400 Fod høit, er et meget besøgt Udsigtspunkt. - Languedoc (udt. Lang'dof), gammel Provins i Frankrige. Hovedstaden var Toulouse. Nu ud- gjør Languedoc Departementerne Lozère, Gard, Ardèche, Aude, Hérault, Haute-Garonne, Haute- Loire og Tarn. Languedocfanalen eller Sydkanalen (Canal du midi) forbinder Atlanter havet med Middelhavet. Den udgaar fra Garonne nær Toulouse og udmunder ved Byen Agde. Kana- len, som er 6 Fod dyb, 60 Fed bred oventil og 30 Mil lang, og hvorover der gaar 72 Broer og 55 Bandledninger, blev anlagt under Ludvig den fior- tende og har foftet 35 Mill. Franks. Languefte (Palinurus), en stor Sjøkrebs, som undertiden af Fiftere forverles med Hummeren, men tydelig stiller sig fra denne ved mangelen af de store klør og ved fine uforholdsmæssig lange og ved Roden tyffe Følehorn. Den almindelige Den almindelige Langueste lever i Middelhavet og flere fydlige Save; den fan blive indtil 18 Tommer lang og 10 Bund tung. Den er af Farve brunt og gult marmoreret, men bliver ved kogning rød. Dens Kjød er endnu mere velsmagende end Hummerens, hvorfor den flittig efterstræbes og fanges. Han 246 Languet (udt. Lange), Hubert, franst politist Forfatter, f. 1518, d. 1581, opholdt sig efter endte Universitetsstudier i Tyskland, hvor han gjennem | Camerarius lærte at fjende Reformationen og dens Principer. Derpaa studerede han Retsviden- staben i Padua, begav fig 1549 til Wittenberg, bereifte 1551-60 det nordlige Europa og traadte 1565 i Kurfyrsten af Sachsens Tjeneste. fendtes 1568 af Kurfyrsten til Rigsdagen i Speier og senere i flere vigtige Sendelser, deriblandt til Karl den niende af Frankrige. Under Bartholomæus natten var han i Paris og maatte skjule sig, men reddede ikke destomindre mange af fine Benner. Senere git han i Prinsen af Oraniens Tjeneste. Hans berømtefte Skrift er „Vindiciae contra tyrannos, sive de principis in populum, populi in principem legitima potestate" (1579), hvori han fremsætter de Ansfuelser om Fyrsternes og Folkenes gjensidige Rettigheder og Forpligtelser, som senere er blevne almindelig anerkjendte i de fleste Landes konstitutionelle Forfatninger. Lange, i Vesteraalen, Nordlands Amt, yderst mod Havet, omgives i Nordost, Øst og Sydost af Ando, Hindø og Østvaagø og forresten af Nord- ishavet. Størrelsen er 16 kv.mil. Den har adffillige ikke uvigtige Fiffevær. - Lange har tid- ligere havt mægtige Beboere; paa Olav den helliges Tid boede her saaledes to ansete Brødre, Gunnstein og Karle, hvilken sidste var Olavs Hird mand. Sammen med Thore Hund gjorde Brødrene et Bjarmelandstog, paa hvilket Thore dræbte Karle i Gjesvær i Finmarken, medens Gunnstein blev nødt til i Lenvig, strax søndenfor Tromsø, at flygte iland og overlade Thore Stib og Ladning. Lanjuinais (udt. Langfjyine), Jean Denis, Greve, franst Statsmand, f. 1753, d. 1827, var Professor i Kirkeret ved Universitetet i Rennes og sendtes 1789 fra denne By som Deputeret til Generalstænderne. Her sluttede han sig til Reform partiet og var en virksom Befordrer af National Lannes forsamlingens Arbeider. forsamlingens Arbeider. I Konventet stod han paa Girondinernes Side mod Jakobinerne og stemte under Processen mod Kongen for hans Forvisning. Bed Girondinernes Fald lyfledes det ham at undkomme til Rennes, hvor han holdt fig stjult; efterat Terrorismens Tid var forbi, vendte han tilbage og indtog paany fin Plads i Konventet. Ved Direktoriets Indførelse blev han Medlem af de Eldres Raad, indtraadte efter den 18de Brumaire i den lovgivende Forsamling og 1800 i Senatet, hvor han var Lederen for det faatallige Parti, som bekjæmpede Bonapartes Plan om at indføre Monarfiet. 1814 ftemte hani Senatet for Napoleons Afsættelse, blev under den første Restauration Pair og under de 100 Dage Præsident i Deputeretkammeret; efter den anden Restauration var han i Pairskammeret og som Publicist en virksom Modstander af Reat- tionen. Han var en lærd Filolog, navnlig paa de orientalske Sprogs Omraade og udgav saavel videnskabelige som publicistiske Strifter af Betyden- hed. Hans Søn Victor Ambroise, Vi- comte Lanjuinais, f. 1802, b. 1869, blev Advokat og var 1837-48 Medlem af Deputeret- tammeret, 1848 af den konstituerende Forsamling og 1849 Handels- og Agerbrugsminister, men nedlagde efter faa Maaneders Forløb fine Em- beder og git fra de Moderates over til Republik- anernes Side. Ved Statsfupet 1851 fængsledes han og bragtes til Vincennes. han og bragtes til Vincennes. 1863 indvalgtes han igjen i den lovgivende Forsamling, hvor han først hørte til Oppofitionen, siden til et nydannet imperialistist Venstre. Lanner, Joseph Franz Karl, berømt Danse- komponist, f. i Wien 1801, d. 1843, uddannede sig baade som Violinist og Komponist mest paa egen Haand. I fin Ungdom dannede han sammen med nogle Venner en Strygefvartet, som senere udviklede sig til et fuldstændigt Orfefter, og med hvilket han optraadte i de fleste Byer i Østerrige og Ungarn og høstede overordentligt Bifald. Senere udnævntes han til Eresborger af Wien. Han fomponerede især Balje og hævede denne Art Dansemusik til en virkelig Kunstform; hans Kom- positioner udmærker sig baade i melodist og rhyt- mist Henseende ved Stjønhed og Liv og er i fin Genre endnu neppe overtrufne. Lannes (udt. Lann), Jean, Hertug af Monte- bello, franst Marstal, f. 1769, d. 1809, indtraadte 1792 i Arméen og var allerede 1795 avanceret til Oberst. Senere udmærkede han sig i Italien under Bonaparte, til hvem han traadte i et nært Venskabsforhold, og hvem han 1798 fulgte til Egypten, hvor han afgjorde Seiren ved Abukir. Den 18de Brumaire ydede han Bonaparte vigtige Tjenester, blev 1800 Chef for Konsulargarden, kom- manderede s. A. Fortroppen paa Toget over St. Bernhard og slog Østerrigerne ved Montebello samt bidrog virksomt til Seiren ved Marengo. 1801 gik han som Gesandt til Lissabon; 1804 blev han ved Keiserdømmets Oprettelse Marstal og Hertug af Montebello. I Felttoget mod Østerrige 1805 førte han et Armékorps, fommanderede ved Auster- litz Franskmændenes venstre Fløi og besatte efter Vaabenstilstanden i Decbr. Mähren. 1806 seirede han i Krigen med Preussen ved Saalfeld, kom- manderede Centrum i Slaget ved Jena og indtog Spandau. S. A. blev han haardt saaret ved
