Lancelot amerika, hvor han slog sig ned i Kolumbia og fandt en virksom Belynder i Præsident Bolivar. Men de urolige politiffe Forhold bevirkede, at hans Arbeide bar liden Frugt, og ved Bolivars Afgang 1829 ftod han uden Hjelp og Beskyttelse. Heller ifte i Nordamerika formaaede han at realisere fine Planer. Sin Undervisningsmethode har han beffrevet i „Improvement in education" (London 1805). Lancelot du Lac (udt. Langslaa dy Laf), en af Heltene i Sagnfredsen om Kong Artus og Rid- derne ved det runde Bord. Sagnet om ham be- arbeidedes poetist bl. a. af Chrétien de Troyes og udbredte sig fra Nordfrankrige vidt omkring; saa- ledes exifterer der gamle Digte om Lancelot baade paa Tyst og Hollandst. Lancerote ell. Lanzarote, den nordligste af de ftørre Kanariste Der, 14ko.mil stor, med 16,000 Jndb. Lancet, et firurgisk Instrument, som især an vendes til Mareladning og bestaar af et libet, spidst, tveægget Knivsblad med et Staft af to be- vægelige Hornblade. Lanciano (udt. Lantsjano), By i den italienfte Provins Chieti, med 10,000 3ndb., er Sæde for en Erkebiskop. Land, Nordre og Søndre, to Prestegjelde i Kristians Amt, mellem Balders, Hadeland, Thoten og Vardal. Nordre Land beftaar af Sognene Øst- finnen, Nordfinnen og Thorpen; Søndre Land har Sognene Fluberg og Hof. Land, i Geografien den Del af Jordklodens Overflade, som rager op over havet. Landet er iffe som Havet sammenhængende, men adskilt i større eller mindre Masser. De større af disse faldes Fastlande eller Kontinenter, hvoraf man ialt regner fem (se Art. Faftland), og de mindre af dem Der og Holmer. Af hele Jor- dens Overflade er fun noget over en Fjerdedel Land. Landau, By i det baierske Pfalz, med 8,000 Indb., var i Middelalderen en Tid fri Rigsstad; dens Fæstningsverker blev løifede 1871. Landauer, Reisevogn, med Ruf, som kan deles paa Midten og slaaes ned baade fortil og bagtil. Landbrug, se Jorddyrkning. 241 | Landmaaling Landemoderetten dømmer i geistlige Sager og bestaar af Bistopen og Stiftamtmanden med Stiftsprovsten som Sekretær. Lander (udt. Lænder), Richard, irst Afrikareisende, f. 1804, d. 1834, fluttede sig 1825 til Kaptein Clappertons Afrifaerpedition og fulgte med denne fra Beninbugten til Sokoto, hvor Clapperton døde, og vendte 1828 tilbage til England. 1829 udgav han en Beretning om Reisen og udsendtes næste Mar med sin Broder John (f. 1807) for at under- søge Nigerflodens køb. Dette Hverv udførtes paa bedste Maade, og det blev godtgjort, at den nedre Niger (Rovara) i flere Arme falder i Beninbugten. Imidlertid blev Brødrene fangede af Negrene og folgte som Slaver til Kap Formosa, hvor de blev løstjøbte af en engelsk Stipper. 1831 tom de hjem og udgav fine Dagbøger fra Reisen. 1832 gjorde de med flere andre en ny Reise til Vest- afrita for nærmere at undersøge de samme Trakter; 1834 blev de fiendtlig overfaldne af Negrene, og Richard Lander fik et Studsaar, hvoraf han døde efter Ankomsten til Fernando Po. Broderen John fom ustadt tilbage, fit senere en Ansættelse ved Toldvæsenet og døde 1839. Landerneau (udt. Langdernaa), By i det franste Departement Finistère, ved Bugten ved Brest, med 8,000 Jndb. og Havn. Landes (udt. Langd), Departement i Frankrige, ved den Bistaiste Bugt, omgives af Gironde, Lot- Garonne, Gers, Basses-Pyrénées og Atlanterhavet, er 166 kv.mil stort og har 300,000 Jubb. Lan- det er gjennemgaaende fladt, med store Hedeftræk- ninger. ninger. Hovedfloden er Adour. Agerbruget er Hovednæringsvei; desuden drives Kvægavl, nogen Industri og Handel. Hovedstad Mont de= Marsan (f. d.). Landeværn faldes den Del af en Stats værne- pligtige Mandskab, som iffe hører til Liniearméen, og jom i Fredstid er fri for Militærtjeneste efter at have gjennemgaaet den lovbefalede Øvelse. I Norge staar de værnepligtige Mandskaber de tre sidste Aar af fin Tjenestetid i Landeværnet og ind- faldes iffe til de aarlige Felttjenesteøvelser. Til hver af den norske Armés 20 Infanteribataljoner hører 2 Kompagnier Landeværn med en Kaptein som Kompagnichef. Landgreve, tyst Landgraf, i det tyske Nige oprindelig d. f. f. Landsdommer, hvem Opsigten med et helt Land eller en Provins var overdragen; senere Titel for Indehaverne af de gamle Grev- ftaber, i modsætning til Lensgreverne. Titelen blev arvelig i det hessiske Fyrstehus, men føres nu fun af de yngre Prinser af den ene af Husets Sidelinier. Landbrugsdirektoriat, det norske, en 1877 oprettet Institution under Indredepartementet; det bestyres af en Direktør, og under dets Forvaltning hører alt Landbrugsvæsenet vedkommende, saasom Tilsyn og Kontrol med Landbrugsskolerne, Stats- agronomerne og Landbrugsingeniørerne m. v. Landbrugsskoler, Undervisningsanstalter til Uddannelse af Jordbrugere. Man ffjelner mellem høiere Landbrugsstoler, hvor Eleverne fornemme- lig faar en theoretist og videnskabelig Uddannelse, og lavere Landbrugsskoler, hvor der fortrinsvis Landi, Gasparo, italiensk Hiftoriemaler, f. 1756, lægges an paa det praktiske. Af førstnævnte Slags d. 1830, uddannede sig i Rom under Battoni og har Norge én (Landbrugsstolen paa Aas), af fidft- blev 1817 Præsident for Akademiet San Luca i nævnte for Tiden 6 i følgende Amter: Smaa Rom. Han er en af Grundlæggerne af den mo- lenenes, Hedemartens, Kristians, Stavanger, Sønderne italienske Malerkunst og har især Fortjenester dre Bergenhus og Nordre Bergenhus. Landdag, Navn paa Folkerepræsentationen i enkelte Lande, f. Er. Preussen. Landegode, i Bodø Prestegjeld i Nordlands Amt, ved Indløbet til Vestfjorden, udmærker sig ved fine høie og spidse Fieldtinder. Landemode, i Danmark Navn paa en aarlig Sammenkomst mellem hvert Stifts Prester og Bi- stopen for at forhandle om kirkelige Anliggender. - i koloristist Henseende, men lider af en noget hul Pathos og Mangel paa Opfindelsesevne. Særlig berømte er hans Portræter. Landkart, se Kart. Landkrabber, se krabber. Landmaaling kaldes den Videnskab, som be- ffjeftiger sig med at udfinde den nøiagtige Stør relse og Form af et vist Landomraade, hvilket sædvanlig maa gaa forud for enhver Kartlægning. 16
