Kvitlaaring 215 Kvætere forte Felttog i 1788. Den norfte Styrke, som Kvæg, se Hornfvæg. - Kvægavl eller Fæ bestod af noget over 8,000 Mand under Prins drift udgjør i alle Verdensdele en af Landbefolk- Karl af Hessen, ryffede i to Kolonner over Grænd- ningens vigtigste Næringsveie og staar hos de sen ved Svinesund og Krogstrand. Generalleitnant fultiverede Nationer i noie Forbindelse med Ager- Hjerta, som fommanderede de svenste Tropper paa bruget, idet den ene Bedrift for en stor Del er dette Operationsomraade, sendte en mindre Styrke afhængig af den anden. I enkelte Lande, f. Ex. under Oberst Tranefeldt frem til Grændsen for England og Holland, har man ved hensigtsmæssig saavidt mulig at hindre Nordmændenes Fremryk- Røgt, Fodring, Valg af Avisdyr osv. bragt Kvæg- ning. De norske Troppers Overmagt tvang Trane avlen op til et meget høit Standpunkt, ligesom feldt til at trække sig tilbage til kvistrum, hvor man ogsaa i de mere fremstredne Kulturlande ind- han, efter at have erholdt nogle Forstærkninger, retter fin Kvægavl efter Forholdene, saaledes at der den 27de Septbr. indtog en forstanset Stilling. et Sted lægges an paa at udvikle Dyrenes Melle- Efterat Karl af Hessens Avantgarde allerede næste evne, et andet Sted paa at opnaa den størst mulige Dag var ankommen foran Stillingen, blev denne Kjødvegt. I Norge er Kvægavlen Landbefolk- den 29de angreben i Fronten, paa samme Tidningens fornemste Indtægtskilde, og dens Afkast- som en Styrke paa omfr. 1,000 Mand norske Tropper under Generalmajor Mansbach funde true dens Ryg. Efter en fort Fegtning maatte Tranefeldt overgive sig. Nordmændenes Tab var omtr. 20 Mand Døde og Saarede, medens den fiendtlige Styrke foruden ca. 40 Mand Døde og Saarede ogsaa havde et Tab af over otte hundre Fanger. Nordmændene kunde allerede den 30te Septbr. besætte Uddevalla og den 3bie Oftbr. Wenersborg. Kvitlaaring, se Starv. Kvittering, en skriftlig Erklæring, som Modta- geren af en Bengefum afgiver for, at denne er ham overleveret eller betalt. Kvittere, ftriftlig erflære, at et Pengebeløb er betalt. - Kvota ell. Kvotadel, den Andel, fom tilfom mer en af noget, der skal deles mellem flere. Kvotient, i Regnefunsten det Tal, som frem kommer ved Division. Hvis et helt Tal iffe gaar op i et andet, faldes det største hele Tal, hvis Produkt med Divisor er mindre end Dividenden, ufuldstændig kvotient. Ved fuldstændig kvotient forstaaes da den ufuldstændige forøget med en Brøt, hvis Teller er Resten, og Nævner Divisor. Kvædetræ (Cydonia vulgaris), Træ af Kjerne frugtfamilien, adskiller sig fra Eble- og Bære træet ved, at der i hvert Frørum findes 8-14 Kjærner, medens der hos blet og Pæren kun findes 2 Frø. Blomsterne staar enlige og er store, hvide eller blegrøde; Frugterne er store, æbles eller pæreformede, citrongule og udvendig filtede. De har en sammensnerpende, derhos sødlig eller syrlig Smag og en meget behagelig aromatisk Lugt. I raa Tilstand er de uspiselige, men nydes fogte samt som Gelé, Most osv. Frøene indeholder i fin Stal en stor Mængde Slim, som fan udtræffes med Vand og benyttes som Lægemiddel, især ved Dienbetændelser, samt i Konditorierne. Kvæde- træet er sandsynligvis hjemmehørende i Transkau kasien eller Landene søndenfor det Kaspiske Hav, men dyrkes nu i de fleste europæiske Lande, og i varme Sommere modnes Frugten ved Kristiania. anden Art, Cydonia Japonica, fra Japan, har tornede Grene og smukke røde Blomster; Frugten er af en behagelig Smag og spiselig ogsaa i raa Tilstand. Den dyrkes ofte i Europa og langs Norges Bestkyst lige til Nordland. varme Sommere giver den moden Frugt ved Kristianssand. Kvædfjord, 1) Prestegjeld paa Hindøen i Tromsø Amt. 2) en ca. 3 (2 norffe) Mil lang Fjord i Prestegjeldet af samme Navn, paa Hindpens Nordside. - ning antages i et Middelsaar at gaa op til henimod 120 Mill. Kr. Antallet af Hornkvæg i Norge udgjorde ved Udgangen af 1875 1,016,617 Styffer. Kvægpest, en overordentlig smitsom og farlig Febersygdom hos Hornkvæget, antages at udvikle sig paa de russiske Stepper og derfra at være forplantet til de vestligere Lande. Den har gjentagne Gange herjet de europæiske lande og foraarsaget store Ødelæggelser. Man beregner, at ca. 90 % af de angrebne Dyr dør. Helbredelsen er yderst ufiffer, og det eneste virksomme Middel mod Sygdommens Udbredelse er derfor en strengt overholdt Afsperring famt Slagtning af de angrebne Dyr og Forbud mod Indførsel af Kvæg fra de Lande, hvor Syg- dommen hersfer. Forholdsregler i saa Henseende er blevne vedtagne paa en international Kongres i Wien 1871. Kvægpesten kan ogsaa angribe Faar, nten optræder hos dem meget mildere. Kvakere (engl. Quakers, d. e. „Stjelverne"), Medlemmer af et eget religiøst Samfund, som stiftedes af George For i England i Midten af det 17de Marh. De falder sig selv Vennerne", men fik det Navn, hvorunder de er almindelig be fjendte, af fine Modstandere, efter Sigende fordi For engang, da han for fin Betjendelses Styld var stillet for Retten, sagde til Dommerne: "Skjelv for Herrens Ord". For optraadte første Gang 1646, 23 Aar gl., og samlede omkring sig talrige Tilhængere, som sluttede sig sammen til Menig- heder og som afveglende blev forfulgte og tolere- rede. Mange af dem udvandrede, især til Nord- amerika og Vestindien, men ogsaa til Holland og Friesland; under Jakob den anden, da deres Vil- faar var ganske taalelige, satte de sig fast i Skot- land og Irland. Af de udvandrede Kvækerkolonier er den ved Delaware i Nordamerifa mest befjendt; den fit efter sin Grundlægger William Penn Nav- net Bennsylvanien. Under Vilhelm den tredie fif Kvæferne i England fuld firkelig Frihed, og snart efter stilledes de i Amerika ogsaa i borgerlig hen- seende ved siden af de andre kristne Kirkesam- fund. De er endnu hovedsagelig udbredte i Eng- Land og Nordamerika. Kvaterne har ingen egentlig for dem særegen firkelig Troesbekjendelse; dog gjelder for dem som symbolst Bog Robert Barclays oprindelig paa Engelst skrevne Cate- chismus et fidei confessio" (1679); med denne ftaar samme Forfatters Theologiae vere chri- stianae apologia i Forbindelse. Foruden i disse Skrifter findes Kvaternes Lærdomme fremstillede i For's, G. Keiths, Penns m. fleres Bøger. Kjer- nen i deres være er Talen om det indre, gud- dommelige Lys, som skal være boende i Menneffets
