Kvebek men og de tyffere Grene har en stærkt bitter Smag; det kommer i Handelen og benyttes i Medicinen, meft som Dekokt, som let stærkt virkende Middel navnlig mod svækket Fordøielse. Raspet Kvasfiatræ, fugtet med Vand og tilsat med Suffer, er en farefri og fiffer Fluegift. Navnet Kvassia bruges ogsaa om et Træ af en anden Slægt, Simaruba excelsa, som vorer paa Jamaika og de smaa Antiller og bliver indtil ca. 100 Fod høit. Det har Riſper af hvide Blomster og forte Kapselfrugter; dets Ved og Bark bruges i samme Diemed, som det ægte Kvassia- træ. Det virksomme Middel i Kvassta er et eget indifferent Stof, Kvassiin, som frystalliserer i smaa, hvide Prismer og har en stærkt bitter Smag. Kvassia bruges undertiden i Bryggerierne som Surrogat for den kostbarere Humle. Kvebek (Quebec), By i Kanada i engelsk Nord- amerika, Hovedstad i Provinsen af samme Navn, ligger paa Nordsiden af Lorensfloden, ved St. Charles-Rivers Udløb i denne, og har 60,000 Indb., hvoraf over to Trediedele af fransk Herkomst. Byen er stærft befæstet og er en af Amerikas fasteste Militærpositioner. Af offentlige Bygninger findes mange og tildels ftorartet anlagte, men ingen af fremtrædende arkitektonisk Skjønhed. Den øvre Del af Byen er den smukkeste; herfra haves en prægtig Udsigt over den nedre Stad, som er For retningslivets Hovedsæde. Af høiere Dannelses- anstalter findes i Kvebet et Seminarium med det dermed forbundne Laval-Universitet, den proteftan- tiffe High School of Quebec, Morrin College og flere andre. Det 1824 stiftede literære og historiske Selftab har et godt Bibliothek. Byen er Sæde for en anglikansk Biskop og en katholst Erkebiskop. - Kvebeks Havn er rummelig og god; den er tilgjengelig for de største Stibe, men i Regelen tilfrossen fra Midten af December til ud i April. Handelen, især med Trælast, er særdeles livlig. Kvebek anlagdes 1608 af Franskmændene; 1629 blev den erobret af Englænderne, men 1632 given tilbage. 1663 blev den Hovedstad i Kanada. 1690 og 1711 blev den forgjeves angreben af Eng- lænderne, hvorimod den 1759 maatte overgives til disse, esterat Franskmændene i Nærheden havde lidt et Nederlag. 1760 søgte Franskmændene forgjeves igjen at sætte sig i Besiddelse af Byen, som de der- paa 1763 maatte afstaa. 1775 blev den beleiret af de Forenede Stater, men funde iffe indtages og forblev ved Freden 1783 i Englands Besiddelse. Kveite, se Flyndre. veke (Triticum repens), en vildtvorende vede art med stivt opret Ar og tilspidsede eller braad- dede Agner; den har en vidtforgrenet, frybende Rodstof, hører til de besværligste Ugræsarter i Ageren og er vildtvorende lige til 70%. Den plantes med Held paa Flyvesand, da dens Rodstok binder Sandflugten. Rodstoffens Stud indeholder Suffer og Gummi og bruges i Medicinen." Kveldulv, se Ulv Bjalfessøn. Kvercitron, et gult Farvestof, som faaes af Quercus tinctoria, Q. nigra og Q. citrina, ftore Træer af Egefamilien, som alle vorer i Nord- amerifa, og hvis Ved forekommer i Handelen under Navn af gult Egetræ. Kvercitron er Træernes Bark i raspet Tilstand og bruges baade i Farve rierne og til Garvning. Kvernbit, den norske Konge Haakon Adelstens Sverd, som han fit af sin Fosterfader Kong Athel- 213 | Kviksølv stan. Dets Klinge skal have været saa god, at Haakon med det kunde hugge gjennem en Kvern- ften lige til Diet. Kvernæs, Prestegjeld i Nordmøre, Romsdals Amt, nær Kristianssund, bestaar af Sognene Kvernæs, Bremsnæs, Kornstad og Eide. Kvider (kvidr), tidligere enflags Jurydomstol i Norge og paa Irland. Under Søgsmaal ud- nævntes et vist Antal af Barternes Naboer (5, 9 eller 12) for at overveie Sagen og afgive Kjendelse. Kvietisme, en mystist-religiøs Retning, som under dette Navn (af qvies, Ro) opstod i Spanien og Frankrige i det 17de Aarh., men hvis første Spor kan føres tilbage til den gammelkristelige Mystit, ja endog til Nyplatonismen. Dens høiefte Maal bestod i en rolig, blot ffuende Hensynken i Guddommen, en fuldstændig Opgiven af enhver egen Tante og ethvert Ønste; man skulde iffe engang bebe Gud om noget eller taffe ham for noget, for iffe at vise Egeninteresse, men blot finde sig i, hvad Gud lod ste. At denne Aands- retning sterkest kom tilsyne paa den nævnte Tid, synes at være en Følge af, at dybere Tænkende, fom ifte følte fig tiltalte af Katholicismens Gjer- |ningshellighed og verdslige Væsen, men som heller iffe funde gaa med paa Reformationens virksomme Tro og fraftige Fremadftræben, søgte at vinde Fred med Gud og fin Samvittighed gjennem en fuld- stændig Selvopgivelse. Frants af Sales (b. 1622), der blev kanoniseret af Paven, var inde paa denne Lære. Men da den spanske Prest Molinos (d. 1696) førte den videre, fit Paven og især Jesuiterne Dinene op for dens for Katholicismen nedbrydende Netning, og 1687 blev den ved en pavelig Bulle fordømt som kjætterft. Mest Opsigt gjorde dog Kvietismen, da den blev Gjenstand for Forhand- linger i den franste Kirke og ved Ludvig den fjor- tendes Hof, idet den aandrige, men sværmerste Dame Jeanne Marie Bourier de la Mothe Guyon (f. 1648, d. 1717), som var en af Seftens mest fremragende Medlemmer, en Tid fandt Beskyttelse hos Mad. Maintenon og endog fit Medhold af Fénélon. Efter Guyons Fængsling og Død og Fénélons (især af Bossuet bevirkede) Domfældelse, hører man lidet til Kvietisterne som særskilt Seft. - Kvikne, Prestegjeld i Hedemarkens Amt, ved Grændsen af Søndre Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Kvitne og Indset. I Kvifne var tid- ligere et Kobberverf, som nu er nedlagt. Kviksølv (tem. Tegn Hg), et metallisk Grund- stof, som findes enten gedigent i ringe Mængder, indsprengt i smaa Draaber i Bergart, eller i temist Forbindelse med Svovl som Cinnober. Det allermeste Kvitsølv vindes af denne Erts, enten ved Destillation under Luftens Adgang, hvorved Svovlet oxyderes til Svovlsyrling, eller ved Behandling med Kalf, hvorved der dannes svovlsur Kalt og frit Kviksølv, eller med Jern, hvorved Svovlet danner Svovljern. De rigeste Kvitsølvgruber findes i Kalifornien, Sydamerika, Spanien (Almaden) og Krain (Idria). Den samlede Produktion anfloges 1877 til ca. 92,000 Centner til en Værdi af ca. 32 Mill. Kr. Kviksølvet har Metalglans, Farve omtrent som Tin og er under almindelig Temperatur flydende; det ser da ud omtrent som smeltet Tin. 360° C. foger det; ved 39,5° C. bliver det fast og kan da hamres og strækkes som Tin og - - Ved
