Labourdonnaye blev han Professor ved Collège de France. Under den sidste halvdel af det andet Keiserdømme tog han virksom Del i Politiken uden dog at opnaa at blive indvalgt i Nationalforsamlingen. Dette blev han først 1871 og fluttede sig da til venstre Centrum. 1875 blev han Senator for Livstid. Laboulaye har gjort fig særlig fortjent som Grund- lægger af Retshistoriens Studium i Frankrige. Af hans videnskabelige Skrifter fan endnu anføres "De amerikanste forenede Staters politiske Historie" (3 Bd., 1854-55) og „Studier over den literære Eiendomsret i Frankrige og England" (1858). Ogsaa som Publicist og stjønliterær Forfatter har han udmærket fig; mest bekjendt af hans herhen hørende Skrifter er den satiriste Roman Paris i Amerika" (1863) famt Brins Caniche" (1868) og Novellen Abdallah eller Firkløveren". " Labourdonnaye (udt. Laburdaanne), Ber- trand François Mahé de, fransk Sjøofficer, f. 1699, d. 1753, tjente først i det franske ostindiske Sel- stabs Warine og gik derpaa i portugisisk Tje- nefte. 1733 vendte han tilbage til Frankrige og blev 1735 Guvernør over Derne Isle de France og Bourbon. 1740 fik han, da det truede med Fiendtligheder mellem England og Frankrige, Kom- mandoen over en Eskadre i de indiske Farvande; han undfatte Mahé, men fit fort efter Befaling til at sende fine Fartøier hjem. Efter Krigens Erflæring i 1744 funde han i Begyndelsen intet betydeligt udrette af Mangel paa Stridskræfter. 1746 seirede han ved Koromandelkysten over den engelske Commodore Peyton og tvang s. A. Madras til at fapitulere. Hans Overenskomst med de Be- seirede blev dog iffe ratificeret af den franske Generalguvernør, og han selv beskyldtes for at have handlet som Forræder. For at frigjøre sig reifte han 1747 til Frankrige, men faldt underveis i Englændernes Hænder og blev holdt en Tid som Fange. 1748 antom han til Paris, hvor han imidlertid maatte sidde tre Aar i Bastillen, inden han blev frikjendt for de mod ham reiste Anklager. En Slægtning af ham var François Regis, Greve de Labourdonnaye, f. 1767, d. 1839, som under den anden Restauration var en af Re- aktionens hidfigste Forkjæmpere. Labrador, en stor halvø i Nordamerika, mellem 49° og 63° n. B. og 37° 20 og 61° v. 2., omgives i Nord af Hudsonsstrædet, i Øst af Atlanterhavet, i Vest af Hudsons og James bugten og i Syd af Lorensbugten og Lorens- floden. Det samlede Fladeindhold fan anflaaes til ca. 25,000 kv.mil. I mere indskrænket Be- tydning forstaaes under Navnet Labrador fun den nordøstligste Del af halvøen, mellem 52° og 60° n. B. og vestover indtil ca. 50° v. 2. Fladeind- holdet af denne Strækning udgiør flere tusen Kvadratmil, men Indbyggernes Antal er fun ca. 2,500. Dette Landskab hører i administrativ Hen seende sammen med Newfoundland, medens det øvrige af Halvøen udgjør en Del af Dominion of Canada (1. d.). Labrador er fun lidet bekjendt. Kysterne er steile og stærkt indffaarne af Havet. Landet er rigt paa Fielde, Indsjøer og Sump strækninger, men har ingen større Floder. Kli matet er strengere end paa noget andet Sted under samme Bredegrad og fuldstændig arktist; Størstedelen af Aaret er det hele bedækket af Sne. I Nain (57° n. B.) er Vinterens Middel- 224 Labyrinth temperatur den samme som paa Novaja-Semlja, og Sommerens den samme som paa Islands Nordlyst. Korn modnes iffe paa noget Sted i Landet, og selv for Berter som Kaal og Poteter ligger Nordgrændsen allerede under 58° 15 n. B. Af vilde Dyr findes Nen, Bjørne, Ulve, Ræve, vilde Katte, Harer, Maar, Oter m. fl., som jages for Sfindets og Kjødets Skyld; de eneste Husdyr er Nenen og Hunden. Ved Kysterne foregaar store Torstefifterier, som er Landets bedste Ind- tægtsfilde; ogsaa Lar fistes, ligesom der drives Salfangst. Enkelte Mineralier af Bærd udføres ogsaa. Indbyggerne bestaar ved Kysterne af Efti- moer og ellers af indianste Stammer. Labra- dor er sandsynligvis det Helluland", som i det 10de Aarh. opdagedes fra Grønland af Leiv Eriks- søn. Opdagelsen af dette Land saavelsom af Vin- land" gif dog senere i Glemme, og Labrador blev tilligemed Newfoundland først gienfundet 1497 af Venetianerne Johan og Sebastian Cabot. Brødre- menigheden har siden 1771 havt Missionsvirksomhed paa Labrador; af Landets Indbyggere bor om- trent halvdelen i dens Missionsstationer (Nain, Ofaf, Hoffenthal og Hebron), og er omvendt til Kristendommen. Labrador, et Mineral af Feldspatfamilien, ſe Feldspat. Enkelte Varieteter viser paa den ene Gjennemgangsflade et prægtigt Farvespil i blaat, gult, grønt og forarbeides derfor i iffe ringe Ud- ftrækning til Smyffer. En saadan Varietet findes paa Paulsøen ved kysten af Labrador, hvorfra Navnet skriver fig. Labruyère (ndt. Labryicer), Jean de, fransk Forfatter, f. 1645, d. 1696, levede længe ved Hoffet som Lærer for Hertugen af Bourgogne. Han for- fattede en Række fine og aandfulde Karaktértegninger, i hvilke en starp Jagttagelsesevne og stor Men- nesfefundskab er forenet med en særdeles fin og elegant Stil. Labuan, i det indiske Arkipel, ved Borneos Nordkyst, ca. 2 kv.mil stor, med 5,000 Indb., tilhører siden 1846 England. Den er frugtbar, vel forsynet med Band og rig paa Stenkul samt en vigtig Mellemstation for de Stibe, som fra Europa reiser til stasien. Labyrinth, i Oldtiden Navnet paa visse Byg- ninger eller underjordiske Klippendhulinger, som bestod af en Mængde sammenhængende Rum og Gange, i hvilke det var meget vanskeligt at orien tere fig. De mest bekjendte Labyrinther er den fretensiske og den ægyptiske. Førstnævnte, der ifølge den græffe Mythologi skal være bygget af Dædalos paa Kong Minos's Befaling, bestod af en underjordist velving med utallige Gange, og i hvis Midte sad Uhyret Minotauros (f. d.), Minos's Hustrue Pasiphae's skræffelige Aftom. Sandsyn- ligvis har den oprindelig været et Stenbrud, som senere er blevet udvidet og maaffe benyttet i reli- giøse Diemed. Den ægyptiske Labyrinth, som allerede omtales af Herodot, Diodor, Strabo m. fl., laa ved Mørissjøen, paa Vestsiden af Nilen. Tæt ved den stod en Pyramide. Labyrinthen var bygget dels over, dels under Jorden og skal være opført i det 22de Aarh. f. Kr. Den er 600 Fod lang og 500 Fod bred og har engang indeholdt præg. tige med Soiler smykkede valler. Ifølge Herodot skal den have hapt 1,500 Rum over Jorden og ligejaa mange under, men efter dens Ruiner at
