dem kom Franskmændene og Englænderne. Holland, Belgien, Frankrige, England og de Forenede Stater er for Tiden de Lande, som er bedst forsynede med Kanaler. Af Kanalerne i de nordiske Lande fortjener især at nævnes den svenske Trollhättakanal (s. d.), som udgjør en Del af Vandforbindelsen mellem Kattegat og Østersjøen. Den nyere Tids største Verk paa dette Omraade er Suezkanalen (s. d.), anlagt under Ledelse af Franskmanden de Lesseps 1859—69. Den samme berømte Ingeniør har i de sidste Aar virket for Anlægget af en Kanal over Panamaeidet, og dens Udførelse kan nu (1881) betragtes som sikret. — Det norske Kanalvæsen er en Institution, som i Lighed med Jernbanevæsenet, Veivæsenet, Havnevæsenet osv. besørger planlagte og udførte de den underlagte offentlige Arbeider, nemlig samtlige Vandbygningsarbeider i Elvene. I dets Spidse staar en Kanaldirektør med saa mange Ingeniører, som for Tilfældet tiltrænges. Kanaldirektøren er desuden Indre-Departementets Konsulent i alle Vandspørgsmaal. Til Understøttelse af mindre private Arbeider, sigtende til Regulering af Vasdrag, Forebyggelse af Elvebrud, Lettelse af Færdsel og Flødning osv., bevilges aarlig af Storthinget en vis Sum, der forvaltes af Indre-Departementet, ligesom der i Regelen af Kanalvæsenet tilstaaes fri Ingeniørhjelp ved disse Arbeiders Undersøgelse og Planlæggelse og undertiden ved deres Udførelse. — Færdselen paa de norske Elve og Indsjøer er ikke ubetydelig, da de fleste af disse sidste er seilbare og i de senere Aar befarede af Dampskibe. For at lette Færdselen paa Elvene og sætte flere af de seilbare Sjøer i indbyrdes Forbindelse eller i Forbindelse med Havet er flere kunstige Færdselsveie (Kanaler) anlagte. Dampskibsfart finder for Tiden Sted paa følgende Sjøer og Elve: Fredrikshaldsvasdraget, hvis mange Sjøer er satte i indbyrdes Forbindelse ved Fredrikshaldskanalen, hvorved aabnes en 76 Kilometer lang Færdselsvei fra Femsjøen ved Fredrikshald til Skullerudvandet i Høland. I Kanalen findes 12 Sluser, og den kan befares af 1,7 Meter dybtgaaende Fartøier. — Det Glommenske Vasdrag: 1) Fra Fredriksstad til Sannesund, 13 Kilom.; 2) fra Sarpsborg til Lekumelvens Udløb, 30 Kilom.; 3) paa Indsjøen Øieren fra dennes Sydende til Jernbanestationerne Lillestrøm og Fetsund, 35 Kilom. (Vandstanden paa Øieren holdes om Sommeren paa farbar Høide ved Hjelp af den bevægelige Dam ved Mørkfos); 4) fra Aarnæs Jernbanestation opad Vormen gjennem Slusen ved Eidsvold og over Mjøsen til Lillehammer, en Længde af tils. 130 Kilom. Farten kan til enkelte Tider med et lidet Dampskib fortsættes opad Laagen 10 Kilom. Vormen og Slusen ved Eidsvold kan kun befares til enkelte Tider af et 1,7 Meter dybtgaaende Dampskib. — Det Drammenske Vasdrag: 1) Paa Randsfjorden fra Jernbanestationen ved dennes Sydende til Odnæs i Fluberg, 70 Kilom.; 2) paa Aadalselven, Spirillen og Bægna fra Jernbanestationen Heen til Sørum i Nes, 60 Kilom.; Aadalselven fra Heen til Kongsstrømmen (Spirillen) og Bægna fra Spirillen til Sørum er farbargjort ved Strømkanaler og kan befares af 1,7 Meter dybtgaaende Fartøier. 3) paa Krøderen fra Jernbanestationen Krøderen til Gulsvik i Krødsherred, 65 Kilom. Desuden finder en mindre Dampskibs-
Kanarifugl
fart, væsentlig Godstransport, Sted paa Indsjøen Ekern. — Det Skienske Vasdrag: 1) Den nedre Del af Elven fra Porsgrund til Skien, ca. 7 Kilom.; 2) paa Skienselven fra Skiens Havn gjennem Skienskanalen til Nordsjø og over denne og Hitterdalsvand til Notodden i Hitterdal, ca. 56 Kilom.; i denne Kanal findes 4 Sluser, hvoraf 1 ved Skien og 3 ved Løveid; Vasdraget kan i sin Helhed befares af ca. 2 Meter dybtgaaende Dampskibe; 3) paa Vestvandene — Flaa-, Hvideseid- og Bandaksvandene — i Øvre Telemarken fra Strengen i Lunde til Dalen i Mo, 62 Kilom.; 4) paa Silgjordsvand i Silgjord fra Ulvenæsset til Moen, 14 Kilom.; 5) paa Tinsjøen i det østtelemarkske Vasdrag fra Tinoset til Sigursrud i Tin, 34 Kilom. — Kragerø Vasdrag: Paa Tokevand (øvre og nedre), ca. 22 Kilom. — Arendals Vasdrag: 1) Fra Arendal til Helle i Øiestad, ca. 11 Kilom.; 2) paa Nisser- og Vraavandene fra Tvetsund i Nissedal til Vraaledaasen i Vraadal, ca. 56 Kilom.; Nisser- og Vraavandene er forbundne ved en Sluse, der kan befares af 1,6 Meter dybtgaaende Fartøier; 3) paa Fyrrisvand fra Sydenden til Molands Kirke, ca. 23 Kilom. — Landvikskanalen forbinder de to smaa Vande Landviks- og Redalsvandene med Havet, ca. 11 Kilom. — Topdals Vasdrag: 1) Fra Kristianssand til Boensfos i Tvetsogn, ca. 16 Kilom.; 2) fra Topdalsfjorden gjennem Ronerne til Drangsvandene i Oddernæs, ca. 10 Kilom. — Torrisdals Vasdrag (Otteraaen): 1) Fra Kristianssand til Mosby i Oddernæs, ca. 11 Kilom.; 2) paa Kilefjord fra Kile til Fænnefos i Evje, ca. 25 Kilom.; 3) paa Byglands- og Aaraksfjordene fra Guldsmedemoen i Bygland til Ose i Valle, ca. 37 Kilom. Byglands- og Aaraksfjordene er forbundne ved en Sluse i Storstrømmen, der kan passeres af 1,3 Meter dybtgaaende Fartøier. — Nidelven: Paa Selbosjøen fra Brøtten i Klæbo til Selbo, ca. 33 Kilom. — Snaasen Vasdrag: Over Snaasenvandet, ca. 36 Kilom. — Desforuden findes der Dampskibe paa flere mindre Vande og Elvestykker, hvor Farten dog er temmelig ujevn og usikker, og hvor Dampskibene væsentlig anvendes til Tømmerslæbning. Der finder saaledes regelmæssig Dampskibsfart Sted paa de norske Elve og Sjøer i en samlet Længde af ca. 953 Kilom.
Kanapé, Sofa.
Kanarifugl, (Fringilla canaria), Sangfugl af Finkeslægten, hprer hjemme paa de Kanariske Øer, især Madeira, men er for længe siden bleven overført til Europa, hvor den meget almindelig holdes i Bur. I vild Tilstand er Hannen oventil grøngul, under Bugen guldgul, paa Siden hvidagtig med brune Pletter og Striber; Hunnen er mere smudsig farvet. Den tamme Fugl er i Regelen citrongul, men forekommer ogsaa hvid, graa, brun og flerfarvet. I vild Tilstand bygger Kanarifuglen et kunstigt Rede, hvori den lægger 5—6 blaagrønne Æg, som Hannen og Hunnen skiftes om at udruge; i tam Tilstand ruger kun Hunnen. Kanarifuglen forplanter sig let i Fangenskab og avler ogsaa Bastarder med nær beslægtede Arter, saaledes med Stillidsen; den fodres med forskjellige Frøsorter (Hampe-, Hirse-, Valmue- og Kanarifrø) samt af og til med Grønt. Den synger hele Aaret, undtagen i Fjerskiftningstiden, og kan lære at efterligne andre Fugles Sang samt udføre
