beslægtet med Benzoesyre; den har en stikkende Smag, opløses let i Alkohol, men vanskelig i Vand og gaar ved at optage Surstof over til Bittermandelolie. — Uægte Kanel, ogsaa kaldt indisk, kinesisk eller Kassiakanel, er den indre Bark af Cassia Cinnamomumum aromaticum, som voxer i Kina og Indien. Den er tykkere og mørkere end den ægte Kanel, er mindre fin og skarpere end denne, men har forresten de samme Bestanddele; kun er dens ætheriske Olie, som forekommer i større Mængde, lysere og har en mindre fin Lugt. Den sammenpakkes i Bundter og sendes i Handelen i Kister paa 50—60 Pd.; paa Grund af sin Prisbillighed er den meget benyttet og kommer til Europa i store Kvantiteter. — Hvid Kanel faaes af Barken af et paa de fleste vestindiske Øer voxende Træ, Canella alba, og kommer i Handelen i Stykker paa 5—7 Tommers Længde og 1—2 Liniers Tykkelse. Disse er udvendig gulagtige eller lyserøde, indvendig hvidagtige. Den har en behagelig, aromatisk Lugt og en skarp, kanelaqtig og noget bitter Smag, indeholder flygtig Olie, et bittert Extraktivstof og en aromatisk Harpix og anvendes navnlig til Fabrikation af Likører, men ogsaa som Kryderi og i Medicinen. — Sort Kanel eller Nellikekanel, ogsaa kaldt Nellikekassia, faaes af det paa flere vestindiske Øer og i Brasilien voxende Træ Dicypellium caryophyllatum. Den er mørkebrun, lysere indvendig og haard; den har Lugt og Smag baade af Kanel og Krydernelliker, stærkest af de sidste, for hvilke den benyttes som Surrogat i Likørfabrikationen. — Kanelblomster, de afblomstrede Bægere med vedhængende Blomsterdække af det i Kina og Kotsjinkina hjemmehørende Træ Cinnamomum Loureirii. De er store som et Peberkorn og spigerformede, haarde, sortbrune og lugter og smager omtrent som Kanel, men noget skarpere og mindre behagelig. De kommer mest fra Kina og benyttes som Kanel.
Kanevas, aabent vævet, grovt Bomuldstøi, benyttes til at udføre Uldbroderi paa. Man væver det ogsaa af Bomuldstraad, som er overspunden med Silke.
Kanin (Lepus cuniculus), Art af Hareslægten, er mindre end Haren og skiller sig fra denne ved kortere Bagben og Øren. I vild Tilstand ligner Kaninerne i Farve Haren. De lever meget selskabelig og graver lange Huler og Gange i sandede og lerede Bakker. De findes i vild Tilstand i Syd- og Vesteuropa og forvildede paa flere andre Steder; de jages for Kjødets og Skindets Skyld samt som Skadedyr, da de graver op og æder Planter og Rødder og udhuler Jorden under Græstorven. Tamme Kaniner holdes ofte og er af forskjellig Farve; de hvide Kaniner har røde Øine, da de er Albinos. I tam Tilstand er Kaninerne bekjendte for sin overordentlige Frugtbarhed. — En Afart er Angorakaninen eller Silkeharen, som udmærker sig ved sine lange, silkebløde Haar.
Kanischa ell. Kanizsa, 1) Stor-Kanischa, By i Ungarn, i Komitatet Szala, ved Floden af samme Navn, med 12,000 Indb. og store Kvægmarkeder. 2) Gammel-Kanischa, By i det ungarske Komitat Bacs, ved Floden Theiss, med 13,000 Indb.
Kankan (fr. Cancan, udt. Kangkang), en berygtet franst Kontradans med Spring og Attituder, som ikke alene i Regelen er uskjønne, men oftest ogsaa efter almindelige Begreber uanstændige. Den indførtes paa de parisiske Danseboder ca. 1822, men blev senere forbudt af Politiet.
Kannelering, Anbringelse af vertikale Rifler (Kannelurer) paa Skaftet af en Søile eller en Pille.
Kannibal, Menneskeæder. — Kannibalisme, Menneskeæderi, har allerede fra Oldtiden været herskende hos forskjellige vilde eller halvvilde Folkeslag; de græske Forfattere nævner ofte „Anthropofager“ eller „Androfager“ (Menneske- eller Mandædere), som fandtes i Skythien, Indien og Afrika. I Amerika forefandtes ved Europæernes Ankomst Kannibaler paa de Karaïbiske Ver, blandt de nordamerikanske Indianere, i Mexiko (Aztekerne) og i Brasilien. Lige til den nyeste Tid har Kannibalismen hersket paa flere af Sydhavsøerne, saaledes hos Maorierne paa Ny-Seland og hos Beboerne af Fidsjiøerne; det samme har været Tilfældet paa Sumatra og hos flere afrikanske Stammer.
Kanniker (af lat. Canonicus), i den katholske Tid i Norden Navn paa Domherrerne, Medlemmerne af Domkapitlet.
Kano, Landskab i Mellemsudan i Afrika, nu en Provins af Sokoto, er meget frugtbart og har 400,000 Indb. — Hovedstaden, Kano, har 30,000 Indb., livlig Industri og Handel.
Kano (engl. Canoe, fr. Canot), Baad af en udhulet Træstamme, benyttes af mange vilde Folkeslag.
Kanodsj ell. Canoje, By i de engelske Nordvestprovinser i Indien, med 17,000 Indb., var tidligere Hovedstad i et mægtigt Rige.
Kanon (udt. Kanon), gr., Rettesnor, Maalestok; i det kirkelige Sprog Samlingen af de hellige Bøger, som er inspirerede af Gud og indeholder Guds Villie til Menneskene (kanoniske Bøger, se Bibel). — Kanon betegnede i Musiken hos Grækerne en Slags Monokord, i den nyere Tid en kontrapunktistisk Musikform, i hvilken af flere Stemmer, som begynder efter hverandre med et bestemt Mellemrum, enhver stadig udfører den af den umiddelbart foregaaende udførte Melodi, medens den først begyndende Stemme fortsætter i en anden Melodi. Hvis en Kanon ingen tilføiet Afslutning har, men kan fortsættes saalænge det skal være, kaldes den uendelig. En aaben Kanon kaldes den, hvis den er skreven partiturmæssig med et Nodesystem for hver Stemme; hvis kun den første Stemme er noteret og der ved denne er tilføiet Tegn, hvor de andre skal falde ind, kaldes Kanonen lukket. — I den bildende Kunst (navnlig Billedhuggerkunsten) forstaar man ved Kanon Reglerne for det menneskelige Legemes Skjønhedsforhold. Den græske Billedhugger Polyklet den ældre, som beskjeftigede sig meget med Læren om Menneskelegemets Proportioner, fremstillede en saadan Kanon i Form af en Mønsterstatue, der efter de klassiske Forfatteres Udsagn forestillede en spydbærende Mand. — Kanon er ogsaa i Bogtrykkerkunsten Betegnelsen for enslags stor Skrift, som fordetmeste benyttes til Trykning af Plakater.
Kanon, Benævnelse paa svært Skyts, som er bestemt til at udskyde større Projektiler mod et vertikalt Maal og i strakt Bane, og som derhos
