Labyrinthen slutte har den neppe været faa ftor. Disse er i den nyere Tid flere Gauge blevne undersøgte og besfrevne. Labyrinthen, se Øre. Labyrinthodon ell. Chei rotherium, et af Forverdenens Dyr, som har levet under Trias- perioden, og som har tilhørt Amfibierues Slægt. J Muslingetidens Lerlag viser Aftrykkene af dets Fodtrin, at dets fem Tæer har været ordnede omtrent som Fingrene paa den menneftelige Haand. Lacaille (uot. Lafai), Nicolas Louis de, fransk Astronom, f. 1713, d. 1762, foretog en Ræffe vig tige Gradmaalinger og blev 1746 Professor ved College Mazarin. 1750-54 opholdt han sig paa Kap, hvor han ved Observationer bestemte heni- mod 10,000 Firstjerners nøiagtige Stilling. Som Observator var han i en sjelden Grab neiagtig og flittig og som Forfatter i fit Fag særdeles frugtbar. Lacalprenede (udt. Lakalprønæed), Gauthier de Coftes de, Sieur de Tolgon et de Batimény, fransk Forfatter, f. i Begyndelsen af det 17de Aarh., d. 1663, studerede i Toulouse, indtraadte derpaa i Arméen og blev 1650 Kammerherre. Hans Ro- maner (Kleopatra", "Faramond" m. fl.) vidner om rig Indbildningskraft og ikke liden Dygtighed i Karaktertegningen, men er trættende ved sin ufor holdsmæssige Brede. Han skrev ogsaa nogle Trages dier, som vandt lidet Bifald, men hvoraf Grev Esser" er mærkelig som en af de første franste Tragedier med Stof fra den nyere Tid. Lacepède (udt. Lasepad), Bernard Germain Etienne de Laville, Greve, fransk Naturforsker og Forfatter, f. 1756, d. 1825, tjente en Tid i den baierske Armé, lagde sig derpaa i Paris efter Naturvidenskaberne og blev Opsynemand ved Natu- raliesamlingen i den kongelige Have. Under Re- volutionen blev han Professor, Medlem af Paris's Forvaltningsraad, Senator m. m.; 1809 blev han Statsminister og 1814 under den første Restau- ration Pair af Frankrige. Som Politiker viste han sig altid maadeholdent liberal. Han har i fine Skrifter behandlet Krybdyrenes, Fiskenes, Hvalernes og Mennestets Naturhistorie. Derhos var han en dygtig Musiker, fomponerede adskilligt og strev en Poétique de la musique". Lachaise (udt. Lasjes), François d'Air de, fransk Jesuit, f. 1624, d. 1709, blev 1675 Ludvig den fjortendes Skriftefader, hvilken indflydelsesrige Stilling han indehavde til fin Død. Han havde Han havde vigtig Del bl. a. i det nautiske Edifts Ophævelse og i Kongens Giftermaal med Dead. Maintenon. Hans Landsted ved Paris med gaver og andre smuffe Anlæg gif efter hans Død over til Jesui- terne og udgjør siden 1804 den bekjendte store Kirkegaard Père Lachaise. Lachaud (udt. Lajjaa), E. Alerandre, berømt fransk Aovolat, f. 1818, har siden 1844 været bo- fat i Paris og har udmærket fig ved fin over- ordentlige Beltalenhed, især som Forsvarer for Hovedpersonerne i en Mængde friminelle, ofte standaløse Sager; saaledes var det ham, som var Defensor for den berygtede Morder Tropp- mann. Politifen har han deltaget som ivrig I Bonapartist. 1873 forsvarede han for Krigsretten den for Forræderi anklagede Marstal Bazaine. Lachaussée (udt. Lasiaa e), Pierre Claude Ni- velle de, fransk dramatist Digter, f. 1792, d. 1854, er bekjendt som en af Grundlæggene af den faas 225 Lacordaire faldte Comédie larmoyante" (Grædekomedien") i den franske Literatur. Lachmann, Kart, tysk Filolog og Textkritifer, f. 1793, d. 1851, studerede i Leipzig og Göttingen og blev 1815 Docent i den sidstnævnte By. Efter som Frivillig at have deltaget i Felttoget 1815, blev han 1816 Docent i Berlin og 1818 Pro- fessor i Königsberg. 1825 fif han et extraordinært og 1827 et ordinært Professorat i Berlin. Han udmærkede sig, navnlig som Tertfritiker, baade paa den klassiske og den germaniste Sprogvidenskabs Gebet og forfattede talrige Skrifter om herhen- hørende Gjenstande, navnlig Udgaver af latinske og gammeltyfte Sprogverker. Lachner, Franz, tyst Komponist, f. 1804, stude- rede Musik i München og Wien, blev 1834 Kapel- mester i Mannheim og 1836 Soffapelmester i München. 1852 blev han kongelig baierst General- musikdirektør. Han har komponeret talrige Musik- verfer i forskjellige Genrer; mest bekjendte er hans 8 Symfonier, 7 Orfestersuiter, mange af hans Sange samt hans større Kompositioner for Mands- for. Hans Broder Ignaz Lachner, f. 1807, blev 15 Aar gammel anjat som Biolinist ved et Theater i München, gif senere til Broderen i Wien, hvor han blev Organist ved den reformerte Kirke og 1828 sammen med Broderen Kapelmester ved Kärnthnerthor Theatret. Senere har han været Kapelmester paa forskjellige Steder, deriblandt fra 1858 i Stockholm og 1861-75 i Frankfurt am Main. Han er en udmærket Dirigent og en meget anset Lærer i Komposition; han har ogsaa strevet Musik til flere Operaer samt Koncerter for forskjellige Instrumenter, Strygefvartetter, Sonater for Piano, Mandskor osv. De to foregaaendes Broder Vincenz Lachner, f. 1811, er ogsaa en dygtig Musiker og var 1836-73 Kapelmester ved Hof- theatret i Wannheim. Han har ligeledes komponeret Mandskor m. m. Lachter, i Bergsproget et Længdemaal, noget over 3 Alen. Laclos (udt. Laffaa), Pierre Ambroise Fran- çois Choderlos de, fransk General og Forfatter, f. 1741, b. 1803, udgav allerede tidlig forstjellige militærvidenskabelige, ftjønliterære og andre Strif ter, deriblandt Une épître à Margot", en bidende Satire mod Madame Dubarry. 1782 udkom hans Roman Les liaisons dangereuses", som sfildrede Tidens fordærvede Sæder og vakte stor Opsigt og Skandale. Under Revolutionen var han en Tid Generalguvernør over Frankriges Besid delser i Indien, men fængsledes som Hertugen af Orleans's Ven og fom først i Besiddelse af sin Senere var han Frihed den 9de Thermidor. Generalsekretær ved Sypothefvæsenet og i de sidste Aar af fit Liv Brigadegeneral. Lacordaire (udt. Lafordær), Henri Dominique, berømt fransk geistlig Taler, f. 1802, d. 1861, var først Advokat, men lod sig 1827 vie til Brest og sluttede sig fort efter nøie til Lamennais og Mon- talembert," i hvis Blad „L'Avenir han var en flittig Medarbeider. Senere indtraadte han i Do- minitanerordenen og var nu meget virfjom som geistlig Taler, i hvilken Egenskab han udmærkede fig ved stor Beltalenhed og anvendte denne til For- svar for den fatholste Kirkes Lærdomme og In- ftitutioner. 1850 blev han medlem af det franske 15
