Lammegrib fælde kaldes den Hemiplegi, naar den hersker i den ene Side (den høire eller venstre) af Legemet, Paraplegi, naar den nedre Halvdel af Legemet er lammet, krydset Lamhed, naar afveglende enkelte Dele af begge Legemets Halvdele (f. Er. den høire Side af Ansigtet, den venstre Arm og det venstre Ben) er lammede. Lamhed er meget ofte for- bunden med Følesløshed, idet sammen med Be- vægelsesnerverne ogsaa Følenerverne befinder sig i en beskadiget eller sugelig Tilstand. En særegen Art af Lammelse i hele Legemet frembringes ved visse Slags Forgiftning, saaledes med Bly, Curare, Nikotin, Blaasyre osv., ved Malaria- sygdomme, Rheumatisme, Syfilis osv. Ellers kan Lamheden have de mangfoldigste Aarsager, som det er af Vigtighed at udfinde for at funne helbrede den. Ved længere Varighed af Lamheden pleier Ernæringen i de angrebne Dele af Legemet at svækkes, de svinder hen, bliver tilbøielige til at angribes af Koldbrand osv. 238 Lamoricière i Tromsø og nærmeste Omegn, hvor der paa den Tid ved forskjellige Lagprædikanters Birksomhed (Kallem, Johan Bomstad m. fl.) var vakt et kraftigt om end mindre flart aandeligt Liv. Men efterat den første Interesse for den nye Retning havde lagt sig, begyndte dens Tilhængere at falde fra, og 1861 traadte Lammers selv ind igjen i Statskirken. Se- nere opholdt han sig for det meste i Tyskland. Han har foruden endel Forsvarsstrifter for sin Lære tillige udgivet et Uddrag af Kirkehistorien, samt Salmeffat", et udvalg af Kingos, Pontoppidans og Brorsons Salmer. og Brorsons Salmer. Lammers var iffe blot en begavet Geistlig, men besad ogsaa ikke liden kunstnerisk Evne. kunstnerisk Evne. Han har efterladt et større Antal Malerier, og dyrkede ogsaa Musiken. Den Lammerste Frikirke talte 1875 304 Bekjendere, hvoraf de fleste i Tromsø, Stien, Laurvig og Bergen. Lammers, Thorvald, norsk Operasanger, f. paa Modum 1841, dimiteredes 1858 fra Nissens Skole i Kristiania og tog 1865 juridist Embedsexamen, hvorpaa han i 3 Aar var_edsvoren Fuldmægtig. I denne Tid øvede han sig flittig i Musik og gif 1870 til Stockholm, hvor han tog Sangunder- Lammegrib (Gypaëtus barbatus), Rovfugl af Gribbenes Familie, danner en Overgangsform mellem disse og Ørnene. Dens Næb og klør ligner mest Gribbenes, medens den stiller sig fra dem ved fierklædt Hoved og Hals. Ved Undervisning hos Fritz Arlberg. Aaret efter gik han næbbets Rod staar en Bust af stive, børsteformede Fier. Den er den gamle Verdens største Rov- fugl, idet den bliver indtil 4 Fod lang og over 9 Fod mellem Vingespidserne. Dens Farve er paa Kroppens Overside brunsort, paa Halsen og Bugen ruftgul og paa Hovedet hvidagtig. Den lever i Alperne og Pyrenæerne samt i Bestasien og Nord- afrika. Dens Føde bestaar hovedsagelig af mindre Pattedyr, Skildpadder og Aadsler; Historierne om, at den er istand til at bortføre Lam, smaa Børn osv. synes ikke at være begrundede. I Fangen stab fan den blive meget tam. Lammers, Gustav Adolf, norst Geistlig, f. i Kjøbenhavn 1802, b. 1878, fom i fin Ungdom til Norge, da Faderen, som var Militær, blev Kom- mandør for det nordenfjeldske Artilleridetache- ment. 1821 dimiteredes han til Universitetet fra Kristiania Kathedralskole, tog s. A. Artium, næste Aar Andenexamen og 1825 theologist Embeds- examen, alle med Laudabilis. Han var der paa en Tid fonftitueret Adjunkt ved ovennævnte Stole, blev 1827 Prest ved Trondhjems Hospi- tal og 1835 Sogneprest i Bamble. Paa Stor thingene 1839 og 1842 mødte han som Repræ- sentant fra Bratsberg Amt. 1848 udnævntes han til Sogneprest i Stien. Imidlertid følte Lammers i den preftelige Gjerning fin Samvittig- hed besværet af enkelte af Statskirkens Paabud, særlig af Absolutionens Forbindelse med Nadvers den uden forudgaaende privat Skriftemaal. Kirke- styrelsen imødekom hans Ønske om at bestifte en Ber- sonellapellan, der sfulde overtage nogle af Sogne- prestens Pligter; men da han hellerikke fandt sig tilfredsstillet ved denne Ordning, og hans Ansøg ning om at fritages for at meddele Absolution med Haandspaalæggelse til dem, som iffe vilde skrifte, blev afflaaet, tog han 1856 Afsted. Strax efter stiftede han en saakaldt fri apostolist-kristelig Menighed", hvis Lære foruden i Absolutionsspørgsmaalet ogsaa i andre væsentlige Punkter afveg fra Statskirken, f. Ex. ved Forkastelse af Barnedaaben. I Begyn delsen fik han iffe saa lidet Tilløb, fornemmelig i Stien, hvor han sidst havde virket som Prest, samt til Italien og studerede i Mailand, først under Achille Cossi og senere under Direktør Lamperti. 1874 ansattes han ved Theatret i Modena. Høsten 5. A. vendte han tilbage til Kristiania og en- gageredes ved den nye Opera, til hvis dygtigste og mest benyttede kræfter han hørte. Af hans Roller kan nævnes: Leporello i Don Juan", Mefistofeles i "Faust", Figaro i Figaros Bryllup", Walter Fürst i Vilhelm Tell", Marcel i,Hugenotterne", Landgraf i Tannhäuser" osv. 1877 gav han nogle Roller paa Stora Theatern i Stockholm, og 1878 optraadte han i London som Koncert- fanger. Siden 1879 har han været bosat i Kristia- nia, hvor han stiftede „Korforeningen" til Udførelse af større Koncerter. Lammers har en kraftig, velflingende og omhyggelig uddannet Stemme og har erhvervet fig et iffe ubetydeligt Ny som Opera- og Koncertsanger og som Korinstruktør. Lamont, Johann von, tyst Astronom og Fysiker, f. 1805 i Stotland, d. 1879, blev 1852 Direktør for Observatoriet i München. Han har erhvervet sig ikke liden Fortjeneste ved fine Jagttagelser af Taage pletterne og Stjernehobene, ligesom han har bi- draget betydeligt til Opklarelse af Spørgsmaalet om Jordmagnetismen. Lamoricière (udt. Lamorifier), Christophe Léon Louis Juchault de, franst General, f. 1806, d. 1865, blev 1828 Ingeniørløitnant og gif 1830 med paa Toget til Algier. Her udmærkede han fig stray_baade ved Tapperhed og Betænksomhed og blev Chef for Zuaverne, som han bl. a. kom- manderede ved Stormen paa Konstantine 1836; ved Explosionen af en Mine blev han her farlig faaret. 1839 blev han Oberst og 1840 Brigade general og Guvernør i Oran; derpaa deltog han med Hæder i de følgende Aars Kampe i Algier og tvang endelig i Decbr. 1847 Abd-el-Kader til at overgive sig, hvorved Krigen fik en Ende. 1845 var han bleven udnævnt til Generalløitnant og midlertidig Generalguvernør over Algerien og 1846 indvalgt i Deputerettammeret, hvor han sluttede sig til Oppofitionen. Under Revolutionen 1848 blev han 24de Febr. Militærguvernør i Paris,
