Lagret trebie fom til Magten, blev Lagrange fængslet og landsforvist. Han gif til Belgien, men blev iffe lange efter ogjaa udvist derfra, hvorpaa han begav sig til Holland, hvor han tilbragte Resten af sit liv. Lagret, se Lagdømme. Lagrettesmænd, i Norge Bifiddere ved de offentlige Thing samt Retsvidner ved Retsforhand- lingerne. Enhver Mandsperson, som er 25 Aar gammel, har været bosat i Landet i 5 Aar og betaler i Byerne 8 kr. og paa Landet 4 Kr. i Sfat, er, med Undtagelse af enkelte offentlige Funk- tionærer, pligtig til uden Godtgjørelse at forrette jom Lagrettesmand. Hvert andet Aar skal der for hvert Herred samt Kjøb og Ladesteder forfattes et Mandtal over Lagrettesmænd, hvoraf der for hver Gang opnævnes det fornødne Antal til Rettens Betjening. Forinden nogen fungerer som saadan, maa han aflægge den for Lagrettesmænd fore- ffrevne Ed. Det paaligger Lagrettesmændene som Retsvidner at paase, at Forhandlingerne bliver noiagtig protofollerede i Overensstemmelse med de afgivne Forklaringer og gjøre Administrator op- mærksom paa, naar et Vidnes eller en Forhørts Udtryf antages at være misforstaaede, samit i for nodent Fald at lade fine Bemærkninger tilføres Rets- protokollen. Af et engere Udvalg blandt Lagrettes mændene tages Meddomsmænd samt Stjons- og Tarationsmænd. Se ogsaa under Art. Lagdømme. Lagthing, se Norges Statsforfatning under Art. Norge samt Art. Lagdømme. - Laguaner (Iguana), Firben af de Tyftungedes Gruppe. Herhen hører den flyvende Drage, Ba- filiffen m. fl. Laguéronnière (udt. Lageronicer), Louis Etienne Arthur Dubreuil Helion, Vicomte, fransk Statsmand og Publicist, f. 1816, d. 1875, hørte til Legitimisternes Parti, men nærmede sig senere til Lamartine, hvis Kabinetschef han blev i 1848, og hvis Blade, Bien public" og „Pays han redigerede. Efter Statskupet af 2den Decbr. 1851 sluttede han sig til dette, indtraadte i Statsraadet og blev 1861 Senator. S. A. grundede han Bladet La France" og var en vigtig Støtte for Napoleon den tredies i denne Periode halvliberale Politif. 1867 blev han fransk Gesandt i Bryssel og 1870 i Konftantinopel, men tog fin Afffed efter Keiserdommets Fald. Af hans Skrifter fan næv nes Politiske Studier og Portræter fra Sam tiden" (1856), der vidner om stort Talent for den skriftlige Fremstilling. Lagune, af lat. lacuna, falbes en lav Kyst ftrækning af jumpig Beskaffenhed og delvis over- svømmet af Band, hvorved den kommer til at beftaa af Der og Kanaler. Særlig betegnes med dette Navn de udstrakte Laguner i Nordøstitalien, ved kysten af det Adriatiske Hav, midt i hvilke Venedig er anlagt. Lagunerne stilles fra Havet ved smale Jordvolde, som hist og her er gjennem brudte og derved danner langstrakte Der, hvilke paa Italienst faldes Lidi. Lagus, Vilhelm Gabriel, finst Historiker, f. 1786, b. 1859, ftuderede i Abo og Upsala, blev 1813 Adjunkt i fonomi og Handelsret i Hel- fingfors og 1823 Professor i almindelig Lovkyndig- hed sammesteds. 1858 tog han sin Afsked. Han famlede flittig paa Kildeffrifter til Finlands Historie og udgav flere saadanne af Vigtighed samt en stor Del historiske Afhandlinger. 231 Lahire Lagværge, se Varge. Laharpe (udt. La-arp), Frédéric César, schwei- zist Politiker, f. 1754, b. 1838, studerede i Tübingen og gif 1782 paa Baron Grimms Forslag til Peters- burg, hvor han 1783 blev Lærer for Storfyrsterne Alexander (den senere Keiser Alexander den første) og Konstantin. Ved den franste Revolutions Úd- brud skrev han til Regjeringen i Bern og bad om Reformer og Sammenfaldelse af Stænderne. Han blev imidlertid mistænkt for at staa i Forbindelse med de i Waadt udbrudte Opstande og erklæredes i Acht, hvorhos hans Fiender opnaaede at faa ham afsat fra hans Post i Petersburg. Han gif nu til Genf og Paris, hvor han offentliggjorde flere Flyveskrifter og opfordrede det franske Direk- torium til at tage sig af Schweiz's Anliggender. 1797 ryffebe et fransk Korps ind i Waadtland, som blev forvandlet til den „lemaniske Republik". Umiddelbart efter forandredes Schweiz til den helvetiske Republik", i hvis Direktorium Paharpe indtraadte. Her forfegtede hau haardnakket den franste Revolutions Politif, indtil de lovgivende Raader ved en Beslutning ophævede Direktoriet. San reiste nu til Frankrige, hvor han boede som Privatmand. 1801 gjorde han en Reise til Rus- land og blev paa det venligste modtagen af sin tidligere Elev Keiser Alexander. Paa Wiener- Kongressen virkede han for Kantonerne Waadts og Aargaus Uafhængighed og levede siden Resten af sit Liv som Privatmand og var Gjenstand for fine Landsmænds Høiagtelse. Laharpe, Jean François de, bekjendt fransk Dig- ter og især Kritifer, f. 1739, d. 1803, udgav 1757 et didaktist Digt og en Samling,Heroider", som blev gunstig bedømte af Voltaire. Senere strev han en Rætte Tragedier, af hvilke fun Warwid" (1763) holdt sig i længere Tid paa Scenen. 1776 optoges han i det franske Akademi og blev 1786 Professor i Literatur ved det nystiftede Lycéum. Som ivrig Voltairianer sluttede han sig ved Re- volutionens Udbrud til denne, men blev, da han havde ytret sig med Spot over Robespierre, fængslet og holdt 5 Maaneder fangen paa Luxem bourg. Her omvendte han sig i Fængslet til orthodor Katholit og ivrig Royalist og angreb senere skarpt baade Direttoriet og tonfulregjeringen. Laharpe havde fin største Betydning for Samtiden som Kritiker, i hvilken Egenskab han dog ikke funde holde sig fri for Partiskhed og mange Stjævheder i Opfatningen. Som Stilist indtager han en fremragende Plads. Hans Hovedverk er Lycée, ou cours de littérature ancienne et moderne" (12 Bd., 1799-1805). Lahire (udt. La-ir), egentl. Etienne Vigno- les, franst Hærfører under Karl den syvende, stillede sig i Spidsen for de saakaldte Armagnacer og erobrede flere Fæstninger fra Englænderne, men maatte for det meste igjen opgive sine Er obringer, da han iffe fif tilstræffelig Hjelp fra Kongen. Ved Jeanne Darcs Optræden sluttede han sig til hende og forfulgte Englænderne, da de blev fordrevne fra Orleans. Efter Slaget ved Patai 1429 stormede han Louviers og rykkede frem mod Rouen, for at befri den fangne Jeanne Darc. Han blev fangen af Englænderne, men flygtede og medvirkede 1432 ved Indtagelsen af Chartres, hvorefter han sammen med Xaintrailles herjede de af Englænderne og Burgunderne besatte Provinser
