Lafuente er laant, eller i egentlige poetiske Egenskaber, men i den yndefulde, livlige og naive Fremstilling, som gjør dem uefterlignelige. Baade Fablerne og Fortællingerne har oplevet et meget stort Antal Udgaver. Lafuente, Modesto, spansk Historiesfriver, f. 1806, var en Tid Professor og Bibliothekar i Aftorga og grundlagde derpaa i Leon et satirist Tidsskrift, hvormed han 1838 flyttede over til Madrid. Som Medlem af Cortes har han senere udmærket sig som politist Taler. Foruden talrige satiriste Strifter og Blade har han udgivet en ,,Spaniens almindelige Historie" (26 Bd., 1850-62), der er lige fremragende med Hensyn til grundig Forskning som til god Stil og Fremstilling. En anden spansk Historiker af samme Navn, Miguel Lafuente y Alcántara, f. 1817, d. som Fistal paa Kuba 1850, har bl. a. ffrevet en paa omfattende Forskninger bygget Granadas Historie. - Lagad ell. Lagan, Elv i Sverige, udspringer i Småland, optager Afløbene fra flere mindre Sjøer, gjennemstrømmer den sydlige Del af Hal- land og falder efter et Løb paa 18 svenske (26 geogr.) Mil i Laholmsbugten nedenfor Laholm. Lagarde, Paul Antonie de, egentl. Paul Bötticher, tyst Orientalist, f. 1827, studerede i Berlin og Halle og opholdt sig derpaa en Tid i London og Paris. Efter at have været ansat ved forskjellige Stoler blev han 1869 Professor i Göttingen. Han er en lærd kjender af flere østerlandske, særlig det syriske Sprog og har ogsaa udøvet en omfattende Virksomhed paa den bibelste Tertfritifs Felt. La Gardie, de, se Gardie, de la. 229 Lagarfljot, Elv i det nordøstlige Jsland, fom mer fra Vatnajokul, danner paa fit Løb en lang og smal Indsjø og falder i havet strax søndenfor Vapnafjord; 18 Meil lang. Lagdomme betegnede de større Netsomraader i Norge i ældre Tid. "I Fylkeskongernes Tid var det almindeligt, at flere Fylker forenede sig om et fælles Hovedthing og havde ens Love, men det var først efter Landets Forening til et jamlet Rige, at Lag- dømmet fik sin væsentligste Betydning. Lagdom- mernes Antal blev tilsidst fire, nemlig Frosta- thingslagen, der omfattede Landet nordenfor Dovre samt Jemtland og Herjedalen, og hvis Samlingssted var Frosten eller Nidaros; Gula- thingslagen for det Vestenfjeldske samt det meste af det nuværende Kristianssands Stift, med Gula i Sogn eller Bergen som Thingsted; Eidsiviathing slagen, omfattende Oplandene (Thingsted Eidsvold), og Borgathingslagen, hvortil hørte Kyststrækningen fra og med det nu værende Bratsberg Amt til den svenske Grændse; Thingstedet var Sarpsborg. Jsland og de Norge tilhørende Der i Vesterleden havde hver for fig fine egne Thinge. Færøerne regnedes til Gula thingslagen. Hvert Lagdømme havde sin egen Lov og sit eget Lagthing, som baade var dets lovgivende Forsamling og høieste Domstol. Lag- thinget holdtes en Gang aarlig til en bestemt Tid, sædvanlig om Vaaren eller Sommeren. Til dette mødte fra hvert Fylke valgte Mænd (nefndarmenn), som til Bestridelse af Reiser og til fit Underhold modtog af fine Sambygdinger et vist Bidrag (þingfararfé), som udlignedes efter de Skatteydendes Formue. Lagerbjelke Valget af disse Mænd var ikke overdraget Folket, men kendermændene, Sysselmændene eller Kongens Aarmænd (Bestyrerne af Kongens Godser). Lag- thinget holdtes under aaben Himmel paa de faakaldte Thingvolde (f. d.). Først valgtes et vist Antal Lagrettesmænd, hvis Antal i Begyndelsen vistnok var forskjelligt, men som senere bestemtes til tre Tyloter" (36). Disse maatte aflægge Ed paa at røgte fit Sverv overensstemmende med Lov og Samvittighed. Lagretten, som dannede den egentlige lovgivende og dømmende Myndighed, havde en særskilt indhegnet Plads paa Thingvolden (vébónd), iudenfor hvilken ingen anden maatte komme. "Thingtiden varede fra kl. 6 Morgen til kl. 3 Eftermiddag, og i den Tid var al forstyrrende Spisen og Driffen forbudt under Straf af Bøder. Tiden for Thingets Samvær beroede paa Lagrettens Stjøn. Vaaben maatte iffe bæres under Forhandlingerne, og alle thingsøgende var fredhellige, d. v. s. de maatte iffe antastes. Thin- gets Beslutninger offentliggjordes af vedkommende kongelige Ombudsmand. I Slutningen af det 12te Aarh. oprettedes Lagmands embedet. Lag- manden skulde lede Lagthingets Forhandlinger og undervise Thingmændene om Loven Der bleb tidlig ansat flere Lagmænd i hvert Lagdømme, og dette ledede til, at de oprindelige Lagdommer senere beltes i flere Lagmanosdømmer, som hvert be- styredes af en Lagmand. Disses Antal var allerede i Løbet af det 14de Aarh. steget til 10. Senere forfleredes ogsaa Thingenes Antal, saa at der holdtes flere Lagthing om Aaret. Med Udgivelsen af Magnus Lagaboters Lov (1274) bortfaldt Lagthingenes lovgivende Myndighed, og de blev udelukkende Overdomstole. Lagmændene stfulde i ethvert dem forelagt Tilfælde oplyse Folket om, hvad Loven bød, samt lede Lagthingets Forhandlinger og deltage med Lagretten i Sagernes Behandling. Lagerberg, Sven, svenst Rigsraad, f. 1672, d. 1745, deltog i samtlige Karl den tolvtes Krige, udnævntes 1720 til Præsident i Statskontoret, blev 1723 Rigsraad og ophøiedes 1731 i Greve- ftanden. Som Rigsraad var han sammen med Arvid Horn i længere Tid Sveriges egentlige Styrer. - Karl Lagerberg, foregaaendes Brodersøn, f. 1708, d. 1767, blev 1753 Justits. fansler og 1755 svenst Rigsraad. Lagerbjelke, Arel, svensk Statsmand og Mili- tær, f. 1703, d. 1782, uddannede sig som Marine- officer og blev Viceadmiral. 1765-69 var han Medlem af Rigsraadet. Johan Gustav Lagerbjelfe, foregaaendes Søn, f. 1745, d. 1812, tjente under den preussiske Syvaarskrig som Marineloitnant og avancerede efterhaanden til Ad- miral. 1809 ophøiedes han i Grevestanden og blev Præsident i Kammerretten. Gustav Lagerbjelke, Søn af foregaaende, f. 1777, d. 1837, blev 1801 Kabinetssekretær i Kancelliet, blev ved Revolutionen 1809 Medlem af Konseilet og ledede Fredsunderhandlingerne med Rusland, Frank- rige og Danmark. Kort efter blev han svensk Gesandt i Paris, og det skyldes udelukkende hans Klogskab og Indflydelse, at den gode Forstaaelse mellem de to Magter blev opretholdt, trods de mange Forviklinger, som Kontinentalsystemet med- førte. 1831 blev han Medlem af Statsraadet. - Gustav Lagerbjelke, Greve, foregaaendes
