Krumpasser ferne ved Nakskov og 1529 spillede han atter en be- tydelig Rolle i Norge, idet han staffede Fredrik den første Tronen. Han døde ca. 1530, og alle hans ftore Eiendomme gif i Arv til Svigersønnen Effe Bille. Baade Hartvig og Henrif Krummedife havde en egen Gave til at omgaaes Norges Bønder, af hvem de derfor bevislig var meget afholdte som Lensherrer. Krumpasser, en Passer med indadkrummede Ben, bruges ved Maaling af runde Gjenstande. Krumpen, Otto, dansk Hærfører, anførte 1520 Danskerne paa Toget til Sverige og seirede ved Bogesund; 1564 havde han i sin høie Alderdom Som Rigsmarst en Tid Overbefalingen i Begyn- delsen af den nordiske Syvaarskrig. Han døde 1569, 96 Mar gammel. Krumflutning, en tidligere brugt militær Straf for menige Soldater, bestod i, at Angjeldendes Hænder og Fødder lænkedes sammen. I denne fammenbøiede Stilling sad eller laa han 6 Timer ad Gaugen; længste Straffetid var 48 Timer. Krumstav, se Art. Bisp. Krumtap, en rund Tap, som bevæger sig rundt om en med den parallel Are og enten er befæstet paa en Stive eller et Tandhjul, i hvilket Tilfælde den kaldes excentrisk Tap, eller har fin selvstændige Forbindelse med Aren. Krum tappen er et meget vigtigt Mastinorgan, som bruges til at overføre en frem og tilbagegaaende Bevægelse til en ombreiende eller omvendt. En af dens vigtigste Anvendelser er ved Dampmaskinen. Krupp, Alfred, bekjendt tyst Fabrikant, f. 1810, blev 1848 Eneindehaver af en af hans Fader i Essen oprettet liden Støbeftaalefabrit, som han lidt efter lidt hævede til den første i fin Slags i Verden. En af hans første Bestræbelser gik ud paa at fremstille Støbeftaal i større Blokke, og allerede 1851 funde han paa den første Verdens udstilling i London udstille en Støbeftaalsblok paa 45 Centner, medens de største tidligere fremstillede tun veiede 20 Centner. Paa alle senere større Udstillinger har han aflagt Prøver baa fit Etab- lissements store Fremstridt. Hans Fabrik ind- tager et Fladerum af ca. 500 hektarer og be- ffjeftigede 1876 10,600 Arbeidere foruden ca. 5,000, som var ansatte ved de Fabriken tilhørende Gruber og Smeltehytter. S. A. fandtes i Etablissementet 250 Smelteovne, flere hundre andre forstjellige Done, 264 Smedeesser, 298 Dampfjebler og 294 Dampmaffiner, 77 Damphammere m. m. m. Af Stentul og Stoke forbrugte Fabriken det nævnte Mar 612,000 Tønder og af Lysgas 7,300,000 Kubikmeter. Paa Fabrikens Terræn findes 39 Kilom. bredsporet og 18 Kilom. smalsporet Jern- bane, som staar i Forbindelse med de offentlige Baner. Endelig findes et femist Laboratorium, et fotografist og lithografiff Atelier, et Bogtryfferi og et Bogbinderi. For Fabritens Arbeidere er der i enhver henseende sørget fortrinlig. Saaledes har Fabrikens Eier opført solide og tidsmæssige Arbeiderboliger med Bekvemmeligheder af forstiel- lig Størrelse (fra 2 til 5 Værelser), som bortleies til Arbeiderne for en rimelig Pris. Ved Judkiøb af Levnetsmidler, Forbrugsgjenstande osv. sørges der for, at bedste Slags Varer erholdes til billigst mulige Pris. Der er oprettet en Snge- og Pensions- tasse, en Livsforsikringsforening samt bygget Syge- hus, Epidemilasaret, Badehus, Skoler for Arbeider- 197 - Kruse nes Børn osv. Fabrikationen omfatter Arer, hjul, Sfinner m. m. for Jernbaner, Arer for Dampflibe, flere Masfindele, Staalblif til Damp kjedler, Fierstaal m. m. samt Kanoner, Lavetter og Kanonfugler. Det er især ved fine (Kruppske) Kanoner, at Firmaet har vundet Verdensberøm melse, idet der i Fabriken iffe alene forfærdiges Kanoner af forbedrede Konstruktioner, men ogsaa af overordentlig Størrelse. De største af Krupps Kanoner udslynger Projektiler af 550 Kilograms Vegt. Hans Kanoner er baserede paa Bagladnings- systemet. Indtil 1876 havde Krupp i det hele til alle Dele af Jorden leveret over 15,000 Støbe- ftaalsfanoner, fordetmeste med Lavetter, Projektiler og Tilbehør. Til Stydeforsøg eier Fabriken en Skydeplads af ca. 17 km. Længde nær Meppen i Hannover; af Jernverter har det flere i Tyskland og i Nordspanien, hvorfra Malmen overføres til Rotter dam i egne Dampskibe og videre med Jernbane. Kruse, Ulrit Kristian, norst Oberst, var i Be- gyndelsen af det 18de Aarh. Chef for 1ste sønden- fieldste Dragonregiment. Under Karl den tolvtes Indfald i Norge 1716 stod han med fine Tropper mellem Ursfoug og Basmo i Akershus Amt for at passe paa den svenske hærstyrke, som man ven- tede vilde bryde ind i Høland over Kongstorpfield. Da Karl 8de Marts med 4,000 Mand naaede Kongstorp, en Mil øftenfor Hølands Kirke, ilede Kruse til med kun to Kompagnier (150-200 Mand), og næste Morgen drev han den fiendtlige Fortrop ud af Prestegaarden. Bildledet af Prestens For firing om, at han kun havde med en ubetydelig Styrfe at gjøre, undlod han at træffe be ifte langt derfra staaende tre Kompagnier til fig og angreb med sin lille Trop den mangedobbelt overlegne Fiende. Kjæmpende i Spidsen for fine Mand flog han tre Gange Fienden tilbage, men fjerde Gang overmandedes han, blev haardt saaret og maatte overgive sig som Fange. Havde han givet sig Tid til at samle hele fin Styrke, inden han angreb, vilde han sandsynligvis have tilintetgjort det svenske Troppekorps, ved hvilket baade Kong Karl og hans Svoger Prins Fredrit af Hessen be- fandt fig, og derved maaste gjort en brat Ende paa Krigen. Kruses heltemodige Kamp bevirkede dog, at Karl i flere Dage maatte stanse sin Frem rykning, hvorved den søndenfjeldske norske Hær fik Tid til at drage Forstærkninger til fig. Kruse, Laurids, dansk Forfatter, f. 1778, d. i Paris 1839, har ffrevet en Mængde Digte, Stue- fpil, Fortællinger og Noveller, hvoraf en Del gjorde abftillig Lyffe, uagtet hans fleste Arbeider lider af Overspendthed og Mangel paa psykologist Sandhed. - - Kruse, Karsten, tyff Hiftorifer, f. 1753, d. 1827, fra 1812 Professor i Leipzig, udgav et fortrin- ligt historist Atlas (4 Hefter 1804-12, 6te Opl. 1841). Hans Søn Friedrich Karl Her mann Kruse, f. 1790, d. 1866, blev 1821 Bro- fessor i Historie og Geografi i Halle og kaldtes 1828 til Professor i Dorpat. De sidste Aar af fit Liv tilbragte han i Tyskland. Hans Hoved- verf er bellas" (3 Bb., 1825-27), som grundede hans videnskabelige Ry; senere udgav han flere værdifulde Berker om Ruslands og Østersjøpro- vinsernes ældste Historie. Kruse, Heinrich, tyst Forfatter, f. 1815, stude- rede i Bonn og Berlin, reiste senere i udlandet, redigerede 1848-49,Deutsche Zeitung" i Frankfurt
