Krækling Kræftfaarene voldsomme Blødninger, som i fort Tid kan virke dræbende. Kræft paa Træer er en uhelbredelig Sygdom, som ytrer sig i, at Bar- fen raadner. Barken antager en mørk Farve, sprækker og falder af, og Beden bliver fort og ud- sveder en ætsende Vædske. Den kan foranlediges af stærk Beskadigelse af Stammen og Grenene, men synes især at strive sig fra altfor fold og fugtig Jordbund. Krækling ell. Krækebær (Empetrum nigrum), en liden glat, lyngagtig Buff af krælling. familien (Empetreae), har nebliggende Stilte og opstigende Grene med smale, læderagtige, tæt stillede, altidgrønne Blade, som er rue i Randen og har en lysere Stribe langs Ryggen. Blom fterne er oftest trelet, mørkerøde, tredelte med tre Støvdragere og ftaar enlige i Bladhjørnerne; Frugten er bæragtig, fuglerund eller lidt fladtryft, glinsende sort, faftfuld og af en syrlig, iffe ube- hagelig Smag. Den vorer vildt overalt i Norge og i alle Polarlandene lige til Nordfjorden paa Spitsbergen (782° n. Br.). Bærrene samles i Mængde af Lapperne i det nordlige Norge, i Sa- mojedernes Land samt paa Grønland og Island og bruges om Vinteren som et godt Middel mod Stiørbug. Allerede i Begyndelsen af det 13de Aarh. lavede man paa Jsland af Krækling enflags Vin, hvortil man havde faaet Opskriften af Kong Sverre. Krøderen, en 5 Mil lang, men temmelig smal Indsjø i Sigdals Prestegjeld, Buskeruds Amt, be- fjendt for sine vatre og storartede Naturomgivelser. Krolhaar, halvlange Heste- og Kohaar, som toges, spindes og slaaes til et fast Toug, derefter udsættes for Barme og endelig opplukkes. De bruges til Udstopning af Madrasser og Stolesæder m. m. Kronikernes Bøger er Navnet paa to hifto- riffe Strifter i det Gamle Testamente. Den første Bog indeholder Slægtregistre fra Adam til David (Kap. 1-9), Sauls Død (Kap. 10) og Davids Historie fra den Tid, han blev Konge i Hebron, til hans Død (Kap. 11-29). Den anden Bog begynder med Salomo og slutter med Kyros's Rundgjørelse, der gav Jøderne Lov til at vende tilbage fra Babylon (538 f. Kr.) Forfatteren til Krønifernes Bøger fjendes ikke. Krosos, Alyattes's Søn, den sidste Konge i Lydien, fom paa Tronen omkring Midten af det 6te Marh. f. Kr. Han gjorde de lilleasiatiske Grækere statsfyldige til Lydien, udvidede Riget ved store Erobringer og samlede dels derved, dels ved udbyttet af fine Bergverker og Guldvaskerier ved Battolos saa uhyre Rigdomme, at en Kro- sos" senere ordsproglig er bleven brugt som Be- tegnelse for en umaadelig rig Mand. Solon tom paa fine Reiser til hans Hof og blev forevist alle Hans Rigdomme, men mindede ham om, at ingen fan prises lykkelig, før han ligger i fin Grav. Itte længe efter angreb han ifølge et af ham misforstaaet Orakelspar Kyros; han tabte fit Rige, blev slagen og tagen tilfange 542 og dømt til at brændes levende. Baa Baalet erindrede han Solons Ord og raabte tre Gange hans Navn; da Kyros fil høre Grunden til dette Udraab, sticen fede han ham Livet og Friheden og beholdt ham hos sig som Ven og Raadgiver. Han levede endnu under Kambyses. 201 Kuba Krøyer, Henrik Nikolai, danst Zoolog, f. 1799, d. 1870, studerede Medicin, Historie og Filologi ved Kjøbenhavns Universitet, gif 1821 til Græ fenland for at deltage i Frihedskrigen og blev 1826 Adjunkt i Stavanger, hvor han begyndte fine zoologiske Studier. 1830 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, deltog 1838-39 i den franske Er pedition til Nordkap og Spitsbergen, 1840-41 i Bellonas" Togt til Sydamerika og gjorde 1853 -54 Reiser til Vesteuropas og Nordamerikas Kyster for at undersøge Fisterierne; i famme Die- med har han ogsaa bereist de danske kyster. Siden 1842 var han Inspektør ved det natur- videnskabelige Museum. Af hans Strifter fan anføres Danmarks Fiffe" (4 Bd., 1838-53), De danske Østersbanfer" (1837) famt flere Læres bøger og mindre Afhandlinger. Hans Broder Hans Ernst Krøner, f. 1798, d. 1879, begyndte i sin Ungdom at studere, men opgav dette for at dyrke Musiken og blev 1844 Hofkantor ved Kri- stiansborgs Slotskirke. Han vandt især Anerkjen delse for fine flerstemmige Mandssange; af alle hans Kompositioner er Melodien til Oehlenschlä gers Der er et yndigt Land" bleven mest yndet og populær i Danmark. Sidstnævntes Søn Beter Severin Krøyer, f. 1851, er en af Danmarks mere begavede yngre Malere. - Ktesias, græst Historieskriver fra Knidos i Karien, var Livlæge hos Perferfongen Artaxerres Mnemnon og var 401 f. Kr. tilstede i Slaget ved Kunara. Senere vendte han tilbage til sit Fædre land, hvor han paa Grundlag af de Meddelelser, han havde faaet i Perften, ffrev et Verk i 23 Bøger om det assyriske og persiste Monartis Historie. Hans Beretninger er stærkt opblandede med Digt og Sagn og derfor libet paalidelige; af hans Strift er et større Antal Brudstykker be- barede. Ktesifon, By ved Tigris, blev under Parther- nes Herredømme hævet fra en liden Landsby til Hoffets Vinterresidens og 162 f. Kr. efter Se- leufias Ødelæggelse Hovedstad i det parthiste Rige. 201 e. Kr. blev den afbrændt af Septimius Se verus; senere var den Sassanidernes Residens (226-651) og var lige til Islams Indførelse i disse Egne en mægtig Stad. Nu er den ødelagt, og fun nogle Ruiner er endnu forhaanden. Bagdad blev for en stor Del bygget af Stenene af det nedrevne tefifon. Kuangtong, se Kanton. Kuba (Cuba), den største af de store Antiller i Vestindien, mellem 19° 50′ og 23° 10' n. B. og mellem 56° og 68° v. 2., er vel 2,000 kv.mil ftor og har ca. 1½ Mill. Indb. Den stilles ved Yucatanstrædet fra Mexico, ved Floridaſtrædet fra Florida og ved Windwardkanalen fra baiti. Senfterne er for det meste lave og delvis stærkt indstaarne af Havet; dog er de mange Bugter iffe alle let tilgjengelige, da de for en Del sperres af klipper, Sandbanker og Koralrev. Den er bjergfuld i det østlige, hvor der er Toppe paa over 7,000 Fods bøide; herfra løber en Ræffe Høider gjennem Weidten af Den og bliver stadig lavere mod Best. Der gives talrige Floder og Elve, men fun faa er seilbare og da fun for mindre Fartsier. Kli- matet er meget varmt, men havvindene dæmper Heden betydelig i den varmeste arstid. Det Indre og de høiere liggende Steder har et for-
Side:Norsk Haandlexikon for almennyttige Kundskaber, volume 2.djvu/205
Utseende