Langebek populære og har oplevet mange Oplag. Lange striver iffe under Navn, men under Pseudonymet Philipp Galen. Langebek, Jakob, lærd danst historiker, f. 1710, d. 1775, blev 1732 theologift Kandidat og begyndte allerede tidlig at sysle med Studiet af Nordens Historie. Ved sin Oversættelse af,Ariftni saga" vandt han Grams Indest og blev hans Medhjelper ved det fongelige Bibliothef; 1746 blev han ved Grams Død Geheimearkivar, hvilket Embede han indehavde til fin Død. Han skrev flere lærde Afhandlinger om Enkeltheder i den danffe Historie, men indlagde sig mest Fortjeneste ved at paabegynde Udgivelsen af Scriptores rerum Danicarum medii ævi", en omfangsrig Samling af Kildeskrifter til Danmarks historie, forsynede med oplysende Anmærkninger. Selv oplevede han fun at faa udgivet de tre første Bind (1772-74). 1745-52 udgav han "Danske Magazin" og 1738-39 i Forening med den senere Biskop Harboe Dänische Bibliothek". I Haandskrift efterlod han fig et stort Antal dels fuldendte, dels ufuldendte Afhandlinger og Kildesamlinger. Langeland, danst i Østersjøen, omgives af denne samt af Storebelt og Lillebelt, er 7 Mil lang, indtil 1 Mil bred og 5 kv.mil ftor; Ind- byggerantallet er ca. 20,000. Den er flad med enfelte, iffe sammenhængende Battepartier; Jord- bunden er frugtbar. Langeland hører til Svend borgs Amt og Fyens Stift. 245 Langsynthed Langesund, Ladested i Bratsberg Amt, ved Langesundsfjordens Wunding, en halv Mil fra Brevig, med 1,100 Indb. Stedet er en meget gammel Handelsplads og Udffibningssted for Tra last, men først 1765 fit det Losfe- og Lade- stedsrettigheder. Langesundskreppa, et trangt af høie Lier begrændset Sund i Nærheden af Langesund, hvorigjennem de indenskjærs gaaende Dampffibe passerer. Langfjeldene, en af Norges Hovedfjeldkjeder, danner Grændsen mellem det vestenfieldste og øften- fieldste Norge og strætter fig fra Vaage og Loms Dalføre i Nord til Stavanger Amt i Syd. Til Langfieldene hører Jotunfjeldenes Gruppe (f. d.), Filefjeld, Hemsedalsfjeldene, Hallingdalsfjeldene, Hardangervidden, Rolbalsfjeldene, Byllefjeldene og Heffield. Langfjord, 1) en 4 Mil lang Arm af Molde- fjord i Romsdals Amt, gaar ind fra Ves. 2) en Sidearm af Altenfjord i Finmarkens Amt. Langfredag, Fredagen i den stille uge, høitide- ligholdes til minde om Kristi Død paa den tredie Dag før Paaffe. Langhaler, se Krebsdyr. den polske Obftand 1863, f. 1827, studerede i Langievicz (udt. -vitsi), Maryan, Anfører i Breslau Mathematik og slaviske Sprog og ind- traabte senere i det preussiske Artilleri. 1860 toget paa Sicilien. 1862 opholdt han sig som Befuldmægtiget for den polske demokratiffe Central- komité i Paris, London og Varschau og blev, da hvilken han snart i høi Grad udmærkede fig. Opstanden udbrød, Anfører for en Friffare, med kom han til Paris, hvor han blev Lærer ved den af Mieroslavski oprettede nye Militærskole, gik s. Langenbeck, Konrad Johann Martin, tf. til Italien og tjente under Garibaldi i Felt- Anatom og Kirurg, f. 1776, d. 1851, blev 1802 Docent i Göttingen, hvor han 1803 begyndte at holde anatomiste Forelæsninger og 1804 blev Professor. 1814 blev han Generalfirurg i den hannoverste Armé, som han fulgte til Belgien. 1829 byggedes under hans Ledelse et nyt anato- mist Theater i Göttingen, over hvilket han senere udgav en Beskrivelse. Han har udgivet flere Strifter over Kirurgien samt Haandbog i Anato- mien og et stort anatomist Atlas. Hans Søn Maximilian Adolf Langenbed, f. 1818, var 1846-48 Professor i Göttingen og har senere levet i Hannover, fiden 1865 som medlem af Over-Medicinalkollegiet. Han er en fremragende Han er en fremragende Kirurg og Dienlæge. Foregaaendes Fætter Bernhard Langenbed, f. 1810, studerede Medicin i Göttingen, hvor han 1838 blev Docent i Fysiologi og derhos virkede som praftist Læge. 1842 blev han Professor i Kiel og 1848 i Ber- lin. Han har især gjort sig høilig fortjent af den operative Kirurgi og har skrevet talrige viden- ftabelige Afhandlinger. - Langenbielau ell. Bielau, Landsby i den preusfiffe Provins Schlesien, har 13,000 Inbb. og betydelig Industri. Langendijk (udt. Langendeik), Pieter, hollandst Digter, f. 1683, d. 1756, var i fin Ungdom Bæver. Han skrev en Raffe Lyftspil, som er rige paa ægte Komit, men altfor ofte rober Forfatterens Mangel paa Dannelse og Smag og derfor iffe sjelden falder i det platte. Han har ogsaa for fattet en Tragedie samt beskrivende Digte uden synderligt Værd. Langensalza, By i den preussifte Provins Sachsen, ved Floden Salza, med 10,000 Indb. og Svovlbade. Her stod 1866 et Slag, hvori Preus ferne feirede over Hannoveranerne. Nærheden af den polst-galiziske Grændse forstod han med sin lille Trop at afvinde Russerne iffe ubetydelige Fordele og erklærede sig 10de Marts for Overgeneral og Polens Diftator. 12te Marts udnævnte han, trods Mierolavskis Protest, en Civilregjering. Russerne samlede imidlertid alle fine Stridskræfter mod ham; han blev slagen ved Chrobrze 17de Marts, ved Bust 18de Marts og maatte 19de Marts med Resterne af fine Tropper gaa over paa østerrigft Grund. Her blev han først interneret i Tarnov, derpaa i Krakau og i ningen Josefstadt. 1865 tom han igjen i Frihed Tischnovit i Mähren, men senere fat paa Fæft- og boede en Tid i Schweiz, hvor han blev naturaliſeret. Senere gif han i tyrkisk Tjeneste. Langres (udt. Langr), By i det franske Departement Haute-Marne, ved Floden Marne med 10,000 Indb. og livlig Handel og Industri, navnlig i finere Staalarbeider. Byen er det gamle Andomatunnum og har gjentagne Gange spillet en Rolle i Historien. 3 Decbr. 1870 seirebe Tyskerne i Nærheden over Franskmændene. Langsynthed, se Hyperopi. Langsynthed hos ældre (Presbyopi) er en Tilstand ved Synssansen, som indfinder sig med Alderen hos mange menneffer, og som giver fig tilfjende ved, at Gjenstande, som ligger Diet nærmere end en vis Afstand, ikke eller fun utydelig kan sees, medens andre Gjenstande, som ligger længere borte, fees fart. Langsyntheden beror vaa, at Diets Akkommodationsebne for- mindskes, idet Linsen bliver fastere og iffe saa let
