Pamb Medlem af den provisoriste Regjering, og hans sindige Optræden i Forening med hans mægtige Veltalenhed bidrog i væsentlig Grad til at dæmpe Massernes Lidenskaber, ligesom hans floge For holdsregler beroligede Nabomagterne. Under den Ophidselse, som under og strax efter Revolutionen havde bemagtiget sig Gemytterne, var det ude- luttende Lamartines personlige Mod og aldrig svig- tende Aandsnærværelse, der forebyggede de Bolds- gjerninger, som de radikale Fanatikere søgte at sætte i Scene. Men ved at optræde som Mægler mellem de yderliggaaende Bartier opnaaede han fun at blive mistænkt af dem begge. Ved Præsi dentvalget faldt han igjennem, og efter Stats- fupet 1851 trat han sig tilbage til Privatlivet. Fra nu af fastede han sig over den historiske For fattervirksomhed, stadig trykket af Næringsforger. -Lamartines poetiske Arbeider udmærker sig ved en tiltalende rythmist Stiønhed i Fremstillingen og stor Billedrigdom, men lider, især de senere af dem, af en vis Skjødesløshed i Sproget og i Be handlingen af de faktiske Forhold. Af hans betyde- ligste Arbeider kan foruden det ovenfor omtalte nævnes: Sokrates's Død" (1827), "Poetist og religiøs Harmoni" (1829) Jocelyn" (1836) og ,,Reise i Orienten" (1835). Sidstnævnte Arbeide er ualmindelig rigt paa tiltalende og smukke Billeder og besidder en poetist Formstjønhed, der neppe over- gaaes af nogen af den nyere Tids Digterverker. Sgsaa hans historiske Arbeider er af betydeligt Værd; de vigtigste af disse er: Girondinernes Historie" (8 Bd., 1847), Restaurationens Historie" (8 Bd., 1851-53), "Tyrkiets Historie" (6 Bd., 1854) og Ruslands Historie" (2 Bd., 1855). 236 Lamb (udt. Læmm), Charles, engelst Forfatter, f. 1775, b. 1834, var 1792-1825 ansat i det ostindiske Kompagnis Tjeneste og tog det sidst nævnte Aar fin Afsked. Han blev mest bekjendt som Forfatter ved fine først i London Magazine" under Pseudonymet Elia offentliggjorte „Essays", som senere er udkomne i to Samlinger i mange Oplag og efter hans Død kompletterede med hans undgione Strifter. Hans fine Humor og elstværdige Livsbetragtning gjør baade hans Stisser og Digte til en tiltrækkende Læsning. Lamb (udt. Læmn), Karoline, engelst Forfatter- inde, f. 1785, d. 1828, ægtede 1805 Will. Lamb, den senere Lord Melbourne. Hun traadte senere i en Kjærlighedsforbindelse med Lord Byron, men begges lidenskabelige Heftighed fremkaldte et Brud, som vafte megen Skandale. Efterat Byron havde forladt Landet, strev Karoline Lamb en Roman, ,,Glenarvon", hvori hun sfildrede ham med de mørkeste Farver; noget mere rolig var hendes Holdning i de næste to Romaner, Graham Ha- milton" og,,Ada Reis", men Mindet om Byron forfulgte hende stadig, og da hans Lig bragtes forbi hendes Hus for at begraves, blev hun vanvittig. Lamballe (udt. Langbal), Marie Thérèse Louise af Savoyen-Carignan, Prinsesse, f. 1749, d. 1792, levede, efter at være bleven Enke efter Prins Louis af Bourbon-Lamballe, ved det franske Hof og vandt ved Marie Antoinettes Ankomst hendes Venskab, saa at hun ved Ludvig den sextendes Tronbestigelse blev Intendantinde ved Dronnin gens Hof. Hun og Dronningen var fra nu af uadstillelige Veninder; da Revolutionen udbrød, reddede hun sig paa Marie Antoinettes indstæn Lamego dige Bønner ved Flugten, men vendte, efterat Kongehusets Flugt var mislykket, tilbage og fit Tilladelse til at dele Fængsel med Dronningen. Kort efter blev hun dog stilt fra denne og blev under Septembermyrderierne nedhugget. Hendes Hoved blev paa et Spyd baaret forbi Temple, hvor den kongelige Familie sad fængslet. Lamberg, Franz Philipp von, osterrigst Of- ficér, f. 1791, d. 1848, deltog i Krigen mod Napoleon og avancerede siden efterhaanden til Feltmarstalløitnant. 1848 blev han, da Jellachich med sin Armé nærmede sig Pest, udnævnt til tongelig Kommissær i Ungarn og Øverstkomman- derende over de ungarske Tropper; men den un- garste Nationalforsamling erklærede udnævnelsen for ugyldig og alle dem, som adlød hans Be- falinger, for Høiforrædere. Selv blev han Da- gen efter denne Erklærings Udstedelse myrdet af Bøbelen i Peft. Lambert, Johann Heinrich, tyst Filosof og Mathematiker, f. 1728, d. 1777 som Overbyg ningsraad og Medlem af Videnskabsakademiet i Berlin, begrundede Læren om Maalingen af Ly- sets Intensitet og opdagede Theorien for Tale- røret. I Filosofien hørte han til Leibniz's Skole og indlagde sig især Fortjeneste af Udviklingen af den analytiffe Logit. Lambert af Hersfeld, ogjaa feilagtig faldt Lambert af Aschaffenburg, tysk Krønikeskriver, f. i det 11te Marh., levede som Benediktinermunt i Hersfeld. Hans Chronicon historicum apud Germanos" indeholder et fort Omrids af hele Verdenshistorien fra Verdens Stabelse og til 1039, men begynder fra dette Aar at blive ud- førligere og ræffer til 1077. Hans Sprog og Fremstilling er gode, men mod hans Troværdig hed har der i den senere Tid været reist vegtige Tvivl. Lambèse (udt. Langbæs), fransk Straffekoloni i Algerien, syd for Konstantine, benyttedes under det andet Keiserdømme som Devortationssted for politist Kompromitterede, men er nu fun Mili- tærstrafanstalt. Den lille By ligger mellem Rui- nerne af den gamle Stad Lambasis, som i Romerherredømmets Tid var Hovedstad i Pro- vinserne Mauritanien og Numidien. Lambin (udt. Langbang), Denis, lat. Diony- sius Lambinus, fraust Filolog, f. ca. 1516, d. 1572, blev 1561 Professor ved Collège de France i latinst og senere ogsaa i græsf Literatur. Han besørgede Udgaver af Horats, Lucretius, Plantus og Cicero, hvilke endnu sfattes høit. Lambruschini, Luigi, romersk Statsmand, f. 1776, d. 1854, blev Barnabitermunt, senere Biskop af Sabina, Erkebiskop i Genua og 1831 Kardinal. Under Gregor den sextende blev han Statssekretær for de udenlandske Anliggender, Undervisningsminister, Sekretær for de pavelige Breve og Bibliothekar i Vatikanet. I disse Stil- linger gjorde han sig hadet som en afgjort Mod- stander af alle Fremskridt og en uforsonlig Fiende af det liberale Parti. Under Bins den niende havde han ogsaa høie Embeder, men besad ikke længer den Indflydelse som tidligere. 1848 flygtede han til Neapel sammen med Paven og blev fiden en af dennes Huskardinaler. Lamego, By i den vortugisiske Provins Beira, ved Floden Douro, med 8,000 Indb., er Sæde for en Bistop.
