Kultur Kultur, Dyrkning; Jordbundens Bearbeidelse for at giøre den stiftet for Plantevert; i overført Forstand bruges Ordet om Aandens Dannelse, Videnstabs og Kunsts Dyrkning. - Kultur planter, dyrkede Planter. Kulturhistorie, se historie. Kultivere, dyrke. Kulturkampen, se Tyskland. Kultus, Dyrkelse, Gudsdyrkelse, især deus ydre Former. Kultusminister, i nogle Lande Benævnelse paa Kirfeministeren. Kulor (fr. couleur), Farve. Kum, By i den persiste Provins Irak-Adsjemi, med 10,000 Jndb. og mange muhamedanske Hel geners Grave. Kuma, Flod i det sydlige Rusland, udspringer paa Nordsiden af Kaukasusbjergene og taber fig efter et Løb af ca. 60 Mil mod Øst i en Sænkning paa Vestsiden af det Kaspiste Hav. Dens Bredder udgjør den frugtbareste Del af Guvernementet Stavropol Kumaner ell. Komaner, en Follestamme, som omkring Midten af det 11te Aarh. trængte ind i Europa hinsides Volga og Jait og udbredte sig nordenfor det Sorte Hav indtil Donaus Munding og de østlige Karpater. Efter dem fik det senere Moldau Navnet Kumanien. De gjorde Plyndrings- tog til alle Kanter og grundede Kolonier i Ungarn. Den sidste og største af disse anlagdes af den fumanske Fyrste Kuthen, som 1238 fom til Ungarn med 40,000 Familier, efterat Kumanernes Hoved- styrke havde ligget under for Mongolerne. Min der om disse kolonier er to Diftrifter i Ungarn (i Komitaterne Pest og Heves), som fører Navn af Store og Lille-Kumanien. Kumanerne var sandsynligvis af ugriff Stamme ligesom Magya- rerne og er nu gaaede fuldstændig op i disse. Kumassi, Hovedstad i Negerriget Aschanti i Afrika, angives at have 100,000 Indb. Den be fattes og afbrændtes af Englænderne 1874. Kumis eller Kumys, en af Hoppemelt til beredt gjæret Drit, som bruges af Kirgiserne og de øvrige Steppefolk i Sydrusland. Det benyttes som Næringsmiddel, men er ogsaa med Held blevet anvendt som Lægemiddel mod Lungesvindsot og Blegsot. Ved Destillation erholder man deraf enflags Brændevin, som dog skal have en ubehages lig Fuselsmag. 206 Kunst hvori Artaxerres Mnemon feirede over fin Broder den yngre kyros (f. d.), som faldt i Slaget. Kunduriotis, Lazaros, en af de mest opofrende Grækere under Frihedskampen, f. 1768, b. 1852, levede som en rig og anset Stibsreder paa Hydra. Da Uafhængighedskrigen udbrød 1821, ofrede han og hans Broder uhyre Summer paa at befordre den og udrustede bl. a. paa egen Betostning 8 Stibe. Ved dette fatte de hele sin Formue til. Broderen Georg Kunduriotis deltog derhos personlig i Krigen og udmærkede sig i høi Grad, medens Lazaros som Præfident i fin Fødeps Senat virkede ved Raad og ved sin betydelige Indflydelse. Begge Brødrene hørte til Modstanderne af det engelſke Parti i Grækenland, ligesom de begge under Ka podistrias's Præsidentstab hørte til Oppofitionen. Georg var 1843 Præfident i Statsraadet og døde 1858. Kunduz, Landskab i piasien, paa den nordlige Straaning af Hindutusi, har henved en halv Million Indb. Det betragtes nu som en del af Afghanistan. Kunersdorf, Landsby i den preussiske Pro- vins Brandenburg; her blev Fredrik den anden slagen af Russerne og Østerrigerne 12te Aug. 1759. Kungsbacka, By i Halland i Sverige, nær Kattegat, med 600 Jndb. og Udførsel af Trævarer. Kungur, Ba i det russiske Guvernement Perm, ved Floden Sylva, med 11,000 Indb. Kunigunde den hellige, Datter af Grev Siegfried af Luxemburg, var gift med Keiser Hen- rik den anden. Efter sin Gemals Død trak hun fig tilbage til det af hende stiftede Kloster Kau- fungen ved Kassel og blev 1025 Nonne. Hun døde 1038 og blev sammen med sin afdøde Mand erklæret for salig; Innocens den tredie kanonise- rede hende. Kunst, i Almindelighed enhver ved Øvelse er hvervet Færdighed eller Duelighed; i snevrere Forstand betegnes ved dette Ord alene de saakaldte ftionne Kunster", Bygningskunst, Billedhugger- kunst og Malerkunst (med et Fællesnavn bildende Kunster), Musik, Poesi og Skuespilfunst, hvortil undertiden endnu regnes Talekunst (Rhetorik). Benævnelsen „stjønne Kunster" er forresten for= saavidt ukorrekt, som det Standpunkt ikke længer lader sig forsvare, at Kunsten i det hele blot stal Kumulation, Ophobning. I Retssproget 1) fremstille det skjønne; men Sprogbrugen har endnu Foreningen under én Sag af flere forskjellige Retsitte dannet noget andet Navn. Kunstakademi trætter, af hvilke enhver for fig vilde være Gjen stand for en særskilt Sag. Den kan opstaa dels bed, at en Citant underét indtaler flere Fordringer mod den samme Indstevnte, dels ved at en Citant under samme Sag gjør Fordringer gjeldende lige overfor flere Personer, eller endelig ved at flere Citanter i Fællesskab indtaler fine Fordringer mod den samme Person. 2) Sammenlægning af de entelte Straffe, fom idømmes en Forbryder, der har gjort sig styldig i flere Forbrydelser, for en hver af disse. I Almindelighed stanser dog Sammenlægningen ved en vis Grændse. Ifølge de fleste nyere Straffelove fastsættes imidlertid Straffen i saadanne Tilfælde underét for alle For- brydelser, saaledes at alene Straffen for den største Forbrydelse idømmes fuldtud, men gives et Tillæg for de øvrige, mindre Forbrydelser. Kunara, By i Babylonien, paa den østre Bred af Eufrat. Her stod 401 f. Kr. det berømte Slag, kaldes en høiere Læreanstalt til Uddannelse af bil- dende Kunstnere. dende Kunstnere. Saadanne fandtes iffe i Old- tiden, da den unge vordende Kunstner udelukkende var henvist til at søge sin Uddannelse privat som Elev i en Mesters Atelier. Først i Renaissance- tiden opstod enflags Akademier i Italien under Ledelse af flere af de mest fremragende Kunstnere; det første Akademi i fuldt moderne Forstand ſtif- tedes 1648 i Paris af Ludvig den fjortende. Nu findes i de fleste Lande Kunstakademier, som for det meste delvis har gjenoptaget den gamle Atelier- uddannelse, saaledes at Eleven, naar han i de laveste Klasser har tilegnet sig den nødvendige tekniske og videnskabelige Fordannelse, indtræder i en af ham selv valgt Mesters Atelier for der at uddanne sig videre. uddanne sig videre. Af de tyske Akademier har især Düsseldorfs og Münchens havt stor Ind- flydelse ikke blot paa den tyste, men ogsaa paa den norske og svenske Malerkunst; i den senere Tid
