Lacretelle Akademi. Af hans Taler og Breve er flere Sam finger udgivne. Lacretelle (udt. Lakretell), Jean Charles Do. minique de, fransk Historieskriver og Politiker, f. 1766, b. 1855, var ved Revolutionens Udbrud Journalist i Paris og vedblev at virke som saa- dan, indtil han 1797 fængsledes som Royalist. 1799 tom han i Frihed, blev 1800 Medlem af Pressebureauet, 1810 feiferlig Cenfor og 1812 Professor i Historie. 1814 fluttede han sig til Ludvig den attende, som 1822 gjorde ham til Adelsmand. Sit Embede som Censor beholdt han indtil 1827, da han affattes, fordi han modsatte sig Peyronnets berygtede Forslag til Indskrænkning af Pressefriheden. Hans vigtigste historiske Skrifter er Fortsættelsen af Rabaud Saint-Etiennes Den franske Revolutions-Historie i dens Hovedtræk" (fra 2det Bind af), Den franste Revolutions-Historie indtil 18de Brumaire", "Frankriges Historie under Restaurationen" og „Konsulatets og Keiserdommets Historie". Lacrimae christi, d. e. Kristi Taarer, en berømt og fortrinlig neapolitansk rød, liføragtig Bin, som fornemmelig dyrkes paa Monte Somma og Galitte; men flere Slags Vin af anden Rang, der kommer fra Pozzuolo, Ischia, Nola, Ottojano, Novella og Torre del Greco, gaar ogsaa i Han- delen under det samme navn. 226 Lacroix (udt. Latroa), Paul, fransk Forfatter, f. 1806, har ffrevet en lang Rætte historiske No- maner og flere dramatiste Arbeider samt mange historiske og kulturhistoriske Verker, deriblandt "Frankriges Historie i det sextende Aarhundrede", „Kunsterne i Middelalderen og i Renaissancetiden". Endvidere udgav han Rabelais's Skrifter, Lafon taines Contes et nouvelles" og oversatte ud- valgte Skrifter af P. Aretino. Hans Forfatter- navn var Le Bibliophile Jacob". Hans Broder Jules Lacroix, f. 1809, har ogsaa strevet Ro- maner, Dramaer og Digte samt oversat flere græste og latinske Klassikeres Strifter. an Lacroix, Sylvestre François, franst Mathe matifer, f. 1765, d. 1843, blev 1788 Professor ved Artilleriskolen i Besançon, 1799 ved den polytekniske Stole i Paris, senere ved Universitetet sammesteds og 1815 ogsaa ved Collège de France, virkede som Lærer og Forfatter af lærebøger over- ordentlig meget for at udbrede og fremme de mathematiste Studier i Frankrige og forfattede derhos flere vigtige videnskabelige Afhandlinger bl. a. om Differential- og Integrafregningen. La Crosse, By i Staten Wisconsin i Nord amerika, ved Floden Mississippi, med ca. 8,000 Indb. og betydelig Handel. Lactantius, Lucius Coelius Firmianus, latinst Rirfelærer i det 4de Aarh. (d. ca. 330), var Lærer i Beltalenhed i Nikomedia og senere Opdrager for Konstantin den stores ældste Søn. Han heldede i fin Lære noget til Manitaismen. For fin for træffelige Stils Skyld faldtes han den kristne Cicero"; hans Skrifter var længe meget læste; det mest bekjendte af dem er det apologetiffe Vert Institutiones divinae. Hans samlede Skrifter er i den senere Tid flere Gange udgivne. Ladak ell. Ladakh, ogsaa Mellemthibet ell. Vestthibet, tidligere et eget Fyrstendømme, nu den største Provins i Riget Kasimir i Ost- indien, ca. 1,300 kv.mil stort, med 20,000 Judb., Ladronerne er et af Jordens høieste Høilande og har mange mægtige Fieldtoppe. Klimatet er tørt, med varme Sommere og folde Vintre. Landet er rigt paa Guld, Svovl og Salt, men disse Rigdomme nyttiggjøres fun i ringe Udstrækning. Indbyggerne er Tibetanere, blandede med Kasimirer; de er ar- beidsomme og fredelige, driver Fabrikation af Uld- varer og bekjender sig til Lamaismen (s. d.). Hoved- staden Leh ligger i Nærheden af Indus, over 17,000 Fod over havet, og har 4,000 Indb. Ladanum ell. Ladangummi, en harpiragtig, vellugtende Saft, som faaes af flere i Sydeuropa, Lilleaften og Nordafrika vorende Buste af Cistus- familien. Den anvendes i Parfymerierne og til Røgelse. Lade, se Hlade. Ladebrev, se Konossement. Ladegaard, tidligere i Danmark Benævnelse paa de til et Slot eller en Herregaard hørende Underbrug, som dreves for Herremandens eller Slotseierens Regning. Nu bruges Betegnelsen om de Gaarde i Danmark, som paa Grund af fin Størrelse og retslige Stilling staar over Bonde- gaardene, men under de adelige Sadegaarde. - Ladegaarden er Navnet paa en Tvangsarbeids- anstalt i Kjøbenhavn. Ladegaardsoen, se Bygdø. Ladestok, et ved Mundladningsgeværer bruge- ligt Instrument til Hjelp ved Ladningens Ind- førelse i Løbet, tidligere sædvanlig af Træ, senere af Jern. Nufortiden bruges forøvrigt iffe mere Mundladningsgeværer. Ladikieh, det gamle Laodicea, By i Syrien, ved Middelhavet, 15 Mil syd for Antiochia, med 14,000 Indb. Ladiner, Ladin, se Romanske Sprog og Folk. Ladislaus ell. Ladislav, se Bladislav. Ladmirault (udt. Lamiraa), René Paul de, franst General, f. 1808, tjente 1831-32 i Algier, havde i den italienste Krig 1859 Kommandoen over en Division og var under den franst-tyske Krig Chef for 4de Arméforps. 1871 blev han Guver nor i Paris og 1876 Vicepræfident i Senatet. Ladning, egentlig saavel det til Affyringen af et Stydevaaben nødvendige Krudt som Projektilet, men i Almindelighed kun Krudtladningen. Ogsaa Handlingen at fade, f. Ex. Ladning af Kanoner.. Sprængladning faldes Krudtet i et hulpro- jektil. Ladoga, den største Indsjø i Europa, ligger i det nordvestlige Rusland, mellem Guvernementerne Olonez og Petersburg samt Storfyrstendømmet Finland, og er 324 kv.mil stor. Bunden er meget ujevn og Dybden i Gjennemsnit ca. 350 Fod; de mange Sandbanker og Stjær gjør i Forbindelse med de farlige Kastevinde Stibsfarten paa Sjøen meget besværlig. For at bøde paa dette er der siden 1718 anlagt et Par Kanaler langs Sydkysten, nemlig Peter den stores Kanal (den gamle Ladogafanal) og den nye Ladogakanal. Ladoga er rig paa Fift og Sæl. Den har mange Tilløb, men fun Afløb gjennem Neva. Ladronerne (d. e. "Tyveperne") eller Ma- rianerne, en Gruppe af 15 Der i den nord- vestlige Del af det Stille Hav, nord for Karolinerne, ligger i en Ræffe fra Nord mod Syd mellem 13° og 21° n. B. Ved en bred Kanal deles Derne i to Grupper, en nordlig og en sydlig. De nord-
