Kvanne til Tromsøfundet, dels til Lenviks Prestegjeld og adstilles fra Fastlandet ved Strømfjorden og Sand nassund. Baa den Side, som vender mod havet, gjennemstjæres den af flere Fiorde, hvoriblandt Katfjord, Ersfjord og Kalfjord er de vigtigste. Den omgives i Vest af en Rætte Smaager (Edg, Hillesø, Tuso, Havo, Vengsø m. fl.). Den har flere betydelige Fieldhøider, af hvilke fan nævnes Bremnæstinderne, Skamtinden, Trom men og Blaamanden. 2) i Finmarkens Amt, mellem Seiland og Refsbottenfjord. dens Vestside ligger Byen Hammerfest. Paa 212 Kvanne (Angelica Archangelica), Plante af de Skjermblomstredes Familie, med trind, indtil 6 Fod hoi Stilt, store, fjerdelte Blade og gul- grønne Blomster. Den forekommer almindelig i Fjeldegne. Planten har en stærkt aromatist Lugt, og dens Rod, som indeholder en flygtig Olie, an vendes i Medicinen. I det nordlige Norge spises de unge Stilke, og et Affog af Planten, hvilket er et stærkt sveddrivende Middel, anvendes med Held mod Forkjølelse og forskjellige Sygdomme, som Stjørbug. Kvantitet, Mængde, Størrelse. Kvanti- tativ, som har Hensyn til Størrelsen alene og sætter Beskaffenheden ud af Betragtning. Kvantum, Mængde. Kvantitet, i Lydlæren den Tidslængde, som behøves for at udtale en Stavelse. Man stielner med Hensyn til Kvantiteten mellem lange Stavel- ser, som betegnes ved, og forte, hvis Tegn og forte, hvis Tegn er. Stavelser, der saavel fant udtales fort som langt, betegnes med Stavelsernes Kvantitet spiller en Hovedrolle i de antike Sprogs Prosodi, mindre i de modernes. Kvarantæne, ell. Karantæne, Assverring eller Observation af de til et Sted ankommende Personer eller Gjenstande, som fan befrygtes at føre en smit- som Sygdom med sig. Allerede tidlig søgte man at hindre smitsomme Sygdommes Overførelse fra den ene Person til den anden ved at afsperre den Syge. J Slutningen af det 15de Aarhundrede bestemte den venetianske Republik, medens Pesten rajede i Øvreitalien, at alle til Byen ankommende Personer førend de betraadte dens Grund skulde underkaste sig et 40 Dages Ophold (it. Quaran- tina, deraf Navnet Kvarantæne) i en dertil op- rettet Anstalt. Dette Erempel fulgte i Tidens Løb de andre Nationer, først og fremst de sjø- farente, og Kvarantænevæsenet er nu overalt fast indrettet, men i Regelen indskrænket til at gjelde for Personer eller Ting, som kommer fra Lande, hvor Best, Kolera eller den gule Feber herffer. Saadanne Fartøier faar i Regelen fun Tilladelse til at løbe ind i en Havn, naar de medbringer et skriftligt Vidnesbyrd om Sundhedstilstanden paa det Sted, hvorfra de kommer. Alt efter den større eller mindre Fare, som kan antages at være forhaanden, paalægges Stibet en længere eller fortere Kvaran- tæne og anvises et bestemt Sted til at lægge fig for Anker paa. For at forhindre Samkvem med Land eller med andre Stibe omgives det vedkom- mende Fartøi med Vagtbaade. Levnetsmidler og andre Fornødenheder bringes ombord med behørige Forsigtighedsregler, f. Ex. ved at overrækkes paa lange Stænger. Samtidig udluftes Skibet, og Ladningen desinficeres. Kvarantæne har vist sig at være et virksomt Middel til at hindre Syg- Kvassia dommes Indtrængen, men maa nødvendigvis virke ufordelagtig paa Handelen og Samfærdselen overhoved, hvorfor mange har taget Order for dens fuldstændige Afskaffelse. Kvart, den fjerde Tone i en Toneart, eller det fjerde Trin fra en hvilkensomhelst Tone, f. Ex. -a, -. (Se Intervaller.) Ogsaa A-strengen paa Biolin, Bratsch og Violoncel. - I Fegte- funsten et Hug eller Stød, som rettes mod Mod- ftanderens venstre Side. Kvartal ell. Kvarter, Del af en By, oftest omgivet af Gader paa 4 Kanter. Kvartal som Tidsbetegnelse er det samme som Fjerdingaar. Kvarter, se Kvartal; som Tidsbetegnelse Time 15 Minuter; som Længdemaal 4 Alen 6 Tommer. Ogsaa en Soldats eller en Militærafdelings Bolig udenfor Kasernen. Første og sidste kvartér, se Maane. Kvartet, Musikstykke for fire Sang- eller Ju- strumentalstemmer; ved en Instrumentalkvartet forstaaes i Regelen en Komposition, et Styffe i Sonateform paa 3 eller 4 Satser enten for to Bioliner, Bratich og Violoncel (Violinfvartet, Strygekvartet), eller for Piano, Violin, Bratsch og Bioloncel (Pianofvartet), eller hvilkensomhelst anden Sammenstilling af 4 forskjellige Instrut menter. Kvartet faldes ogsaa de Sangere eller Musikere, som udfører firstemmige Musikstykker. - Kvarts, et meget almindeligt Mineral, er en Bestanddel af mange Bergarter, saasom Granit, Gneis, Sandsten osv. Gneis, Sandsten osv. Krystalliseret optræder Kvartsen i Gsidige Spiler med tilsvarende Pyramide- spids. Kvartsen er overhoved glaslignende i Glans, i Bruddets Udseende, i Haardhed (7), som ogsaa i Egenvegten (2,6). Den bestaar af Kiselsyre og fan være farveløs, gjennemsigtig eller hvidagtig; ved smaa indblandede Mængder af andre Stoffer an- tager den forskjellige Farver. Kvarts paavirkes tun af Fluorvandstofsyre; sammen med Soda fan den smeltes til et gjennemsigtigt Glas. Den giver livlige Gnister for Staalet. De hyppigst forekommende Kvartsarter er: almindelig kvarts, som er mere eller mindre uren og ugjennemsigtig. Berg- krystal faldes den vandflare Kvarts. De reneste Arter kan anvendes i Glas- og Porcellænsfabrika- tionen. Kvartsit og Kvartsskifer kaldes Bergarter, som helt bestaar af Kvarts. Kvarts- sand er Hovedbestanddelen i al den almindelige Sand, som forekommer i saa uhyre Masser over- alt paa Jorden. Naar den er ren, bruges den ligeledes ved Glasfabrikationen. - Flint, s. d. - Hornsten er en tæt Kvarts, som ligner Flint og indeholder Ler og Jernoxyd. Jaspis, Amethyst, Bergkrystal, Agat og Khal- cedon, se disse Art. - Kvass, en i Rusland meget anvendt Drik, som der træder isteden for Øl; den tilberedes sæd vanlig af ffraaet Korn og er af fur Smag; andre Sorter tillaves af bler og Bringebær og er meget velsmagende. Kvassia (Quassia), Planteslægt fra Vestindien og Sydamerita, omfatter Træer med femdelte Blomster, to Støvdragere og Stenfrugt.- Den bitre Kvassia (Q. amara) hører hjemme i de nordlige Dele af Sydamerika og dyrkes paa flere Steder baade der og i Vestindien. Det er et lidet Træ af 9-15 Fods Høide, med grøn Bark og sam- mensatte Klaser af høirpde Blomster. Træet af Stam
