ligeledes findes en Mængde varme Kilder, hvis Temperatur kan gaa op til 85° R.; Jordskjelv er hyppige. De geologiske Formationer er for en væsentlig Del vulkanske; af Mineralier findes Kobber, Magnetjernsten, Brunkul og Rav. Af de talrige Floder er Kamtsjatka den største og gjennemstrømmer i nordlig og østlig Retning en stor Del af Halvøen. Kun ved dens Bredder findes Egne, som er skikkede for Agerbrug, og hvor Havre, Byg, Rug, Poteter og Grønsager kan trives. Klimatet er strengt i Sammenligning med det, som hersker under de samme Bredegrader i Europa; Vinteren varer 9 Maaneder, og Kulden er i denne Tid ofte saa stærk, at Kviksølvet fryser. Dc tre Sommermaaneders Middeltemperatur er ca. + 10°. Paa de Steder, hvor Jordbunden er vulkansk, er Plantevexten frodig. Skove af Birk, Or, Fure og Lerketræer forefindes; de to sidste giver et godt Skibstømmer. I den nordligste Del af Halvøen er Jorden kun bedækket med Rensdyrlav. Af vilde Dyr findes Bjørne, Rener, Ulve, Ræve, Otere, Zobler, Harer, Murmeldyr og vilde Faar; ved Kysterne forekommer Hval og mange Fiskearter. Det vigtigste Husdyr er en Slags halvvilde, ulvelignende Hunde, der benyttes som Trækdyr for Sleder. Indbyggerne, ca. 8,000 Mennesker, er Kamtsjadaler, Korjæker og Lamuter, der har adskillig tilfælles med de nordamerikanste Indianere og væsentlig lever af Jagt og Fiskeri. Den herskende Religion er den græsk-katholske, dog findes nogle mindre Stammer, som har holdt fast ved Hedenskabet. Kamtsjadalerne tilbytter sig af de russiske Kjøbmænd Tobak, The, Sukker, Mel, Kobberkjedler, Geværer og Krudt for Pelsverk og Fisk. — Kamtsjatka blev i Slutningen af det 17de Aarh. taget i Besiddelse af Russerne og forvaltedes siden 1760 fra Okotsk. 1803 blev det en egen Administrationskreds og tilhører siden 1855 det Distrikt, hvis Administration har Sæde i Nikolajevst.
Kamuld, den til Fabrikation af glatte Uldstoffer bestemte Uld, som er kjemmet for at bringe Haarene i parallel Stilling og fjerne de korteste. Det af saadan Uld spundne Garn kaldes Kamgarn.
Kamysjin, By i det russiske Guvernement Saratov, ved Floden Volga, med 16,000 Indb. og Handel med Salt og Korn.
Kana, en liden By i Galilæa i det nordlige Palæstina, bekjendt ved, at Jesus der forvandlede Vand til Vin. Det var Apostelen Simons Fødeby.
Kana’an, d. s. s. Palestina (s. d.).
Kanada, 1) i videre Forstand d. s. s. „Dominion of Canada“, d. e. samtlige engelske Kolo nier og Besiddelser i Nordamerika. De danner en Slags Forbundsstat, som mod Nord grendser til Ishavet, i Bst til Atlanterhavet, i Syd til de Forenede Stater og i Vest til det Stille Hav. De enkelte Provinser og Territorier er fMgende: Ontario (4,988 Kv.mil, med ??,621,000 ludb.), Kvebek (8,942 Kv.mil, med 1,191,000 Indb.), Ny-Skotland (1.005 Kv.mil, med 388,000 Indb.), Ny-Brunsvig (l,264Kv.mil.med 286,000 Indb.), Prins Edvards Ø (100 Kv.mil, med 94,000 Indb.), Britisk Kolumbia (9.847 Ku.mil, med 42,000 Indb.), Manitoba (66 Ko.mil, med 12,000 Indb.) og Hudsonsbugtlandene med Nord vcstterritoriet <135,696 Kv.mil, med 85,000 Indb.). Hele vomininn ok udgjpr ca. 162,490
Kllnadll
Kv.mil, med en Folkemængde af ca. 3,719,000. — 2) Kanada i indskrænket Forstand betegner de to Provinser Ontario (tidligere kaldt Øvre- eller Vest-Kanada) og Kvebek (tidligere Nedre- eller Øst-Kanada). Landet er gjennemgaaende fladt og har kun enkelte mindre Høidedrag, blandt hvilke egentlig alene det, som strcrkker sig fra Forbjerget Gaspe til de grønne Bjerge i Vermont, fortjener Navn af egentligt Fjeld og hæver sig til 3,540 Fod. — Kanada er overordentlig rigt paa Elve og Indssjør; Hovedflod er St. Laurensfloden (s. d.); af de store kanadiske Indsjøer tilhører Halvdelen af Øvresjøen samt Huron-, St. Clair-, Erie- og Ontariosjøen Kanada. Klimatet er i det hele sundt, men meget uerlende. I Kvebek verler Temperaturen mellem − 35° og + 40° C. Alle mellemeuropæiske Kulturplanter trives og er Gjenstand for Dyrkning; i det sydlige modnes ogsaa Aprikoser, Ferskener og tildels Vin, medens i Egnen om Kvebek Frngtavlen maa indskrænkes til Æbler. Store Skove, mest af forskjellige Slags Naaletræer, leverer fortræffeligt Tømmer, hvoraf meget udføres; Sukkerlønnen producerer aarlig betydelige Kvantiteter Sukker, og Balsamgranen leverer den bekjendte Kanadabalsam. Af vilde Dyr forekommer nu ikke mange i de bebyggede og dyrkede Distrikter; de vigtigste er forskjellige Arter Ræve og Maarer, hvis Skind bruges som Pelsverk, endvidere Elger, Rener, Hjorte, Ulve, Bjørne og Vildkatte. Samtlige europæiske Husdyr er indførte til Kanada. I Floderne og ved Kysterne findes overordentlige Mængder af Fisk, især i St. Laurensfloden af Lax. Af nyttige Mineralier findes ikke faa, men deres Udvinding er først i den senere Tid bcgyndt i større Maalestok; der forekommer Jern, Kobber, Bly, Stenkul, Marmor, Gibs, Salt og tildels Guld. — Hovednæringsveiene er Agerbrug, Skovdrift, Fiskeri og Skibsbygning, hvilke leverer de vigtigste Udførselsprodukter. Den indenlandske Handel lettes foruden ved de store Indsjøer og Floder ogsaa ved et udstrakt Jernbanenet. — Kanada blev i Begyndelsen af det 16de Aarh. af den i fransk Tjeneste staaende Italiener Giovanni Verazzani taget i Besiddelse for den franske Krone og kaldt Nyfrankrige. 1608 blev Kvebek anlagt af Samuel de Champlain. Kolonien førte imidlertid en hensygnende Tilværelse, indtil Colbert 1674 overdrog dens Forvaltning til en af Kongen udnævnt Guvernør. Det franske Adelsvæsen saavelsom Jesuitismen overførtes til Kanada og vedblev at blomstre der; Samfundsordenen var i det hele middelalderlig, idet LandMændene stod i Lensforhold til Adelen; Bogtrykkerier var forbudte. 1759 blev Kvebek indtaget af den engelske General Wolf, og ved Freden i Paris 1763 afstod Frankrige Kanada til England. De gamle Love og Indretninger blev af skaffede, men allerede 1774 maatte Religionsfrihed for Katholiker indføres, Tiende til den katholske Kirke paabydes og de gamle Love igjen sættes i Kraft. Dette gjorde, at de engelske Indvandrere trak sig bort og nedsatte sig ved de store Sjøer, medens den oprindelige franske Befolkning vedblev at være i Majoriteten i den Del af Landet, som ved den 1791 stedfundne Deling i to Provinser fik Navnet Nedre-Kanada. Hver Provins fik sin Guvernør og sit Forvaltningsraad, et af Kongen ndnævnt Overhus og et folkevalgt Underhus. Fra
