La Hire og vedblev Fiendtlighederne ogsaa efterat Kongen havde sluttet Fred. 1442 ledsagede han Kongen til Montauban, hvor han i Jan. 1443 døde som Følge af de mange Saar, han havde faaet i krigen. La Hire,.... de, berømt fransk Mathema- titer, f. 1640, d. 1718, berigede Geometrien, navnlig Keglefnitslæren, som han studerede i de Gamles Aand, med flere vigtige Theorier. Han er en af Forgjængerne for den saakaldte nyere Geometri. Lahn, Biflod til Rhinen, udspringer i den syd- lige Del af den preussiste Provins Vestfalen, løber gjennem Hessen-Nassau og Storhertugdømmet Hessen i en Længde af 28 Mil og falder i Rhi- nen ved Niederlahnstein, noget ovenfor Koblenz. Laholm, tidligere Lagaholm, By i det svenske Landskab Halland, ved Lagaa, med 1,500 Jndb. og rigt Larefiste. Den nævnes som Kjøbstad allerede i det 13de Aarh. I Nærheden af Byen, paa en liden i Lagaå, laa tidligere Laholms Slot, som blev nedrevet 1675. Laholmsbugten er en bred Bugt af Kattegat, i hvilken Lagaå falder. Lahore, Hovedstad i Provinsen Pendjab i Indien og tidligere i Sikhernes Nige, ligger ved Floden Ravi, 53 Mil nordvest for Delhi, og har 100,000 Judb. Den er omgiven af faste Mure og Forstansninger og er vigtig i militær Hen seende; Husene er bedre byggede end i de fleste asiatiske Stæder, og Gaderne vistnok smale, men lange og rette. Af Pragtbygninger fan især mær fes Stormogulernes gamle Palads og flere smutte Mostéer. Byens Industri bestaar især i For- færdigelsen af vævede Sager og Vaaben; Handelen er betydelig. Lahore var til 1008 Residens for indfødte Fyrster, senere for Ghasneviderne og Ghuriderne; 1241 plyndredes Byen af Mongo- lerne og indtoges 1525 af Sultan Babur, hvor- efter den hørte til Stormogulernes Nige og var vidtberømt for sin Rigdom og Pragt. 1764 fom den i Sikhernes Besiddelse, befattes 1846 af Eng- lænderne og indlemmedes 1849 sammen med hele Bendsjab i de britiske Besiddelser. - Lahr, By i det tyske Storhertugdømme Baden, med 8,500 Judb. og Fabrikation af Tobak og Papvarer. Laibach, slovenist Ljubljana, Hovedstad i det Østerrigste Kronland Krain, ved Floden Laibach, 11/2 Mil fra dens Udløb i Sau, har 25,000 Jndb. og er smukt bebygget og renlig. Blandt de offentlige Bygninger fan især mærtes Kathedralkirken og flere andre Kirker, Raadhuset m. fl. Byen fabri- ferer Bomuldsvarer, Klæde. Bapir, Lervarer m. m. og har livlig Handel. Bekjendt er Laibach ved den her 1821 afholdte Kongres, hvor Keiserne af Østerrige og Rusland, Kongen af begge Sicilier og Hertugen af Modena samt Affendinger fra flere andre europæiske Stater mødte, og hvor Op- retholdelsen af den gamle Tingenes Tilstand i Neapel og Piemont besluttedes, medens England protesterede mod den ved samme Leilighed fast- flaaede Ret til bevæbnet Intervention i en frem- med Stats Anliggender. Zainé (udt. Lane), Joseph Henri Joachim, franst Statsmand, f. 1767, d. 1835, blev Advokat 1789. 1808 blev han medlem af den lovgivende Forsamling og raadede 1813 Napoleon til at slutte Fred og indføre en udvidet politist Frihed, hvilket i høi Grad opbragte Keiseren paa ham. 1814 blev han efter Napoleons Fordrivelse Præsident i 232 ! Lak Deputeretkammeret og var 1816-18 Jndenrigs- minister. 1823 blev han Pair. Han bekjendte sig til moderat liberale Grundsætninger og modarbei dede kraftig de yderliggaaende Royalister. 1830 aflagde han Ed til Ludvig Filip, men mødte iffe senere i Nationalforsamlingen. Lainez (udt. Læne), Alexandre, franst Digter, f. 1650, S. 1710, bereiste i sin Ungdom Græken- land, Østerlandene og flere andre Lande og levede siden i Paris. Han var en Ven af den glade og ubundne Livsnydelse, som han besang i elegante og aandrige Vers. Hans Digte blev for det meste improviserede og optegnede af hans Venner. Han var i Besiddelse af særdeles omfattende Kundskaber, især i Geografien og i de ældre og nyere Sprog. Laing (udt. Læng), Alexander Gordon, engelst Afrikareisende, f. 1794, d. 1826, indtraadte tidlig i Arméen og tom 1822 som Leitnant og Adjutant hos Sir Charles M'Carthy til Sierra Leone. Herfra blev han udsendt for at undersøge Landet mellem Floderne Gambia og Nofelle og søge at vinde de der boende Negerkonger for Istandbrin gelsen af en ordnet Handel med Englænderne i den Hensigt derved at fortrænge Slavehandelen. Paa disse Reiser lykkedes det ham at knytte For- bindelser med Fulahernes Konge og at tilveie bringe vigtige Bidrag til Kundskaben om Landet omkring Timbuktu og Nigers Kilder. Da Guver- nøren Carthy var bleven dræbt i Aschantifrigen 1824, faldtes Laing tilbage til Sierra Leone, blev 1825 Major og reiste fort efter over Tripolis til Timbuktu for at undersøge Nigerens Løb. Paa en Udflugt fra Timbuktu faldt han i hænderne vaa en fanatisk Arabersjeikh, som med Magt vilde om- vende ham til Islam, og som, da dette ikke lykke- des, lod ham dræbe. Laird (udt. Lærd), i Skotland Navn paa en større Godseier. Lairesse (udt. Læress), Gerard de, flamst Maler og Radérer, f. 1640, d. 1711, var Elev af sin Fader Regnier de Lairesse og af Flémalle og opholdt sig senere for det meste i Holland. Han behandlede saa godt som alle Grene af Maler- kunsten og udmærkede sig ved sin rige og klare Komposition, men var mere lærd end egentlig aandfuld i fine historiske og mythologiske Billeder. Han skrev ogsaa et Vert over Malerkunsten, Groot Schilderboek", som i fin Tid blev flittig studeret og fik megen Indflydelse paa Tidens Kunstretning. Stjøn Lais, ell. Lesem, Byidet gamle Fonifien, se Dan. Laïs, Navn paa to for fin Skjønhed berømte Hetærer i det gamle Grækenland. Den ældre Laïs var født i Korinth, hvor hun ogsaa boede, og hvor hun blandt fine Tilbedere talte den berømte Filo- sof Aristippos.- Den yngre Laïs var fra Hyttara paa Sicilien og kom som Barn til Korinth, hvor Maleren Apelles blev opmærksom paa hendes Stion- hed. Foruden Apelles stod ogsaa flere andre af den Tids berømte Mænd i et intimt Forhold til hende. Hun stal tilsidst være fommen til Thessa- lien og der i Afrodites Tempel være bleven dræbt af Kvinderne, som var misundelige og stinsyge paa hendes Stjønhed. Forresten fortælles visse biografiffe Enfeltheder snart om den ældre, snart om den yngre Laïs. Lak, Segllak, det almindelige Emne til For- segling af Breve og andre Postforsendelser, bestaar hovedsagelig af Schellak med Tilsætning af lidt
