Köchly i Mühlhausen en Fabrik for Maffinbygning og Jernstøberi. Köchly, Hermann August Theodor, tyff Filo- log og Oldforffer, f. 1815, d. 1876, studerede i Leipzig, blev 1851 Professor i græst og romanst Literatur i Zürich og 1864 Professor i Heidelberg. Af hans mange udmærkede Skrifter fan nævnes: De Iliadis carmine disserationes" (7 Bd., 1857 -59),,De Odysseae carminibus" (3 Bd., 1862-63) og Det græste Krigsvæsens Historie" (1857). Kolle, Claus Anton, danst Maler, f. 1827, d. 1872, blev 1847 udlært som almindelig Maler- svend, men øvede sig ogsaa som Kunstner og vandt 1850 og 1852 Kunstakademiets Sølvmedalje. Han uddannede sig først i Retning af Deforations- og Figurmaleri, men gif senere over til landskabs- maleriet. Af hans Arbeider, som vidner om et betydeligt Talent og udmærker sig ved en fin og selvstændig Opfatning, kan nævnes „Kristus i Emmaus" (Alterbillede), Parti ved Nemispen" og "Taleren paa Meen". Kollehornede (Clavicornia), Insektgruppe af de Helvingedækkedes Orden, udmærker sig ved, at Følehornenes yderste Led er de tykkeste, saa de ser ud som en Kolle eller Klubbe; til denne Gruppe hører Aadselbillerne, Fleskeklanneren og Vandkjærene. Kellesværmeren (Zygæna Filipendula), In- sett af Sommerfuglenes Orden, med blaagrønne, rødplettede Forvinger og blodrøde Bagvinger med fort Rand. Den forekommer almindelig i Norge. Kölliker, Rudolf Albert, schweizist Anatom og Histolog, f. 1817, studerede i Zürich, blev 1845 Professor i Anatomi sammesteds og 1847 Pro- fessor i Würzburg. Sit videnskabelige Ny har Sit videnskabelige Ny har han især grundet ved fine Forskninger i den mikro- stopiste Anatomi. Af hans Skrifter fan nævnes: "Haandbog i Læren om Bindevævet hos Wienneffet" (1867), Mikroskopisk Anatomi" (2 Bd., 1850-54) og Menneskets Udviklingshistorie" (1861). Köln (fr. Cologne), By i den preussiske Rhin. provins, 7 Mil nordost for Aachen, med 135,000 Indb. Byen, som er en Fæstning af første Rang, er ved tvende Broer over Rhinen forbunden med den ligeoverfor liggende By Dent. Den er meget uregelmæssig bygget og har især langs Rhinen imale, mørke Gader med gammeldagse Huse. Først i den nyere Tid er der opført adskillige tids- mæssige Bygninger, af hvilke fan nævnes Wuféet, Industriskolen, Realskolen m. fl. Byen har 26 Kir fer, hvoraf den mærkeligste er den saakaldte Kölner Dom. Dette den gotiste Bygningskunsts største Mesterverk er en forsformet Basilika, den samlede Længde er 380 Fod, største Brede 194 Fod og Hoiden til Tagryggen 193 Fod. Dens to høieste Taarne er 497 Fod høie, og hele Kirken bedækker et Fladerum af ca. 14,000 v.alen. Kölnerdomen paabegyndtes 1248 af Erfebiffop Konrad af Hoch- staden, men fra 1509 stansede Arbeidet saagodtsom ganffe og gjenoptoges først efter Kölns Indlemmelse i Breusien 1815. 1863 fuldførtes Kirkebygningen, og 1880 de sidste Taarne. AfByens andre Kirker kan nævnes Gereonskirken, Mariekirken, Apostelkirken og Kunibertskirken; den sidste er især rig paa ældre Kunstverter. Byens Handel og Dampskibsfart er meget betydelig, og Industrien staar paa et høit Trin. De vigtigste Udførselsartikler er Tobat, Lim, Tapeter, Eau de Cologne, Sæbe, Læder, Maskiner og Kemikalier. Industrien beskjeftiger sig især 220 Königsberg med Fabrikation af Tøier, Sukker og vellugtende Vande. Köln anlagdes Aar 37 f. Kr. af Ro- merne og faldtes oprindelig Ubiorum oppidum, hvilket Navn Aar 50 e. Kr. forandredes til Colonia Claudia Agrippina efter Keiser Klaudius's Hustru. 475 blev Byen de frantiste Kongers Residens, fom 511 til Auftraften og 870 til Tyskland. I Be- gyndelsen af det 13de Aarh. traadte den ind i Danseforbundet og blev en af dets Kvartérstæder. I det følgende Aarh. var Byens Folkemængde 150,000, men under de paafølgende Uroligheder fank den i Magt og Anseelse. König, Friedrich, Hurtigpressens Opfinder, f. 1774 i Eisleben, d. 1833, fom i Bogtrykferlære og begyndte 1800 en Boghandel i sin Fødeby. 1804 gif han til Hamburg, derefter til Wien og Petersburg for at søge hjelp til Udførelsen af fin dé om at erstatte Haandpressen i Bogtrykkerierne med en Maskine. I denne Tid stiftede han Be= fjendtskab med Mekanikeren Andreas Bauer fra Stuttgart, og disse to Mænd konstruerede 1810 i England en Fladtrykmaskine. Næste Aar tog han Patent paa en Cylindertrykmaffine, og 1816 paa en saakaldt Dobbeltrykmaskine, hvorpaa begge Sider af et Art tryffes samtidig. Aaret efter vendte de to Kompagnoner tilbage til Tyskland og op- rettede under Firma König & Bauer et Maffin byggerverksted i Würzburg, hvilket har faaet et velfortjent Ry, og som efter Vaners Død (1860) fortsættes af Königs Sønner. Til April 1882 havde Firmaet leveret 3,000 Bogtrykkerpresser. König eller Koenig, Heinrich Josef, tyst Romanforfatter, f. 1790, d. 1869, var 1816-47 i hessist Statstjeneste og valgtes 1832, 33 og 47 til Medlem af Landdagen. Paa Grund af fine politiske og religiøse Ansfuelser kom han i Konflikt baade med Regieringen og Geistligheden, der endog erkommuniserede ham. Han var en frugtbar For- fatter, som udgav et stort Antal Berker, deriblandt: Den høie Brud" (2 Bd., 1833), „Waldenserne" (2 Bd., 1836), Williams Digten og Tragten" (2 Bb., 1839), Clubisterne i Mainz "(3 Bd., 1847), Kong Jeromes Carneval" (1855), „Fra Saalfeld til Aspern" (1864) m. fl. " Königgräs, Fæstning og By i Bøhmen, ved Elben, 13 Mil oft for Prag, med 5,500 Indb. Her stod 3die Juli 1866 det blodige Slag mellem Breusserne under Prins Karl og den preussiske Kronprins og Østerrigerne og Sachferne under Felttøimester Benedek. Slaget varede i tolv Timer og endte med Preussernes fuldstændige Seier. Disse havde 10,000 Mand Døde og Saarede, Østerrigerne 19,000, hvorhos 18,000 toges_tiffange. Slaget, som ogsaa taldes Slaget ved Sadowa, var afgiørende, idet Østerrige strap efter nødtes til at slutte Fred. Königsberg, By i det nordøstlige Preussen, ved Floden Pregel, en Mil ovenfor dens Udløb i Frische Haff og 17 Mil nordost for Danzig. Byen, der er stærkt befæstet, ansees som Kongeriget Preussens tredie Residensstad. Indbyggerantallet er 123,000. Den ældre Bydel er mindre regelmæssig bebygget, hvorimod de nyere Bydele har brede Gader og an felige Huse. Blandt de offentlige Bygninger bør nævnes: Slottet, Domfirfen, grundlagt 1332, Uni- versitetet, stiftet 1544, med et Bibliothel paa 220,000 Bind og 70 Lærere, Justitspaladset, Børsen m. fl. Der er talt 16 Kirker, deraf en katholst, et mennonitist
